Den arktiske havis ser ud til at smelte alarmerende hurtigt. Her i efteråret har flere rapporter konkluderet, at isdækket i Arktis er på et rekordlavt niveau. Og det kan blive værre.
Flere forskere har anslået, at polarhavet kan være isfrit om sommeren om cirka 30 år. En så dramatisk ændring vil uundgåeligt få konsekvenser.
Det vil kunne gå specielt hårdt ud over alle dyrene, som lever på, i og under havisen. For én art kan fremtiden imidlertid se noget lysere ud end forskerne hidtil har troet.
Det drejer sig om et lille, rejelignende krebsdyr, som laver af isalger på undersiden af havisen. Den formelle betegnelse er Apherusa glacialis, men Jørgen Berge, professor i arktisk- og marinbiologi ved Universitetet i Tromsø, kalder den ’sjøisåte’ (ordet findes ikke på dansk, men kan løst oversættes til ’havisføde’ eller ’havisæde’, red.).
Efter en ekspedition til Fram Strædet og polarhavet nord for Svalbard i januar 2012, tror Jørgen Berge og norske og amerikanske kolleger, at disse dyr kan være i stand til at klare sige gennem isfrie somre.
Det betyder, at også fisk, som spiser krebsdyret, og de som er endnu højere oppe i fødekæden, som sæl og isbjørn, har en større chance for at overleve de varme somre.
Disneys Nemo lægger navn til hypotese
Hidtil har man troet, at krebsdyret tilbragte hele livet på undersiden af den arktiske havis. Under vinterekspeditionen, som blev ledet af Stig Falk-Pettersen fra Norsk polarinstitut, gjorde forskerne fund, som fik dem til at revurdere denne antagelse.
Overraskelsen var stor, da de små krebsdyr dukkede op i samtlige netprøver taget på mellem 200 og 2.000 meters dybde – men ikke i prøverne, som blev taget højere oppe i vandsøjlen, lige under havisen.
Baseret på disse fund har forskerne udviklet en ny model, hvor de små tanglopper lever en vigtig del af deres liv i de frie vandmasser. I modellen bruger krebsdyret dybe havstrømme både som transportmiddel og for at overleve isfrie somre.
Modellen har fået navnet Nemo-hypotesen efter Disney-filmen, hvor klovnefisken Marlin blaffer med en havstrøm i sin søgen efter sønnen Nemo.
Krebsdyr bruger måske aktivt havstrømme
Tidligere har forskerne troet, at krebsdyr, som mistede fodfæstet i den smeltende havis, enten blev fragtet ud gennem Fram Strædet eller forsvandt i dybet. Begge dele ville være den visse død for en art, man antog, var fuldstændig afhængig af havis og arktisk klima.
»Nemo-hypotesen derimod tyder på, at krebsdyret ikke passivt frigøres til en fatal skæbne i vandmasserne, når isen smelter eller ved transport ud af polarhavet, men at den aktivt bruger dybe havstrømme, som flyder ind i polarhavet, som et middel for både overlevelse og transport.«
»Ved at migrere ned i den dybe Atlanterhavsstrøms vandmasser, bliver de transporteret modsat vej af isdriften og kan dermed kolonisere ny is inde i polarhavet tidligt om vinteren,« forklarer Jørgen Berge.
Da de dybe havstrømme bevæger sig væsentligt hurtigere end den transpolare isdrift, anslår Jørgen Berge og hans kolleger, at to-tre måneder på dybt vand vil være nok til at modvirke ni til ti måneder med isdrift. Dermed vil strømmen fragte dem tilbage nordover til polarhavet, hvor de kan migrere op igen og fæste sig til nydannet havis.
»Hvis de bruger havstrømme til at blive transporteret ind i polarhavet, må de nødvendigvis også migrere op på et tidspunkt. Dette er en vigtig antagelse, og et af de virkelig spændende, mulige forskningsområder fremover er, om vi kan finde ud af at dokumentere denne migration opover,« siger Jørgen Berge.
Nemo-hypotese forklarer, hvorfor krebsdyr overlever smeltende is
Forskerne fandt de små krebsdyr på dybt vand i januar, altså midt i polarnatten. Dette er et tidspunkt, hvor havisen ikke smelter, men tværtimod bliver større. Det er fortsat uklart, om de små krebsdyr bare lader sig synke ned i dybet, når isen smelter, eller om de også aktivt migrerer nedover midt på vinteren.
»Dette er selvsagt noget vi kun kan spekulere i, men vores tolkning er, at krebsdyret meget muligt kan migrere aktivt ned midt i polarnatten, hvor der ellers ikke er nogen produktion i tilknytning til isen. Faktisk kan der være mere mad i Atlanterhavsstrømmen i dybet, end i overfladen og isen.«
»Ved at migrere ned om vinteren, kan krebsdyret derfor dramatisk øge sin overlevelsesmulighed i polarhavet, uden at den mister mulige kilder til mad i isen. Om efteråret derimod, når den frigøres af smeltende is, er det muligt, at en migrering ned i dybet også er en adaptiv egenskab, som øger overlevelsen i isfrie perioder,« siger Jørgen Berge.
Sådan en migration kan ifølge Jørgen Berge forklare det, som indtil nu har fremstået som et paradoks: Hvordan har krebsdyret kunne opretholde en stor og levedygtig bestand over tid, når artens antagelige habitat reduceres med op mod 80 procent hver eneste sommer gennem smeltende is og isdrift?
Hvis Nemo-hypotesen stemmer, kan den også forklare, hvordan krebsdyret tidligere har overlevet perioder med isfrie somre, noget som sandsynligvis er indtruffet flere gange de sidste 12.000 år.
Måske kan fugle og sæler også overleve uden is?
Hvis krebsdyret har overlevet isfrie somre tidligere, kan den gøre det igen. Det vil i så fald være gode nyheder også for andre arktiske livsformer, som polartorsk, fugl, sæl og til og med isbjørn.
»Hvis teorien stemmer, betyder det, at et vigtigt led i fødekæden ikke uddør. Krebsdyret kan muligvis blive mindre almindeligt, men det giver i hvert fald håb om, at den ikke forsvinder, noget som har åbenbare gode konsekvenser for resten af fødekæden,« siger Jørgen Berge.
Selv om Nemo-hypotesen er baseret på et meget begrænset sæt data, er Jørgen Berge overbevist om, at den både er rigtig og vigtig. Alligevel er der fortsat meget forskerne ikke ved, både om krebsdyret, det arktiske marine økosystem generelt og konsekvenserne af at den arktiske sommeris kan være i færd med at forsvinde.
Der har været få videnskabelige ekspeditioner i polarhavet om vinteren, og den lange, mørke og kolde polarnat skjuler fortsat vigtig viden.
»Vi vil prøve at få organiseret ekspeditioner ind i polarhavet i polarnatten. Blandt andet arbejder vi sammen med Norsk polarinstitut med at få dette ind i planerne for indefrysning af forskningsskibet Lance næste vinter,« afslutter Jørgen Berge.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
