Knaldrøde næb giver zebrafinker sunde unger

I fugleverdenen er det hunnerne, der vælger hvem, de vil parre sig og få unger med. Og hunfugle vælger helst hanner med de klareste farver på næb og fjer.

Nu har forskerne påvist en mekanisme, som kan forklare, hvorfor det er klogt, at hunfuglene bruger deres farvesans, når de vælger en mage.

Den røde farve er ofte et tegn på gode gener blandt fuglene. Og nu mener et internationalt forskerhold, at de har opdaget, at zebrafinker med røde næb har en egenskab, som kan øge ungernes chance for overlevelse.

Farven betyder nemlig, at kroppen har en bedre evne til at skaffe sig af med skadelige stoffer i føden, konkluderer forskerne i et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

»Det er et gennembrud. I årevis har vi ledt af de gener, som er ophav til røde farve på fuglenes næb og fjerdragt. Det er et både interessant og solidt studie,« fortæller Arild Johnsen, der er professor ved Naturhistorisk museum ved Universitetet i Oslo, men ikke har deltaget i studiet, til forskning.no.

LÆS OGSÅ: Se fugle score med sang og stepdans

Røde næb skyldes gener

Zebrafinkerne indtager gule pigmenter, carotenoider, fra frøene. Andre fuglearter får dette pigment fra insekter.

Fra tidligere er det kendt, at at visse fugle har evnen til at omdanne de gule pigmenter i føden til røde pigmenter, f.eks. i deres næb, ben eller fjer.

Men hidtil har den bagvedliggende genetiske mekanisme været uklar.

Britiske og svenske forskere sammenlignede de rødnæbede og gulnæbede fugles gener, og de opdagede, hvilket gen der er årsag til at visse fugle får røde næb.

Forskernes hypotese er, at de rødnæbede hanner er bedre til at nedbryde og skaffe sig af med de giftige stoffer, primært i leveren. Dermed har deres afkom en større chance for at overleve.

Forskerne har altså for første gang fundet særlige gener, som gør, at visse fugle producerer rødt pigment, der spiller en afgørende rolle for tiltrækning og parring.

Generne er mere miljøtilpassede

Studiet er et samarbejde mellem forskere fra Universitetet i Göteborg, zoologisk fakultet ved Cambridge University og University of Sheffield.

»Resultaterne kaster et nyt lys over hypotesen om de såkaldte ærlige signaler. Det er, når en dominant egenskab udviklet gennem evolution er et tydeligt tegn på gener, der er bedre tilpassede. I dette tilfælde er det gener, som er bedst til at tackle giftstofferne,« forklarer en af forskerne bag studiet, Staffan Andersson, i en pressemeddelse fra University of Cambridge.

Staffen Andersson er professor i zoologi ved Göteborgs Universitet.

Professor Arild Johnsen mener, at det er en plausibel forklaring.

»Men den skal nok testes yderligere for at påvise, at genvariationen giver ophav til variation både i evnen til at nedbryde giftstoffer og evnen til at producere det røde farvestof,« påpeger Arild Johnsen.

Hunnerne foretrækker gode gener

Ærlige signaler er ydre, genetiske egenskaber, som afspejler genernes kvalitet hos den, som sender signalet.

»Hunnerne reagerer positivt på signalet og foretrækker hanner med stærke signaler som mager,« forklarer Johnsen.

Hvis det røde næb er et ærligt signal, vil de gode, indre egenskaber blive ført videre til den næste generation.

Hvis signalet derimod ikke er ærligt - hvis for eksempel hanner med mindre gode egenskaber også har evnen til at producere flotte, røde næb - vil signalet ikke være i stand til at udvikle sig gennem seksuel selektion.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark