Når vi tænker på truede dyr, dukker billeder af isbjørne, tigere og havskildpadder ofte frem på nethinden. Men de lidt mindre dyr i ferskvandet lider under en mindst lige så stor biodiversitetskrise.
En fjerdedel af Jordens ferskvandsliv er nemlig i fare for at uddø, ifølge et nyt Nature-studie. Forskerne fremhæver, at ferskvandsliv rummer 10 procent af alle verdens arter og spiller en væsentlig rolle for kultur, økonomi og levevilkår for milliarder af mennesker.
Derfor retter de fokus på ferskvandsarter som den europæiske flodkrebs, der er udryddelsestruet på verdensplan, den europæiske ål, tyreørred og lignende ferskvandsarter, hvis potentielle udryddelse i langt de fleste tilfælde skyldes menneskelig aktivitet.
De største udfordringer for de truede arter er forurening, dæmninger, landbrug og skovfældning. Derudover er ferskvandsarealet skrumpet med 35 procent fra 1970 til 2015 - tre gange hurtigere end tabet af skov på globalt plan.
»Man bliver altid lidt chokeret, når man ser de her vilde tal,« siger Peter Rask Møller, der er lektor på Statens Naturhistoriske Museum og har læst studiet, til Videnskab.dk.
Han er dog også en smule optimistisk på vegne af de udryddelsestruede dyr. Ferskvandslivet kan fastholdes med en kombination af politiske initiativer, lokalt engagement og bedre forvaltning - i hvert fald i mange danske vandløb.
En ud af fire arter er i fare
Forskerne bag studiet har analyseret data fra hele 23.496 arter, der lever i eller omkring ferskvand. Disse arter omfatter blandt andet ferskvandsfisk, -krabber, -krebs, -rejer og guldsmede.
Det er en helt overvældende og forvirrende mængde af arter. Man kan se det lidt som en slags gigantisk fætter-kusine-fest, hvor der på rad og række sidder en masse arter, der er i familie med hinanden og tydeligt bærer hinandens træk.
Der findes for eksempel over 700 arter af ferskvandsrejer i verden. Flere tusinde forskellige arter af karpefisk. Og endnu flere tusinde slags guldsmede.
Ifølge forskerne er det altså hver fjerde af disse arter, der er i fare for at uddø. Det betyder, at arterne er kategoriseret som enten kritisk truet, truet, sårbar eller kun lever i fangeskab. Fem procent af ferskvandsorganismerne i studiet befinder sig i kategorien 'kritisk truet'.
»Det understreger virkelig, hvor stort behovet er for både mere overvågning og handling,« siger Peter Rask Møller.
Der er også en betydelig gruppe af arter, hvor forskerne mangler tilstrækkelige data til at vurdere deres status. Disse ‘data-mangelfulde’ arter kan muligvis være lige så truede, men uden tilstrækkelig information er deres situation mere uklar.
Mange trusler og ofte flere på en gang
Ifølge Peter Rask Møller bidrager studiet til at sætte fokus på arter, der kan overses i klimadiskussionerne. Han mener også, at forskerne tegner et generelt trusselsbillede for de truede ferskvandsorganismer.
De finder eksempelvis frem til, at den største trussel uden sammenligning er forurening. Det kan være alt fra landbrug til spildevand og industri. Dernæst kommer dæmninger og vandstyring, landbrugsjord, invasive arter og sygdomme og skovfældning (se faktaboks).
\ De fem største trusler
Her er de fem største trusler for ferskvandslivet:
- Forurening:
Kategorien dækker over alle forureninger fra menneskelig aktivitet. Den største gruppe kommer fra landbruget, dernæst affald fra byerne som for eksempel spildevand og til sidst industrien.
- Dæmninger og vandstyring:
En dæmning eller en kanal kan være bygget som klimasikring for en by eller landområde. Det ændrer vandstrømme, stopper fisk i at vandre og kan udsætte arter for rovdyr. Sidstnævnte kender vi for eksempel fra sluser, hvor fiskene er let bytte for fiskehejre.
- Landbrug:
Det forurener også, men her er der mere fokus på arealet, som landbruget tager fra ferskvandsliv. Det kan være en sump, der udtørres, så landmanden kan bruge den som landbrugsjord.
- Invasive arter og sygdomme:
Arter kan for eksempel blive invasive, når de skylles ud i toilettet og bevæger sig ud i naturen i stedet for at blive aflivet. Det kan også være, at man forsøger at udsætte en ny art i et nyt miljø, som udfordrer de eksisterende arter og økosystemet.
- Skovfældning
Fældning af skov kan have betydning for vandløb på flere måder. Det kan fjerne gemmesteder for fisk, fjerne levevilkår for guldsmede og kan ændre ferskvandets miljø.
Derudover truer byplanlægning, fiskeri, energi og minedrift også ferskvandslivet. Klimaforandringer med voldsomt vejr kommer først som nummer ni på listen.
