Forskerne Diego Kersting og Cristina Linares fra University of Barcelona har studeret koraller i Middelhavet i 16 år.
På den baggrund har de fundet ud af, at nogle koraller, som så ud til at være døde, er kommet til live igen. Det skriver New Scientist.
Koraller er generelt meget følsomme over for klimaforandringerne, som kan betyde, at temperaturerne i verdenshavene stiger. Og det slår korallerne ihjel.
Men på baggrund af forskernes observationer ser det ud til, at nogle koraller altså kun ser døde ud - uden rent faktisk at være det.
Korallerne ser døde ud, fordi deres polypper krymper og trækker sig ind i det hårde skelet. Og på overfladen er der så kun det golde skelet tilbage.
LÆS OGSÅ: Første eksperiment i ægte koralrev: Sådan påvirker CO2-udledning om 100 år
Men hvis havforholdene kommer tilbage til gamle, gunstige temperaturer, bliver korallerne vakt til live igen.
Denne overlevelsesstrategi er aldrig før set hos nutidens koraller.
Verdens største koralrev, Great Barrier Reef, ved Australien er på randen til at kollapse. Og særligt én koral-art er truet af klimaforandringerne, fordi den vokser langsommere end mange andre.
Det er Cladocora caespitosa, og det er denne art, forskerne Diego Kersting og Cristina Linares hovedsageligt har studeret i løbet af de seneste 16 år.
De fandt frem til, at korallerne begynder at vokse igen, når forholdene er gode. Og enkelte begyndte ikke bare at vokse, men formåede faktisk næsten at komme sig helt.
LÆS OGSÅ: Koralrev er den billigste beskyttelse mod ekstreme vejrforhold
\ Videnskab.dk's kæmpe klimafokus
9.-12. oktober 2019 mødes borgmestre fra 90 af verdens største byer i København ved klimatopmødet C40.
Derfor skriver Videnskab.dk i samme periode kun om klimaforandringer. Vi dykker ned i årsagerne, konsekvenserne og løsningerne.
Vil du diskutere løsningerne? Meld dig ind i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden.
Forskere vidste godt, at forhistoriske koraller havde denne evne til at gå i dvale, når miljøet blev for ekstremt.
Men det er først nu, man har fundet indikationer på, at nutidens koraller formår det samme.
Det er lykkedes, fordi Kersting og Linares har studeret korallerne over så mange år.
Det er dog vigtigt at notere sig, at denne overlevelsesmetode ikke er en redning for verdens koraller. Forskerne pointerer, at det kun giver en lille hjælpende hånd mod klimaforandringerne.
For hvis havenes temperatur fortsætter med at stige, kræver det andre og mere langsigtede løsninger.
LÆS OGSÅ: Lækket FN-rapport: Klimaet løber løbsk allerede ved 1,5 grads stigning
LÆS OGSÅ: Turisme udleder voldsomt store mængder CO2
mtl
