I et koldt klima er det en fordel selv at kunne opretholde en høj kropstemperatur.
Et nyt studie publiceret i Current Biology indikerer, at nogle dinosaurer måske gik fra at være koldblodede til at blive varmblodede, da de migrerede rundt på kloden, skriver Discover Magazine.
Det bryder med tidligere formodninger om, at alle dinosaurer var koldblodede.
»Op til 70'erne blev dinosaurer betragtet som koldblodede krybdyr. Dybest set forvoksede krokodiller,« siger forsker i palæontologi ved University College London Alfio Alessandro Chiarenza til mediet.
Men da man opdagede dinosaurer-fossiler, der mindede mere om fugle end krybdyr, blev den tankegang udfordret, og man begyndte at spekulere i, om nogle dinosaurer havde fjerdragter i stedet for den gummi-lignende hud, flere krybdyr i dag har.
Nu kan det så være, at alverdens palæontologer igen skal have deres viden udfordret.
For i det publicerede studie har forskerne kigget på, hvordan klimaet har påvirket dinosaurernes udvikling. Det skete ved at kortlægge 1.000 dinosaurfossiler, der var mellem 230 og 60 millioner år gamle, en periode kendt som mesozoikum.
Resultatet blev, at to tredjedele af dinosaurerne migrerede mod koldere klima under den tidlige jura-periode.
Det kan antyde, at nogle af dinosaurerne tilegnede sig den egenskab, at de selv kunne producere kropsvarme, og dermed blev varmblodede.
Blandt andet bevægede theropoder (som er de kødædende, hurtige jægere som stegosaurus og Tyranosaurus rex) sig mod koldere klimaer, mens sauropoder (som er de langhalsede, planteædende dinosaurer såsom brontosaurus) befandt sig i et mere varmt klima.
Hvis nogle af dinosaurerne virkelig blev varmblodede, er det ifølge Alfio Alessandro Chiarenza svært at slå fast, hvornår det præcis skete.
»Dinosaurer var utroligt forskellige. Ikke kun med hensyn til form og størrelse, men med hensyn til biologi,« bemærker han.






























