»Den største individuelle struktur menneskeheden nogensinde har opdaget.«
Sådan beskriver astronomen István Szapudi en ny opdagelse tre milliarder lysår fra Jorden.
I en pressemeddelelse fra University of Hawaii forklarer han, at den gigantiske struktur i virkeligheden er et kæmpestort tomrum – en supervoid - med kun meget lidt stof.
Tomrummet strækker sig over et område på 1,8 milliard lysår (cirka 17 milliarder billioner kilometer) og er netop beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.
Stråling forudsagde, at tomrummet var der
På Aarhus Universitet forklarer professor Steen Hannestad, at det faktisk var ventet, at et gigantisk tomrum kunne befinde sig nogenlunde der, hvor opdagelsen er gjort.
»Man har haft en ide om, at man skulle kigge i den retning i universet på grund af nogle observationer af den kosmiske baggrundsstråling,« forklarer Steen Hannestad fra Institut for Fysik og Astronomi.
Den kosmiske baggrundsstråling er en svag stråling, der kommer fra verdensrummet, og som blev skabt i universets tidligste ungdom.
For flere år siden blev det opdaget, at den kosmiske baggrundsstråling var usædvanligt kold, når den kom fra en bestemt retning af verdensrummet. Derfor gik forskerne på jagt efter noget, som kunne forklare, hvorfor strålingen blev så iskold i netop denne retning.
'Det giver perfekt mening'
»Den kosmiske baggrundsstråling bliver påvirket af det, den bevæger sig igennem. Så hvis den går igennem et område med høj tæthed – for eksempel mange galakser – så bliver strålingen varmere. Hvis den derimod bevæger sig igennem et område med lav tæthed bliver strålingen koldere,« siger Steen Hannestad og tilføjer:
»Hvis man ser præcis i den retning, hvor den kosmiske baggrundsstråling er koldere end andre steder, så finder man det gigantiske tomrum. Så det giver perfekt mening – det hele passer sammen,« siger Steen Hannestad, som ikke har været en del af den nye undersøgelse, men forsker inden for samme felt.
I tidligere undersøgelser har forskere ellers ikke fundet noget tomrum, når de har kigget i retning af den iskolde plet i den kosmiske baggrundsstråling.
Det skyldes ifølge pressemeddelelsen fra University of Hawaii, at de andre undersøgelser har kigget for langt væk – det viste sig nemlig, at det gigantiske tomrum befandt relativt tæt på os; tre milliarder lysår borte.
Tomrum er ikke helt tomt
Selvom den nyopdagede struktur betegnes som et tomrum – på engelsk et supervoid - så understreger Steen Hannestad dog, at der ikke er tale om et fuldstændigt tomt område af universet.
»Det er ikke et stort vakuum. Der er stadig stof og galakser i en ’supervoid’, men tætheden er bare markant lavere end i omgivelserne,« siger Steen Hannestad.
Han forklarer, at en udbredt teori lyder, at kimen til de gigantiske tomrum blev lagt allerede i universets tidlige dage.
»I vores teori for, hvordan universets strukturer er blevet dannet, startede det med et lille område, hvor alting var stort set ens. Men der var nogle små ujævnheder, og de voksede over tid.«
»De områder, som var tætte, blev mere og mere tætte på grund af tyngdekraften, og de områder, som var næsten tomme, blev mere og mere tomme. Nogen af de her tomrum blev meget, meget store – det er dem vi kender som ’supervoids’,« siger Steen Hannestad.
Han påpeger, at den nye opdagelse er i overensstemmelse med inflationsteorien – en teori, som siger, at universet begyndte at udvide sig voldsomt allerede kort tid efter sin skabelse.
