Der er mange måder at prøve at imponere én, man har set sig varm på.
Påfuglehannerne ryster de farverige halefjer, nogle fisk samler store bunker af sten.
Nu har en forskergruppe optaget en bestemt art af spøgelsesaber i Indonesien, der synger en lille arie frem og tilbage i duet, hvor de - med store fysiske udfordringer - forsøger at ramme de helt høje toner.
Det skriver det videnskabelige tidsskrift Frontiers i en pressemeddelelse.
Hør spøgelsesabernes mystiske duet hér.
Studiet af den mulige kærlighedsserenade blev udført i Tangkoko National Park på øen Sulawesi i Indonesien, hvor de kun 100-200 gram tunge, nat-aktive primater med de kæmpe øjne har hjemme.
Her lykkedes det forskerne at indsamle intet mindre end 50 optagelser af det mystisk lydende parringsritual fra denne specifikke art af spørgelsesaber, der bærer det latinske navn Tarsius spectrumgurskyae.
Hjemme på laboratoriet blev optagelserne analyseret ved hjælp af blandt andet maskinlæring.
Undersøgelsen tyder på, at den teknik, de små, stirrende primater sigter efter i deres duet, kunne minde om, hvad vi inden for operaens verden ville kalde koloratur.
Koloratur dækker over hurtige, sikre skift mellem meget høje toner - en blæreteknik, der typisk bruges af kvinderne i de helt lyse arier, så som Nattens Dronnings Arie fra Mozarts 'Tryllefløjten'.
Dette er en fysisk udfordrende teknik for mennesker, men i den grad også for den lille spøgelsesabe.
Derfor sammenligner forskerne bag studiet den imponerende stemmeøvelse med hanpåfuglens halefjer, der signalerer fysisk styrke.
Forskerne er dog ikke sikre på, hvad denne øvelse gør godt for. Det er før blevet spekuleret i, at en dygtig sanger qua sin bedre fysik vil kunne tiltrække flere potentielle partnere, men det kan også være en måde at styrke de sociale bånd i hele flokken, eller kalde til ro når nattens jagt er ved at være forbi.
Indtil yderligere undersøgelser er blevet foretaget, kan vi blot lytte til forskernes optagelser af den mystisk lydende kraftpræstation fra træernes kroner.
Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Ecology and Evolution.
