Velbevarede fossiler viser, en uddøde leddyrsgruppe kaldet ‘trilobitter’ havde øjne af krystaller, og en række studier har de seneste år gjort forskere klogere på, hvordan øjnene fungerede. Det skriver ScienceAlert.
Ved nære undersøgelser af fossilerne har forskere fundet ud af, at de havde øjne af mineralet calcit, der - som vi kender det hos mange insekter i dag - fremstod med mange sammenhængende enheder, fotoreceptorer og linser i ét sammenhængende øje.
Med disse øjne svømmede det uddøde leddyr rundt på havbunden for mellem 250 og 500 millioner år siden.
Se video, der viser, hvordan et insekt ser ud af hver enhed i deres øjne på samme tid, ligesom forskerne mener, at nogle trilobitter gjorde.
Der fandtes tre typer trilobit-øjne:
- Det ældste 'holochroal' øje, hvor øjet var dækket af en membran
- 'Abathochroal'-øjet, som kun er set i Eodiscidae-familien, hvor hver lille enhed eller linse er afdækket af en tynd membran
- 'Schizochroal'-øjet, der kun er set i Phacopina - her er linserne større, mere separerede og hver med deres egen membran også
Forskerne ved stadig ikke helt, hvordan schizochroal-øjet opstod og fungerede, men de seneste år har nye studier (her, her, her og her) givet forskerne nye syn på de mystiske øjne. Læs mere hos ScienceAlert, eller brug dine egne smukke øjne til at nyde synet af trilobitternes herunder:


mls






























