Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Sådan har kattene erobret verden

De katte, vi har i dag, stammer fra de katte, som blev tæmmet i Egypten for flere tusinde år siden. (Video: Nature.com)

Bizart syn: Snegl lægger æg med kønsåbning i nakken

Nærbillede af bjørnedyr under elektron mikroskob.

Derfor er bjørnedyret så svært at slå ihjel

De fire vink fra en blæksprutte

Blæksprutter vinker muligvis til hinanden for at kommunikere, antyder video-eksperiment

Søløven Ronan

Se videoen: Utroligt præcis søløve kan holde takten bedre end nogle mennesker

Annonce:

Forskere fra Institut Jacques Monod, Frankrig, har i verdens største kattestudie kortlagt, hvordan kattene har spredt sig til alle dele af verden.

De har undersøgt DNA fra mere end 200 katte fra vikingegrave, mumier og stenalderudgravninger. Ud fra DNA’et kunne de se, at kattene blev tamme ad to omgange. Første gang var for omkring 9.000 år siden, skriver bbc.com.

I videoen øverst kan du se, hvordan vildkatten er blevet til den huskat, vi kender i dag.

I takt med, at landbruget udviklede sig, kom kattene med. Kornkamrene tiltrak nemlig mus og rotter, som var det rene tag-selv-bord for vildkatten. Senere blev de altså taget med ombord på skibe, for at holde mus og rotter i skak, og er på den måde kommet rundt i hele verden.

»Kattene blev tæmmet ved to anledninger – første gang i Nærorienten og flere tusinde år senere i Egypten. Og så spredte kattene sig effektivt over hele oldtidens verden som skibskatte. Begge afstamninger findes i nutidens katte,« fortæller Eva-Maria Geigl, som er ph.d. i historisk og biologisk antropologi ved Institut Jacques Monod, og har ledet det nye studie, ifølge bbc.com.

Nogle af dem, der sørgede for, at kattene kom rundt til søs, var vikingerne. Du kan læse meget mere om dette i nedenstående artikel.

Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

agr