Iført hvide plastikhandsker roder tre drenge rundt i græsset.
De samler små stykker plast, kapsler og cigaretskodder i en tynd pose, der blafrer let i vinden.
»Det er sådan lidt klamt, når man kigger rundt – det er ikke så lækkert,« fortæller Malthe, der sammen med sin egen og tre andre klasser fra Langhøjskolen er i Valbyparken for at samle skrald.
»Det ødelægger kloden,« istemmer hans klassekammerat Sebastian.
De indsamler data som forskere skal bruge i projektet ‘Plast i naturen', der er en del af Masseeksperimentet.
\ Masseeksperimentet: Fra supermarked til skraldespand
Masseeksperimentet finder sted hvert år, hvor grundskole- og gymnasieelever udfører et naturligt eksperiment.
30.000 elever deltager i ‘Masseeksperimentet 2024’, der handler om plast og plastaffald og har titlen ‘Fra supermarked til skraldespand’.
Undersøgelsen om håndtering af plastaffald i hjemmet er den første af sin slags, som skal besvare tre spørgsmål:
- Hvordan sorterer vi plastaffald i danske hjem?
- Hvordan ser det ud med plastforurening i den danske natur?
- Hvor stor den af vores tøj indeholder plast og hvilken plast?
Kilde: masseeksperiment.dk
En af de forskere er Kristian Syberg, der er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Han var også med i 2019, da skoleelever lavede et lignende forsøg. Resultaterne derfra blev udgivet i Scientific Reports.
»De er en unik mulighed, at vi kan sammenligne det nye data med det gamle,« fortæller han til Videnskab.dk
Forureneren betaler
I 2019 udgjorde cigaretskodderne en tredjedel af den plast, der blev fundet, og indtog dermed førstepladsen.
Kristian Syberg er spændt på, om ny lovgivning har haft en effekt på, hvor meget og hvilket type plastaffald de unge finder i naturen.
Siden 2019 er der nemlig blevet indført nye regler for éngangsplast, plastikposer og cigaretter.
Cigaretproducenterne har siden 2023 fået et ekstra ansvar for, at der ikke ligger skodder rundt omkring i naturen. Konkret skal de betale et gebyr svarende til 0,072 kroner for hver solgte cigaret.
Siden januar 2021 har det været forbudt at udlevere bærerposer gratis, og fra juli 2021 blev det forbudt at sælge en række produkter af engangsplast – blandt andet sugerør, tallerkner og bestik.
Til gengæld har Kristian Syberg en idé om, at en anden type affald er vundet frem i naturen siden 2019.
»Nikotinposer fyldte ikke en stor del af regnskabet for fem år siden – men det kan meget vel have ændret sig,« fortæller han.
\ Forbruget af nikotinposer
Forbruget af nikotinposer er steget blandt de unge.
Tal fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 5,6 procent af unge kvinder mellem 15 og 17 år brugte nikotinposer i 2020, mens det var 11,6 procent af de unge mænd. To år efter var det tal vokset til 10,3 procent af kvinderne og 13,9 procent af mændene.
Kilde: Cancer.dk
Det tyder på, at den antagelse meget vel kan vise sig at holde stik.
Drengene samler i hvert fald den ene lille bløde pose op fra græsset efter den anden
»Det er dumt, for der er plads til, at man kan lægge posen i låget (af nikotinbøtten, red.),« siger Malthe, mens han tager fat om en endnu en.
Giftige kemikalier
Hvad er problemet overhovedet med plast i naturen – udover at det ser grimt ud?
Der er to overordnede problemer, fortæller Kristian Syberg. Plastens kemiske effekter og dens fysiske effekter.
Lad os starte med de kemiske effekter
Plast indeholder såkaldte 'plastblødgørende' stoffer, som eksempelvis ftalater. Det er kemikalier man tilsætter plastik for at gøre den blød. Ftalater er hormonforstyrrende, og derfor har Miljøstyrelsen forbudt ftalater i legetøj til børn mellem 0 og 3 år.
»Vi ved, at der er 16.000 kemikalier, der bliver brugt i plastik. 9.000 af dem ved vi ikke noget om. Af resten ved vi, at halvdelen er farlige. Så der er rigtig mange giftige kemikalier i plast,« fortæller Kristian Syberg.
Derudover kan plast blive til små stykker – kaldet mikroplast. Mikroplast er blandt andet fundet i moderkager, testikler og i blodet.
Alligevel er det stadig ikke klart, hvilken effekt og eventuelle konsekvenser det kan have, forklarer Kristian Syberg.
»Der er lavet mange, mange studier. Nogle finder irritation i tarmen, nogle finder reduceret reproduktion og nogle finder slet ikke en effekt.«
\ Artikelserie: Affaldssortering
I anledningen af ‘Masseeksperimentet 2024’ sætter Videnskab.dk med en række artikler fokus på, hvordan det går med affaldssorteringen.
30.000 skoleelever skal lede efter plast i naturen, i affaldsspandene derhjemme og i klædeskabet.
Ligesom skoleeleverne retter Videnskab.dk fokus mod plastaffaldet – mod mælkekartonen, smørbakken og mayobøtten.
For hvor meget af plastikken bliver egentlig genanvendt? Nytter det noget, at vi sorterer? Gør vi det overhovedet rigtigt? Og kan maskiner ikke bare sortere affaldet for os?
»Synd for dyrene«
Udover plastikkens usynlige effekt - nemlig de problemer, som de kemiske stoffer, der skal nedbryde plasten, udgør - er der også en helt fysisk dimension af, hvorfor vores plastaffald er skadeligt for naturen.
De fleste har nok set billeder eller videoer af havskildpadder med sugerør i næsen, eller dyr med plastik i maven.
Et studie udgivet i Nature fra 2018 konkluderede, at ét stykke plastik er nok til at slå en havskildpadde ihjel. Et studie fra 2016, som Videnskab.dk har omtalt, viste at dyr kan blive kvalt, syge eller få indre skader, hvis de spiser plast.
Havskildpaddernes skæbner har gjort indtryk hos Jessica, der er en af eleverne fra Langhøjskolen.
»Jeg får så ondt i maven over det. Jeg elsker skildpadder – det er mit yndlingsdyr,« fortæller hun.
Det har fået Jessica og hendes klassekammerat til at tænke over, hvilke konsekvenser plastik i naturen kan have:
»Jeg går meget op i det der med miljøet og især havet. Det er så synd for dyrene,« fortæller Jessica.
Hendes klassekammerat Alma er enig:
»Det skader dyrene, for de ved ikke, at plast er så er farligt.«
Når Jessica, Alma og resten af skoleeleverne har været parken igennem for affald, skal det tælles op og deles op i 22 kategorier.
Herefter er det op til Kristian Syberg og hans hold at få styr på Langhøjskolen og resten af de danske skolers resultater.
