Mange af os tænker på salmonella, når vi hører om sygdomsfremkaldende bakterier fra kyllinger.
Smitte fra bakterien Campylobacter jejuni er imidlertid langt mere almindelig, og den vigtigste årsag til bakteriel diaré i vestlige lande.
Bakterien findes i kyllingetarmen og kan overføres til kødet ved slagtning.
Den gør ikke kyllingen mindre sund, men er et stort problem for fjerkræindustrien og udgør en potentiel fare for folkesundheden, da bakterien overlever godt i ikke-forarbejdede fjerkræprodukter.
Campylobacter jejuni spreder sig hurtigt til alle kyllinger
Forskere i madtryghed har nu undersøgt, hvorvidt foderet kan gøre kyllingen mere modstandsdygtig over for denne bakterie. Både mere grovmalet foder, tilsætning af visse organiske syrer og det at få foderet til bestemte tider, viser sig at reducere smitterisikoen.
»Hvis Campylobacter jejuni først er kommet ind i kyllingehuset, spreder den sig til hele flokken i løbet af få dage.«
\ Fakta
Projektet ”Reduktion af C. jejuni i fødekæden ved modificering af øvre del af fordøjelsessystemet hos slagtekyllinger” er et samarbejde mellem Nofima, Veterinærinstituttet i Norge (VI), Universitetet for miljø- og biovidenskab (UMB), Norture og Animalia Fjørfe. Projektet er finansieret af Norges forskningsråd, Fonden for forskningsafgift på landbrugsprodukter, Forskningsmidler over jordbrugsaftalen og Animalia Fjørfe.
»Strenge hygiejnebarrierer med tanke på person- og udstyrstrafik er et vigtigt virkemiddel, men vi har også brug for strategier for at reducere eller eliminere denne bakterie fra kyllingen, når de først er blevet smittet,« siger forsker Birgitte Moen ved madforskningsinstituttet Nofima.
Benytter kyllingens egne barrierer
I den øvre del af fordøjelseskanalen har kyllingen flere naturlige barrierer mod sygdomsfremkaldende bakterier. Her findes kroen med sine mælkesyrebakterier og kråsen, en muskelmave, hvor tyggefunktionen sidder.
Fordi kyllinger ikke har tænder, går foderet helt gennem spiserøret og videre til kroen, som fungerer som mellemlager og blødgøringsplads. I kråsen ”tygges” maden til passende størrelse.
Kyllinger, der spiser fuldkorn, får en større og mere veludviklet krås, som beskytter bedre mod bakteriesmitte.
»Vi har testet forskellige metoder for at se, hvordan funktionerne til kroen og kråsen kan udnyttes bedst muligt, så færre sygdomsfremkaldende bakterier når ned til tarmene,« siger Birgitte Moen.
Kroens barrierefunktion kan forbedres ved at tilsætte organiske syrer til foderet og ved måltidsføring.
Måltidsføring vil sige, at kyllingerne har adgang til foder på bestemte tider på døgnet, i stedet for konstant adgang.
Kråsen gør et bedre arbejde som barriere, når foderet har en grov struktur.
Nødvendigt at kombinere organiske syrer
Sorbinsyre og nogle af dens salte, specielt kaliumsorbat, er blandt de mest brugte antimikrobielle stoffer ved konservering af mad. Myresyre har tidligere vist en høj bakteriedræbende effekt på Campylobacter jejuni i laboratorieforsøg.
»Vores forsøg viser, at når foderet tilsættes begge de organiske syrer, myresyre og kaliumsorbat, reduceres forekomsten af Campylobacter jejuni i tarmen hos kyllinger.«
»Det er kombinationen som giver en vældig positiv effekt. Tilsætning af kun én af syrerne har kun en ganske lille effekt,« siger Birgitte Moen.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