Kilde: Studie, Peter Rask Møller.
Sjældent er der dog kun en trussel på spil ad gangen. 80 procent af de udsatte ferskvandsarter i studiet oplever flere trusler på en gang.
I den danske natur gælder det for eksempel flodkrebsen, fortæller Peter Rask Møller.
»Den har mange af de problemer, de nævner. Den er offer for forurening, invasive arter og vandløbsvedligeholdelse,« siger han og forklarer:
Flodkrebsen lever i åer og søer i Danmark. Men mange af de vandløb er rettet ud af hensyn til landmændene, der ønsker sig lige og flotte marker. Det giver krebsen dårligere mulighed for at gemme sig over for rovdyr.
Når der bliver sprøjtet på markerne, kan næringssalte også drive ned i vandløb og søer, hvilket kan skabe iltsvind. Derudover er der en invasiv krebseart i Danmark, der udfordrer flodkrebsen og smitter den med en invasiv svampesygdom.
Livet ved ferskvandet overses
Forskerne bag studiet har brugt data fra The IUCN Red List of Threatened Species. En international organisation, der får data om alle verdens arter på landjord, himlen eller under vandet og på baggrund af den data beregner, hvilke arter der er udryddelsestruede.
De er langt fra de eneste, der trækker på organisationens viden. Forskere og naturforvaltninger fra hele verden bruger data fra IUCN-listen til at tegne trusselsbilleder og lave anbefalinger til at forbedre levevilkår for organismerne i deres område lokalt.
Men alt for ofte laves beregninger forkert af lokale forskere og naturforvaltere, ifølge forskerne i det nye studie. Der bruges for eksempel pattedyr til at forklare ferskvandsdyrenes adfærd. Som oftest er forklaringen på fejlen, at der mangler data på de specifikke ferskvandsarter.
Det er i det lys, man også skal se studiet, forklarer Peter Rask Møller.
»Det er lidt en reklame for den opdaterede rødliste. De siger, at nu er der mere data tilgængeligt, og at det er muligt at lave bedre naturbevarelsesplaner og vurdere trusler,« siger han.
Selvom det er en positiv nyhed, understreger Peter Rask Møller, at data skal bakkes op af fagfolk og forskere med ekspertise inden for ferskvandsdyrene. For de mangler nemlig også. Med de større pattedyr, fugle og store fisk i havet forholder det sig anderledes. Der er mere overvågning, flere eksperter, mere fokus fra NGO’er og flere penge.
Det modsatte gælder for guldsmede og krabber.
»Det er en svært at finde finansiering og eksperter for arterne, der lever i ferskvand,« siger Peter Rask Møller.
Den manglende data og ekspertise præger også studiet, fortæller han. Forskerne ville gerne inkludere flere dyr, der lever af og ved ferskvand. De ville for eksempel gerne have kigget på bløddyr som snegle, men dataen er for sparsom.
Alle kan gøre en forskel for biodiversiteten
Peter Rask Møller ønsker ikke at male et kun trist og negativt billede, fordi der er faktisk mange tiltag, som kan forbedre levevilkårene for ferskvandsarterne. Det er ikke ond vilje, men ofte mangel på viden, der gør livet svært for organismerne.
Et eksempel er den klimasikring, der bygges meget af for tiden. Formålet er naturligvis ikke at ødelægge livet for ferskvandsorganismer, men de nye konstruktioner ved vandløbene kan forstyrre fiskebestandene ved at ændre eller ødelægge deres naturlige levesteder.
Sluser uden fiskepassager gør for eksempel, at fisk bliver til et let bytte for fiskehejre.
»Hvis man ikke gør det på en klog måde, har det negative konsekvenser,« forklarer han.
Han har faktisk et hav af konkrete løsningsforslag til, hvordan biodiversiteten kan forbedres i de danske vandløb:
- Lad åerne sno sig naturligt: Slyngede vandløb skaber flere skjulesteder og bedre levesteder for eksempel for fisk og krebs.
- Bevar træer og buske: Skovfældning er en alvorlig trussel mod ferskvandsarter. Vegetation langs vandløb forbedrer deres levevilkår markant.
- Byg klimasikring og vandkraftværker med omtanke: Der skal tages højde for fiskepassager, og hvordan man pumper vand uden at skade fiskebestande.
- Indfør bufferzoner: Ligesom i den grønne trepart skal der laves afstand mellem landbrugsmarker og vandløb for at beskytte mod forurening.
- Undgå spildevand i naturen: Det er en dum ide at føre spildevand ud i vandløb, selv når kloakkerne flyder over i heftig regnvejr.
Til slut lyder den generelle opfordring fra Peter Rask Møller, at man som landmand, myndighed eller privatperson tænker sig godt og grundigt om, når man går ind og påvirker eller ændrer naturens vandsystemer.
