I Danmark kendes omkring 40.000 arter af dyr, planter og svampe. Alle har de et videnskabeligt navn, der følger reglerne fra de internationale kommissioner for zoologisk og botanisk navngivning.
Rundt regnet halvdelen af danske arter har også et dansk navn. Modsat de videnskabelige navne er der ingen regler om, hvordan man opfinder og bruger de danske navne.
Hvem som helst kan finde på nye navne. Om de bider sig fast og vinder hævd er en anden sag.
Nu er der blevet nedsat et råd, der vil rådgive om brugen af danske navne. Mere om det lidt senere.
Men hvad er formålet med overhovedet at forsyne arter med danske navne? De har jo, som nævnt ovenfor, altid et videnskabeligt navn, så hvorfor ikke nøjes med dette, som jo også benyttes, når der kommunikeres på tværs af sprog og landegrænser?
Det primære formål er naturligvis, at det er lettere at huske og forholde sig til for eksempel navnet husstøvmide end til navnet Dermatophagoides pteronyssinus, især hvis det danske navn, som i dette tilfælde, er beskrivende for arten.
Det er imidlertid ikke nødvendigvis ønskværdigt at forsyne alle danske arter med dansk navn, men det kan give rigtig god mening, at ikke mindst spektakulære, karakteristiske og forvaltningsrelevante arter er forsynet med et dansk navn.
Til gengæld giver det mindre mening at navngive alle arter i en artsrig slægt af meget identiske og svært identificerbare arter, som kun få (eller ingen) danskere beskæftiger sig med.
Der findes cirka 200 arter pukkelfluer i slægten Megaselia i Danmark. Ingen af disse har dansk navn, og det er næppe dem, der bør stå forrest i køen i forhold til tildeling af danske navne.
Enkelte artsgrupper er imidlertid i de seneste år blevet forsynet med mange nye danske navne. For eksempel er samtlige cirka 300 danske arter af bier nu forsynet med dansk navn. Også en stor del af de danske springhaler og galmyg har fået danske navne.
‘Alle’ danske arter, såvel som deres danske og videnskabelige navne og indbyrdes klassifikation, bliver vedligeholdt via Taxonbasen, ‘rygraden’ i artslisten bag den offentlige artsportal Arter. Her kan du også melde fund ind af alskens organismer og se andres fund og billeder.
Kært barn har mange navne
Mange arter savner som nævnt et dansk navn, men der er også adskillige eksempler på, at flere navne er i spil for den samme art, hvilket naturligvis ikke er hensigtsmæssigt.
Navnene liden klokke, blåklokke og rundbladet klokke dækker alle over den samme art, hvor førstnævnte er det anbefalede navn. De øvrige navne er danske synonymer.
Der er også en række eksempler, hvor det modsatte er tilfældet, nemlig at samme danske navn bliver brugt om forskellige arter eller på tværs af systematiske enheder.
For eksempel kan en trompetsvamp både være en velsmagende ‘paddehat’ og et medlem af en primitiv dyregruppe kaldet havsvampe, som i øvrigt ikke har noget at gøre med det, vi ‘normalt’ forstår ved svampe.
Navnet rødkløversnudebille benyttes om tre forskellige billearter, og navnet væggelus dækker over såvel en specifik art såvel som familien, der rummer fire arter i Danmark.
Arten væggelus kan være en uønsket blodsugende gæst i soveværelset, men væggelus er imidlertid ikke lus, men tæger. Altså ‘rigtige’ tæger og ikke skovflåter, der hører til miderne, men ofte fejlagtigt omtales som tæger.
De ‘rigtige’ lus har deres egen insektorden. Navnet lus benyttes imidlertid om mange forskelligartede små insekter. Lopper har på samme vis deres egen orden, men navnet benyttes om mange typer af hoppende insekter.
Et ønske om fælles retningslinjer
Gennem årene har der været en række navngivningsprojekter, og nogle er stadig aktuelle. Det gælder for eksempel for fugle, planter, svampe og skadelige insekter.
I andre tilfælde har enkeltpersoner navngivet en større eller mindre gruppe af arter. Det gælder for eksempel springhaler, svirrefluer og galmyg.
Herudover opfindes danske navne ofte til lejligheden i forbindelse med udgivelse af bøger og artikler.
For at sikre en mere konsekvent navngivning og komme uheldige navne i forkøbet er der nu oprettet et såkaldt Taxonråd i regi af Statens Naturhistoriske Museum (SNM). Navne, der er godkendt og anbefalet af Taxonrådet, samt rådets arbejde vil blive formidlet via Arter.
