Filosof-Jes i opråb med 263 forskere: Fisk og insekter kan også have bevidsthed

Drømmende bananfluer, legende bier og angste krebs.

Nye studier af dyr udvider konstant antallet af arter, som viser tegn på bevidsthed, og udviklingen får nu dyreforskere fra hele verden til at gå sammen i et fælles opråb:

‘The New York Declaration on Animal Consciousness’ kalder de den på engelsk - en deklaration om anerkendelsen af dyrs mulige selvforståelse og tankevirksomhed.

I alt 263 forskere har foreløbig skrevet under på, at der er »en reel mulighed for oplevelser af bevidsthed« hos de fleste dyr i verden, også blandt andre dyr end fugle og pattedyr.

»Det svarer til, når flere hundrede klimaforskere går sammen for at slå på tromme for mere fokus på klimaforandringer,« siger Jes Lynning Harfeld, lektor i filosofi og etik ved Aalborg Universitet, og en af flere danske medunderskrivere.

Blandt underskriverne finder man forskere, som Jes Lynning Harfeld kalder »top of the line« inden for deres respektive felter; biologi, zoologi, etik og filosofi – fra den verdensberømte hjerneforsker Anil Seth til evolutionsteoretikeren Eva Jablonka.

Målet er »at trække en streg i sandet«, forklarer den danske filosof.

»Med den her deklaration siger vi, at 99 procent af de forskere, som beskæftiger sig med dyr, mener, at der er en stor sandsynlighed for bevidsthed i store dele af dyreriget. Så lad os tage de nødvendige forholdsregler, mens vi undersøger det nærmere.«

Forskere rangordner bevidsthed i dyreriget

Ifølge Jes Lynning Harfeld handler punkterne om »at nivellere« sandsynligheden for det, forskerne kalder ‘fænomenal bevisthed’:

»Fænomenal bevidsthed handler om, at man som individ har indre verden, hvor man kan sige, at ‘det føles som noget’ at være til,« siger han.

»De fleste kan blive enige om, at pattedyr og fugle har en bevidsthed – de minder fysiologisk om mennesker, og så har man et analogi-argument om, at de derfor også må have en form for bevidsthed.«

»Uenigheden opstår ofte omkring de hvirvelløse dyr.«

Inden for filosofien kalder man det for ‘The Problem of Other Minds’ – problemet med at forstå bevidsthed blandt eksistenser, der langt fra består af samme biologi som mennesker.

Blæksprutter har for eksempel flere hjerneceller i deres arme end i deres hoved, og nyere studier har blandt andet vist tegn på, at de både har hukommelse og kan føle smerte.

»Jeg har selv passet en ottearmet blæksprutte i Kattegatcentret,« fortæller Jes Lynning Harfeld.

»Jeg har set den skrue låget af et syltetøjsglas med sine arme. Så der er helt klart en realistisk mulighed for, at den er bevidst. Det er i hvert fald noget, vi er nødt til at undersøge nærmere.«

Hvorfor er det ikke en betingelse for bevidsthed, at man har en hjerne?

»Fordi vi ser flere og flere tegn på bevidsthed blandt insekter og andre hvirvelløse dyr med neurale strukturer, der ikke minder om det, vi normalt forbinder med en hjerne.«

»Den bedste mulige antagelse«

Studier har for eksempel fundet tegn på, at bier leger, og at bananfluer dagdrømmer.

Her vender man altså argumentationen om og siger, at selv om de her dyr – bananfluer og bier – ikke har en fysiologi som mennesker, så minder deres adfærd om vores, og ergo er der også her »en realistisk mulighed« for bevidsthed, forklarer den danske filosof.

Han peger på et andet begreb: At være ‘sentient’.

»Hvirvelløse dyr er måske ikke bevidste på samme måde, som vi selv er. Men der er stor sandsynlighed for, at de er sentiente – at de sanser, føler og opfatter omverdenen, at de vurderer sig selv i forhold til andre organismer.«

»Man kunne forestille sig en bevidsthed, hvor man har en følelse af at være til, men hvor man måske ikke føler smerte. Det er også en form for bevidsthed,« siger Jes Lynning Harfeld.

Hvorfor er der ikke bare tale om instinkt – at dyrene agerer ubevidst for at overleve eller formere sig?

»Det er heller ikke umuligt, at det bare er instinkt. Jeg mener bare, at sandsynligheden for, at insekter er bevidste, er større, end at de ikke er. Især fordi de fleste af dem, som arbejder med dyreforskning, neurologi og adfærdsforskning, siger, at det er den bedste mulige videnskabelige antagelse, der findes lige nu.«

Skal vi passe bedre på bevidste bananfluer?

Jes Lynning Harfeld illustrerer sine argumenter med et etisk dilemma om, hvad viden om bevidste insekter kan betyde for måden, vi behandler dem på:

»Forestil dig, at du har et nedrivningsfirma og kommer med en stor kugle for at smadre et hus. Men så kommer der pludselig en masse eksperter med en særlig viden om huset og siger, at der befinder sig nogen derinde, som du risikerer at dræbe, hvis du river det ned. Hvad gør du – vil du stadig rive huset ned?«

Hvert år anvender man for eksempel millioner af bananfluer og rundorme som forsøgsdyr i videnskabelige eksperimenter. Dét kan man ikke længere gøre uden samtidig at stille relevante spørgsmål om dyrenes mulige bevidsthed, argumenterer den danske filosof.

Men hvad nu, hvis det tjener et højere gode at rive huset ned end at redde dem, som befinder sig inde i det? Underforstået: Hvad nu hvis bananfluerne i dyreforsøg kan hjælpe til at redde mange flere bananfluer?

»Så er vi inde i en etisk diskussion, hvor jeg vil insistere på, at vi i det mindste undersøger de her dyr lidt grundigere, end vi gør i dag. Jeg er med på, at vi aldrig bliver etisk perfekte. Men det er uærligt og uansvarligt, hvis vi slet ikke tager højde for andre eksistensers bevidsthed, når vi agerer i verden.«

Men hvorfor stoppe ved insekterne? Hvorfor så ikke også tage højde for, at kunstig intelligens kan have en bevidsthed?

»Ja, hvorfor ikke? Jeg er fuldstændig åben for, at vi om 10 år skal forholde os til en ny deklaration om en bevidst kunstig intelligens – og hvor vi så samtidig kan more os over at tænke tilbage på debatten om blæksprutter og insekter.«

»I den tid jeg har arbejdet med det her – i omkring 15 år – er det kun gået én vej; den ene opdagelse efter den anden, hvor vi har fundet tegn på, at mennesket langt fra er den eneste art, der kan dit og dat.«

Vi bliver som mennesker mindre unikke i verden?

»Ja, og jeg mener, det er noget af det, der har stået i vejen for vores egen positive udvikling – vores meget stærke ønske om at være unikke. Måske kan den her deklaration være en måde at kaste lys på dét forhold; at vi selvfølgelig er specielle i mange henseender, men at det at have en bevidsthed måske ikke er en af dem,« afslutter filosoffen.