Med dens kraftige næb, insisterende øjne og tætte fjerpragt har den australske frømund (Podargus strigoides) et noget særpræget udseende.
Den dukke-lignende natteravnsfugl blev i 2004 udnævnt til fuglen med det mest uheldige udseende i verden i et studie i tidsskriftet Nature Australia.
I et nyt studie publiceret i tidsskriftet j-Perception giver forskere den australske frømund en mere flatterende titel som den mest ’Instagram-venlige’ fugl på Jorden.
Det skriver Live Science.
Titlen betyder dog ikke, at den australske frømund er med på flest billeder på det sociale medie.
Af mere end 27.000 billeder, som forskerne så igennem, var den australske frømund kun med på 65 af billederne.
Men i de 65 billeder fik fuglen langt flere ’likes’ end andre fuglearter – baseret på antallet af brugere, der formentlig har set billedet.
For at regne en fugls ‘Instagrammability’ ud, regnede forskerne ud, hvor mange ’likes’ et billede normalt ville få, ud fra hvornår billedet var lagt op, og hvor mange følgere udgiveren af billedet havde.
Forskerne fandt frem til, at jo mere unik eller usædvanlig en fugl så ud, jo bedre ville et billede af den klare sig.
I studiet kiggede forskerne på billeder fra ni af de største sider for billeder af fugle på Instagram.
Hvis du selv er interesseret i at se flere billeder af vilde fuglearter, kan du se mere på siderne @best_birds_planet, @best_birds_of_world, @nuts_about_birds, @birdfreaks, @birdsonearth, @bestbirdshots, @audubonsociety, @bird_brilliance, @your_best_birds.
Disse sider har samlet set næsten 3,5 millioner følgere.






























