Mennesket er - ligesom mange andre dyr - meget afhængige af efterligning og social indlæring, men alligevel ved vi meget lidt om, hvordan disse processer fungerer i hjernen.
Nu kan et nyt fuglestudie, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Science, måske gøre os klogere på, hvordan sprogudvikling og vokalindlæring foregår i den menneskelige hjerne, mener forskere fra University of Texas Southwestern Medical Centre, som står bag det nye studie.
Det er nemlig lykkedes forskerne at lære fugle simple sange, som de aldrig har hørt før ved at aktivere specifikke neuroner i deres hjerner, skriver Science Alert.
Det vil sige, at forskerne i princippet har plantet falske minder i fuglenes hjerner.
LÆS OGSÅ: Forsker sletter minder i musehjerner
Det har de gjort ved hjælp af en proces kaldet optogenetik, hvor lys bruges til at kontrollere levende væv.
Denne proces gjorde det muligt for forskerne at aktivere visse neurone kredsløb i sangfuglenes hjerner, hvilket fik fuglene til at huske nye melodier - helt uden at have hørt dem før.
Den tid, som neuronerne blev holdt aktive, svarede til længden af de noter, som sangfuglen lærte.
LÆS OGSÅ: Evolution i sprog: Dovenskab har ændret ord
Forskerne opdagede, at vejene mellem de to hjerneområder, NIf (nucleus interfacialis) og HVC (højvokalcentret), som begge tidligere er blevet knyttet til sensoriske og motoriske funktioner, var afgørende for, at fuglene dannede 'minder' om en sang og lærte at synge den.
Der er selvfølgelig stor forskel på fuglesang og menneskelig tale, og forskerne understreger derfor også over for Science Alert, at der er brug for meget mere forskning på området, før man kan begynde at konkludere på resultaterne.
LÆS OGSÅ: Hjernen afkoder musik og sprog vidt forskelligt
LÆS OGSÅ: Taler dyr fra forskellige lande samme sprog?
clc
