Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Hunkatte er mest 'højrepotede' - hankatte er mest 'venstrepotede'

Annonce:

Vi mennesker har ofte en præference for enten højre eller venstre hånd, og nu viser et nyt studie, at det samme gør sig gældende for vores bløde miav'ende venner – kattene.

I studiet, der er udgivet i the Journal of Animal Behavior, konkluderer forskerne, at hunkatte generelt foretrækker den højre pote og hankatte den venstre.

Det skriver The Guardian.

Forskerne besøgte katteejeres hjem og indsamlede i alt data fra 44 katte, hvoraf de 20 var hunkatte.

De undersøgte blandt andet, hvilken pote kattene foretrak, når de gik ned ad en trappe, trådte op i kattebakken, og hvilken side de generelt lagde sig mest på.

Derudover blev kattene udsat for en prøve, hvor de skulle række efter små stykker mad, der var placeret i en kattetræ.

Her havde hver kat 50 forsøg til at række efter godbidderne, hvor forskerne hver gang noterede, hvilken pote de først rakte frem.

Annonce:

Resultaterne viste, at:

  • 73 procent af kattene havde pote-præferencer, når de rakte ud efter mad
  • 70 procent havde en yndlingspote, de brugte først, når de gik ned ad trapper
  • og 66 procent valgte ofte den samme pote, idet de tog et skridt op i kattebakken.

Generelt set blev den samme pote foretrukket til de samme opgaver, og hunkattene foretrak at bruge højre pote, mens hankattene foretrak at bruge venstre.

Men kun 25 procent havde en foretrukken side at ligge på, og denne havde ingen sammenhæng med de øvrige resultater.

»Vi ved ikke, hvorfor der er forskel. Det har nok noget at gøre med forskelle i (kattenes, red.) hjernestruktur og funktion og helt klart mellem han- og hun-kattene. Men vi ved stadig ikke præcis, hvorfor det er,« siger Deborah Wells, der forsker i dyreadfærd på Queens University i Bellfast, til The Guardian.

Selvom over 70 procent af kattene har en potepræference, går den dog ikke igen i alle aktiviteter, ligesom venstre- eller højrehåndethed har tendens til at gøre det hos mennesker, pointerer forskerne.

ie