Medlemmerne af rådet består af forskere og eksperter fra Statens Naturhistoriske Museum, Aarhus Universitet, Naturhistorisk Museum Aarhus, Biologisk Institut på Københavns Universitet og Miljøportalen samt udvalgte naturformidlere.
Rådets vigtigste opgave er at arbejde for fælles retningslinjer, så vi alle, så vidt det er muligt og giver mening, arbejder os hen imod en fælles navneliste, til gavn for entydig kommunikation og for at gøre mindre kendte organismegrupper lettere at snakke om for personer, der kan blive afskrækket af svært forståelige videnskabelige navne.
Det er som udgangspunkt ikke Taxonrådets opgave at finde på nye navne, men at hjælpe til med at styre brugen af eksisterende navne samt at bidrage med rådgivning og kontakt til og imellem eksperter, når der er brug for nye navne.
På basis af tidligere og eksisterende navneudvalg har Taxonrådet udarbejdet en liste med ‘De ti bud’ med anbefalinger vedrørende brugen af danske navne (se boksen).
\ De ti bud
Vejledende kriterier vedrørende danske navne
1. Eksisterende navne skal som hovedregel bibeholdes (hævdprincippet).
2. Navne bør så vidt muligt sige noget væsentligt om egenskaber, såsom udseende, adfærd, levested eller eventuelt anvendelse.
3. Navne bør være korte, mundrette, og nemme at forstå.
4. Navne på arter i Danmark bør være tidløse i forhold til udbredelse. Således bør ‘almindelig’ undgås. Det samme gælder geografiske betegnelser.
5. Interessevækkende navne bør tilstræbes frem for navne, som giver uheldige associationer.
6. Det samme navn bør som udgangspunkt ikke benyttes flere end én gang.
7. Nye navne bør dannes på grundlag af officiel dansk retstavning.
8. Nye navne bør så vidt muligt være i overensstemmelse med gængs overordnet taksonomi.
9. Kun i helt specielle tilfælde bør det videnskabelige navn benyttes som dansk navn. Men udenlandske populærnavne og videnskabelige navne kan være inspirationskilde.
10. Navne, der stimulerer fantasien, kan benyttes i oplagte tilfælde, selv om de afviger fra eller direkte går imod et eller flere af de øvrige kriterier.
De ovennævnte kriterier er udarbejdet af Taxonrådet på grundlag af kriterier benyttet af andre navneudvalg.
Se en uddybende version af "De ti bud"
Hvad er et godt navn?
Et af de vigtigste kriterier for dansk navngivning er hævdprincippet. Har en art et længe anvendt navn, bør det ikke ændres. Heller ikke selv om det er intetsigende eller måske endda direkte misvisende.
Men hvad karakteriserer egentlig et godt navn? Det skal som hovedregel være kort, mundret, beskrivende og utvetydigt.
Hvis man sætter sig for at navngive en artsgruppe, vil man imidlertid med stor sandsynlighed opdage, at det går vældig fint i begyndelsen, men at man ender med en række arter, hvor det er vanskeligt eller umuligt at følge retningslinjerne.
Skal et navn være beskrivende, bliver det let meget langt, som springhalearten rektangelplettet trækuglespringer, der rummer hele 32 bogstaver.
Tidløse navne bør tilstræbes. For eksempel er geografiske navne, såsom nordlig, sydlig, jysk og svensk, uheldige, da arters udbredelse ofte ændrer sig markant over tid.
Det gælder ikke mindst i disse tider, hvor klimaforandringer udvider mange arters udbredelse mod nord eller ændrer deres årscyklus, så et navn som oktobermåler bliver misvisende.
Navne, der indikerer hyppighed, bør også undgås. Eksempelvis er flere hundrede arter forsynet med ‘fornavnet’ almindelig, det gælder også almindelig loppeurt, der er forsvundet fra Danmark.
Uheldige associationer bør undgås i navne. De bør ikke kunne opfattes nedladende, som fuglenavnet kaffersejler, hvor ‘kaffer’ har været brugt nedladende om bantutalende befolkningsgrupper fra det sydlige Afrika.
Som udgangspunkt følges retningslinjer udstukket af Dansk Sprognævn.
Navne må gerne være sjove, underholdende og fantasifulde, så længe det ikke tager overhånd.
Bemærk den hyppige brug af ‘bør’ og ‘som udgangspunkt’ i denne artikel, hvilket viser, at der er tale om retningslinjer og anbefalinger og ikke fuldstændig konsekvens, hvilket hverken er muligt eller hensigtsmæssigt.
Har man ønsker til nye navne eller kommentarer vedrørende eksisterende navne, er man velkommen til at kontakte Taxonrådet ved at sende en e-mail til supporten på Arter.
