»Simpelthen ingen forklaring« – hvorfor opfører dansk natur sig så mærkeligt?

Et udtryk for, hvor kompleks naturen i virkeligheden er.

Sådan udlægger professor Christian Frølund Damgaard resultaterne af sin undersøgelse af den danske natur, der viser, at planterne på vores græsmarker og enge på ingen måde opfører sig, som lærebøgerne foreskriver:

De planter, der burde trives, gør det nemlig ikke – og vice versa.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

De overraskende konklusioner kan læses ud af en statistisk model, der har ledt til tre separate videnskabelige artikler (se her, her og her).

Modellen bygger på data fra næsten 9.000 prøver indsamlet på 236 forskellige enge og overdrev i Danmark. Prøverne viser slet og ret, hvilke planter der er tilstede i de uforstyrrede naturområder.

»Når konkurrencen stiger i disse områder, burde frøstørrelsen stige og bladene blive tyndere. Men det modsatte sker – og det har jeg simpelthen ikke en forklaring på,« udtaler Christian Frølund Damgaard, professor ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet og forskeren bag de nye opdagelser, i pressemeddelelsen.

Logikken bag hypotesen er da også ret ligetil.

Når der går græssene kvæg på en mark, trives ukrudtsplanter, fordi der efterlades bar jord, de kan skyde op fra.

Uden sådanne forstyrrelser kommer der imidlertid konkurrence, og her ville det evolutionært set være smart, hvis planterne satte tunge frø og havde smalle blade. Jo større, frøet er, desto større »madpakke« har planten også med. Og jo tyndere blade, desto lettere er de at erstatte, forklarer Christian Frølund Damgaard.

Men det var altså ikke det, modellen viste, snarere tværtimod.

Der kan være mange forklaringer, fra klimaforandringer og øget nedbør til mindre kvælstofstilføring, og disse kan efterprøves gennem manipulerede forsøg. Men ultimativt er Christian Frølund Damgaard dog stadig betuttet over resultaterne.

»Det er et mysterium. Der er et eller andet på spil her, vi simpelthen ikke forstår,« siger forskeren.

seh