Få dyr kan springe, svinge og navigere ubesværet rundt i trætoppene som egernet – spørgsmålet er, hvor meget egernet selv er i stand til at gøre sig overvejelser om sin egen akrobatik.
Det har et hold forskere bestående af eksperter i kognitive processer og biomekanik fra University of California, Berkeley, kigget nærmere på, skriver Berkeley News på baggrund af et studie publiceret i tidsskriftet Science.
Det viser sig, at egernet ikke hopper hovedløst rundt fra gren til gren, men en række overvejelser ligger bag enhver manøvre, dyret laver, og at ethvert spring nøje justeres.
»Som en model til at forstå de biologiske begrænsninger for balance og agilitet, vil jeg mene, at egern er uden sidestykke,« fortæller Nathaniel Hunt, adjunkt og en af forfatterne på studiet til mediet.
\ Læs mere
Forskerne foretog en række eksperimenter med flere egern af arten ræveegern (sciurius niger), der har sin gang i et skovområde nær campusområdet på Berkeley. Blandt andet kiggede de på, hvordan egernene opvejede forskellige variable, såsom distancen, der skulle hoppes, og fleksibiliteten af grenen, der hoppes fra.
Egernene blev trænet i opstillede baner, hvor de skulle springe mellem pinde for at komme frem til en peanut. Pindene var af forskellig fleksibilitet og med varierende afstand mellem de enkelte pinde, beretter New York Times.
Her var egernene blandt andet hurtige til at afkode, hvis en pind havde mindre fleksibilitet, ligesom de også gik meget op i, om de havde et stabilt sted at springe fra.
Ifølge Sciencemag har forskere længe diskuteret, hvordan dyr som egern tænker over deres handlinger, når de har deres gang i trætoppene højt over jorden – og hvor meget, de er i stand til at lære og huske fra tidligere oplevelser. Det kan dette nye studie imidlertid være med til at ændre på, mener forskerne bag.
\ Læs mere
\ Læs mere
\ Læs mere
rhf
