Da flodspecialist Y.T. Lohit og hans venner begav sig ud i den indiske regnskov ved foden af Sahyadri-bjergkæden, var det for at lede efter øgler og reptiler.
I en dam ved vejkanten fandt Lohit, der arbejder for Verdensnaturfonden, og hans følgesvende dusinvis af golden-backed frogs (Indosylvirana aurantiaca), som på dansk kan oversættes til gyldenryggede frøer.
Men de gyldne frøer var ikke alt, hvad de fandt. Y.T. Lohit bemærkede, at én af frøerne havde en besynderlig vækst på siden af kroppen. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være en lille paddehat, der udsprang direkte fra frøens krop. Det skriver The New York Times.

Fundet af ‘svampefrøen’ er ekstraordinært, da paddehatte typisk kun vokser fra døende biologisk materiale. Y.T. Lohit og hans venner har udgivet et notat i tidsskriftet Amphibians and reptiles, der beskriver deres fund.
Billederne af ‘svampefrøen’ blev efterfølgende uploadet til internettet, hvor flere mykologer (svampeeksperter) vurderede, at der var tale om en paddehat af typen motorhjelm.
»Hvis jeg skulle vædde, ville jeg satse mine penge på, at en svamp med denne levestil er af slægten Huesvamp,« fortæller mykolog fra Københavns Universitet Christoffer Bugge Harder, der ikke selv deltog i fundet, til The New York Times. Huesvampen er en underart af motorhjelm-svampen.
Dog er det umuligt endegyldigt at identificere paddehatten, da det kræver en fysisk analyse af eksemplaret. Langt de færreste svampe producerer paddehatte, og nogle vokser endda i vores krop, såsom gærsvamp i huden.
Hvordan kan det så lade sig gøre for en svamp at producere en paddehat på siden af en frø? Det forbliver et mysterie, da frøen fik lov til at være i fred, siden Y.T Lohit's ærinde i junglen udelukkende var at observere naturen.
mod






























