Er insekter, fisk og fugle bevidste væsener? Tre biologer svarer

Alle dyr har formentlig en forestilling om sig selv. Ja, selv insekter kan muligvis tænke og føle.

Det er budskabet i en deklaration om bevidsthed blandt dyr, som er blevet omtalt i hele verden, og til dato er underskrevet af 288 forskere.

Den danske filosof Jes Lynning Harfeld er en af underskriverne, og i et intervew med Videnskab.dk har han været med til at starte en videnskabelig debat:

Hvis ikke-pattedyr som fugle, insekter og fisk også er bevidste, er det så forsvarligt at udsætte dem for potentiel smerte ved at forske i dem?

Her forholder tre forskellige ikke-pattedyr-biologer sig til dét spørgsmål og flere andre om dyrenes mulige selvforståelse.

Fiskeekspert er »skeptisk« over for bevidsthed blandt fisk

Henrik Carl, fiskeekspert og forskningsmedarbejder ved Statens Naturhistoriske Museum.

Hvad er din vurdering af bevidsthed blandt de dyr, som du forsker i?

»Jeg har forsket i fisk i mange år, og jeg har observeret fiskene i både deres naturlige omgivelser og i fangenskab i mange tusinde timer. Fisk kan godt have ‘personlighed’, men jeg er umiddelbart skeptisk, hvad angår bevidsthed. Jeg ser som udgangspunkt fisk som veltilpassede dyr med gode instinkter, der gør dem i stand til at foretage nogle valg, der øger deres evne til at overleve, reproducere sig.«

Hvad siger du til holdningen om, at hvis der er mulighed for bevidsthed, bør vi også tage vores forbehold og for eksempel ikke foretage forsøg, som muligvis udsætter dyrene for smerte eller anden form for ubehag?

»Jeg er generelt modstander af, at man tillægger dyr menneskelige egenskaber, og selv hvis man engang i fremtiden kunne ‘bevise’, at fisk har bevidsthed, har jeg svært ved at se, hvordan man kan omsætte det til handling, der giver mening.«

»Især synes jeg, at man skal huske proportionerne. Det giver for eksempel ikke mening at opgive forskningsforsøg med fisk for at skåne dem, når der samtidig bliver fanget mange millioner ton fisk inden for erhvervsfiskeriet hvert eneste år.«

»Jeg synes, at man som udgangspunkt altid bør behandle levende væsener bedst muligt, men at forestille sig en verden, hvor vi ikke udnytter fisk som ressource, forekommer mig som en utopi. Vi skal også huske, at næsten alle fisk fra naturens side dør en grusom død som bytte for andre dyr (ofte andre fisk) – og det hverken kan eller skal vi forsøge at ændre på.«

Insektforsker har »ingen grænse« i forhold til bananfluer

Thomas Pape, insektforsker og lektor ved Statens Naturhistoriske Museum.

Hvad er din vurdering af bevidsthed blandt de dyr, som du forsker i?

»Bevidsthed må anses for at have udviklet sig gradvist hos en lang række dyrearter. Det er derfor nærliggende at konkludere, at vi kan finde et stort antal typer af bevidsthed, fra stort set ikke-eksisterende til vores egen højtudviklede bevidsthed.«

Så vurderer du, at insekter er bevidste?

»Det afhænger af definitionen af at være bevidst. Men skal jeg give et klart svar, bliver det et nej.«

»Den Danske Ordbog definerer bevidsthed således: at man er »styret af tanke eller vilje, og som man er klar over og kan erkende ved selviagttagelse«.«

»Jeg mener ikke, at insekter kan »erkende ved selviagttagelse«, og som sådan har de ikke bevidsthed.«

Hvad siger du til holdningen om, at hvis der er mulighed for bevidsthed, bør vi også tage vores forbehold og for eksempel ikke foretage forsøg, som muligvis udsætter dyrene for smerte eller anden form for ubehag?

»Vi kan ikke undgå at påvirke organismerne omkring os på forskellige måder, og mange påvirkninger vil i et eller andet omfang være ubehagelige eller smertefulde. Det sker, når vi går tur i skoven og træder på biller, regnorme og snegle. Det sker, når vi plukker en buket blomster og derved får diverse små insekter med ind i stuen, hvor de dør af udtørring.«

»Som forsker må jeg vurdere, i hvilket omfang jeg kan acceptere, at de dyr, jeg indsamler og slår ihjel for at lade dem indgå i videnskabelige studier, oplever ubehag og smerte. Jo større grad eller omfang af bevidsthed, jeg vurderer, at et dyr har, desto mere forsøger jeg at minimere dyrets oplevelse af ubehag.«

Så hvor går din grænse for, hvad du vil udsætte en bananflue for?

»Der er ingen grænse.«

Fugleforsker kalder krager »bevidst vildledende«

Jon Fjeldså, ornitolog og professor emeritus ved Statens Naturhistoriske Museum.

Hvad er din vurdering af bevidsthed blandt de dyr, som du forsker i?

»Lige siden min studietid, i 1960-erne, har jeg set rigelig evidens for, at fugle, padder og blæksprutter tænker over, hvad de udsættes for, og at de reflekterer over, hvad der bedst betaler sig for dem. De er selvbevidste og kan også vise tegn på empati. Det er sværere med evidensen for andre organismer, men lejlighedsvis ser jeg alligevel adfærd, som får mig til at tro, at også fisk og insekter tænker.«

»Et veldokumenteret eksempel er, hvordan kragefugle flytter deres fødedepoter – eller kun lader, som om de flytter rundt – når de mistænker, at naboen har set, hvor maden er skjult. Dét tolker jeg som en bevidst vildledning af potentielle konkurrenter.«

Hvad siger du til holdningen om, at hvis der er mulighed for bevidsthed, bør vi også tage vores forbehold og for eksempel ikke foretage forsøg, som muligvis udsætter dyrene for smerte eller anden form for ubehag?

»En krage er formentlig på niveau med en chimpanse eller et fireårigt barn, hvad angår evne til at forstå årsagssammenhænge eller konsekvensen af sin egen opførsel. Konklusionen burde så blive, at kragen, chimpansen og mennesket burde behandles efter de samme retningslinjer. Men det er ikke altid praktisk muligt.«

Så hvad bestemmer din grænse for, hvad du vil udsætte en krage for?

»Under perioder med biologisk feltarbejde – uden adgang til supermarkeder – har jeg nogle gange skudt en krage (den smager udmærket). Det vil sige, at jeg accepterer jagt for at få noget at spise, med hurtig aflivning. Den slags udsætter jeg naturligvis hverken chimpanser eller menneskebørn for.«