Kan du huske Pondus? Hans slægtninge kan blive ‘klimaflygtninge’

Flere hundrede tusinde danske børn har gennem tiden været i nærkontakt med en kongepingvin.

I hvert fald hvis man medregner nærkontakt med sparebøsser udformet som kongepingviner.

Pingvinsparebøssen blev lanceret i 1968 med kongepingvinen Pondus fra Københavns Zoo som model, og »inden for det første år havde én million danskere fået en Pondus til reolen eller vindueskarmen,« oplyser Danske Bank.

Virkelighedens kongepingviner lever naturligvis hverken i reoler, vindueskarme eller banker, men derimod i kolde egne nær Sydpolen – kongepingvinerne yngler på øde øer nord for Antarktis såsom Crozet-øerne, Prince Edwardøerne og Kerguelen-øerne.

Men et nyt studie indikerer, at de kan komme under pres i en nær fremtid, fordi klimaforandringer vil ændre deres levesteder.

»Vores model forudsiger, at i slutningen af dette århundrede vil 70 procent af kongepingvinerne ikke længere kunne leve på de øer, hvor deres kolonier er i dag. Vi blev meget overraskede og bekymrede over resultatet, for vi havde ikke forventet, at det ville ændre sig så stærkt,« siger den italienske Emiliano Trucchi, som er forsker og genetiker ved Ferrara Universitetet i Italien og gæsteforsker ved Universitetet i Oslo, Norge, til Videnskab.dk.

Ikonisk dyr

Populært sagt konkluderer det nye studie altså, at størstedelen af Pondus’ artsfæller kan blive fordrevet fra deres kolonier og ende som ’klimaflygtninge’ i de kommende årtier.

En overraskende konklusion, eftersom kongepingvinerne i øjeblikket ikke anses som truede med en population på omkring 1,1 millioner ynglepar på verdensplan.

Andre forskere påpeger i internationale medier, at kongepingvinen blot er ét blandt en række eksempler på, hvordan den globale opvarmning er i færd med at ændre økosystemet i Antarktis.

Men kongepingvinen får tilsyneladende mere opmærksomhed, end når forskning konkluderer, at den globale opvarmning eksempelvis truer krill i Antarktis.

»Kongepingvinen er et ikonisk dyr. Det er en stor pingvin på op til næsten en meter, og den ligner næsten et menneske, når den går rundt,« fortæller Flemming Nielsen, som er kurator ved Zoologisk Have i København og ikke har været en del af det nye studie.

Han fortæller, at kongepingvinen er den næststørste af de i alt 19 arter af pingviner, der findes på kloden – kun overgået af kejserpingvinerne.

Yngler på isfri øer

Mens de rekordstore kejserpingviner yngler på havisen ved selve Antarktis, yngler kongepingvinen længere nordpå på subantarktiske og koldt tempererede øer.

»Kongepingviner kan kun yngle på øer, som er isfri hele året rundt. Det betyder, at øerne, hvor deres kolonier ligger, altid skal have temperaturer over nul grader,« fortæller Emiliano Trucchi.

Til gengæld er kongepingvinerne parate til at svømme langt for at finde føde. De fanger ofte mad til deres unger langt væk fra øen, hvor de sultne unger venter på at blive fodret.

Nogle gange venter ungerne i over en uge, mens de voksne pingviner svømmer flere hundrede kilometer for at fange mad til dem.

»Kongepingvinernes vigtigste kilde til føde er er smalt bælte omkring Antarktis, hvor de fleste fisk lever. Bæltet kaldes for ’Den Antarktiske Polarfront,’ og det er et område, hvor koldt vand bliver blandet med tempereret vand,« siger Emiliano Trucchi og tilføjer:

»Her fylder kongepingvinerne deres maver med mad. De kan gemme maden i maven og svømme tilbage til kolonien og fodre deres unge. Men hvis der går for lang tid, før de kommer tilbage, dør ungerne af sult.«

Kan flytte til nye øer

Forskerne bag det nye studie forudsiger, at der i de kommende årtier vil blive for stor afstand mellem kongepingvinernes unger i kolonien og det sædvanlige ’spisekammer’ – altså Den Antarktiske Polarfront, – fordi denne front vil flytte tættere på Sydpolen.

»Problemet er, at de største pingvinkolonier ligger på øer, som vil komme til at ligge for langt væk fra pingvinernes fødekilde. Ungerne vil ikke kunne klare at vente så længe på mad, så derfor vil pingvinerne forsvinde fra øerne eller være nødt til at finde nye levesteder, « siger Emiliano Trucchi og tilføjer, at tidligere forskning har vist, at der maksimalt må være cirka 700 kilometer mellem pingvinernes spisekammer og deres unger.

Den gode nyhed er imidlertid, at det nye studie identificerer flere nye øer, som med stigende temperaturer vil blive isfri og dermed potentielt set kan blive nye ynglesteder for kongepingvinerne.

I studiet foreslår forskerne, at kongepingvinerne måske kan begynde at kolonisere Bouvet-øen, ligesom de mener, at der er potentiale for, at kongepingvin-kolonier på øerne Heard og Sydgeorgia-øerne kan vokse, efterhånden som stigende temperaturer gør øerne mere egnede for kongepingviner.

»Vi ved, at kongepingvinerne kan bevæge sig langt, og de forskellige kolonier blander sig i forvejen en del med hinanden. Det støtter ideen om, at pingvinerne vil være i stand til at flytte og finde nye øer. Men det kræver, at timingen er helt rigtig, så de nye øer når at blive isfri i tide, til at pingvinerne skal finde nye kolonier, « siger Emiliano Trucchi.

Bestand er ikke truet nu

Det nye studie bygger på en nyudviklet model, som er fodret med data om kongepingvinernes levesteder gennem tiden, klimainformationer og genetiske data om pingvinerne.

Selvom det kan lyde voldsomt, at modellen estimerer, at 70 procent af kongepingvinerne vil miste deres ynglested inden udgangen af dette århundrede, påpeger forskeren Jane Younger fra University of Chicago i USA, at estimatet formentlig er konservativt sat.

Hun påpeger over for avisen The New York Times, at fisk og krill, som pingvinerne lever af, også er under pres på grund af klimaforandringer og overfiskeri.

Dermed vil der formentlig være mindre føde til pingvinerne fremover, hvilket kan presse dyrene yderligere, mener Younger, som ikke har været involveret i studiet.

En anden forsker påpeger imidlertid over for BBC, at man skal huske på, at bestanden af kongepingviner har været voksende i de senere år.

»Selvom det er muligt, at en dårligere adgang til foderområder kan forårsage tab af nordlige kolonier (af kongepingviner, red.) i fremtiden, er der ingen evidens for, at vi indtil videre har nået et punkt, hvor dette sker,« siger Norman Ratcliffe fra British Antarctic Survey til BBC.