I 1700-tallet væltede det franske folk deres kongerige, og en blodig revolution fandt sted.
Alle mennesker, der levede under Den Franske Revolution, er døde for længst, så når vi vil lære om de voldelige begivenheder, må vi søge viden fra historiebøger og gamle skriftlige kilder.
Men der findes et nulevende dyr, der måske svømmede rundt i havet, da det franske folk henrettede deres konge - nemlig grønlandshajen.
For den har en estimeret levetid på op til et sted mellem 272 og 512 år. Det betyder, at dens levetid muligvis går helt tilbage, til dengang de første europæere udforskede Nordamerika.
Men mens grønlandshajen har oplevet historiske begivenheder mange år før vores tid, skal musen være heldig, hvis den bare bliver tre år gammel.
Samtidig dør en tudse typisk lige før den menneskelige teenagealder, mens elefanten lige kan nå at komme på efterløn med en levetid på 60-70 år.
Men hvorfor kan nogle dyr blive så meget ældre end andre, og hvorfor kan vi måle grønlandshajens levetid i århundreder?
Det kan du blive klogere på i denne Videnskab.dk-video, som du finder i toppen af artiklen.
I videoen kan du også finde ud af, hvorfor det kan betale sig for dyr at tage den med ro, hvis de vil leve i lang tid. Det viser sig nemlig, at der formentlig er en sammenhæng mellem dyrs stofskifte og levealder.
Vil du se flere Videnskab.dk-videoer? Så følg Videnskab.dk på YouTube, hvor vi udgiver videoer om videnskaben i din verden.
Den viden, vi bruger i videoen, kommer fra følgende Videnskab.dk-artikler og forskere:
- Tobias Wang, professor, Institut for Biologi - Zoofysiologi, Aarhus Universitet
- Steve Hoffmann, beregningsbiolog, Fritz Lipmann Institute on Aging
- ‘Hvorfor kan nogle dyr blive ældre end andre?’
- ‘Grønlandshajen kan leve i 400 år - forskere er på vej til at forstå hvorfor’
