Som var det et isnende og snehvidt Mekka i nord, valfarter verdens klimaforskere til Grønland for at finde svar:
Gennem isboringer og jordmålinger, vil de forstå vores nuværende klimasituationen.
Men hvorfor er det lige Grønland og ikke Antarktis, Svalbard, Alaska eller Møn, der skal lægge land til?
Det forklarer Jason Box, professor og forsker i glaciologi ved forskningsinstituttet GEUS, i videoen ovenfor lavet af det danske geomedie Underground Channel.
Rest fra istiden
»Vi tager til Grønland, fordi det er her, klimaforandringer viser sig tydeligst,« forklarer professoren i den netop lancerede video.
GEUS har deres egen forskningsbase i Nuuk i Grønland, og NASA har rullet masser af forskningsaktiviteter ud i landet, hvilket blandt andet skyldes, at isen gemmer på nogle rester fra en svunden tid.
Den sidste istid begyndte for mellem 80.000 og 70.000 år siden.
\ Læs mere
Kan krydstjekke målinger
Moderne klimaforskning bedrives ikke kun ved, at man trasker ud på isen og borer et hul. Den er hyper-avanceret og bygger på komplekse klimamodeller og såkaldte topografiske lasermålinger, der laves af fly og droner.
(Topografi er detaljerede beskrivelser i tekst, billeder, kort og statistik af en geografisk lokalitet eller et område.)
Alle de avancerede metoder skal dog helst krydstjekkes for at sikre, at resultaterne stemmer overens, og til det formål er Grønland ideel, fortæller Jason Box.
»Der (i Grønland, red.) har vi mulighed for at foretage relativt simple målinger, så vi kan tjekke vores modeller og satellitmålinger,« forklarer han.
»Så vi bruger disse lavpraktiske metoder til at tjekke de komplekse informationer.«
\ Læs mere
Bidrager mest til havstigning
Endnu en grund til, at Grønland er en nøgle-destination i klimaforskningen, skyldes, at den smeltende is fra Grønland bidrager mere til stigningen af verdenshavene end noget som helst andet i verden, fortæller Jason Box.
Dette faktum gør også Grønland særligt interessant for Jason Box, der netop forsker i balancen mellem to af klimaforandringernes modsætningsfyldte følgevirkninger:
For mens isen smelter som aldrig før, øges luftfugtigheden, hvilket betyder, at der kommer mere regn og sne.
Og netop hvordan denne balancen mellem det stigende snefald og den smeltende is hænger sammen, forsker Jaxon Box i.
Snefaldet er afgørende for at skabe nye gletsjere, men isen smelter i øjeblikket hurtigere, så der er i øjeblikket tale om en skæv balance, fortæller Jason Box.
Du kan se mere om hans forskning i videoen øverst.
