Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Eks-flygtning vinder 'matematikernes Nobelpris’

Cuacher Birkar flygtede fra Iran til England i år 2000. I dag er han professor på University of Cambridge. (Foto: Caucher Birkar / University of Cambridge)

Annonce:

Caucher Birkar kunne knapt nok tale engelsk, da han gik i gang med sin ph.d.

Nu har han vundet Fields-medaljen, der betragtes som ’matematikernes Nobelpris’.

Det skriver The Guardian.

Den iransk-fødte matematiker flygtede til England i år 2000. Året efter var han engelsk statsborger og godt i gang med sin ph.d. – selvom han knapt nok kunne et ord engelsk.

Han er vokset op på en gård tæt på den kurdiske by Marivan. Inden han flygtede, studerede han matematik ved universitetet i Teheran.

»Da jeg gik i skole, var det en kaotisk periode, der var krig mellem Iran og Irak, og den økonomiske situation var temmelig skidt,« fortæller Birkar til the Guardian:

»Mine forældre var bønder, og jeg brugte meget tid på landbrug. På mange måder var det ikke det oplagte sted for et barn at blive interesseret i matematik.«

I dag er Birkar 40 år gammel og professor ved Cambridge University. Den forskning, han har vundet sin medalje for, er vanskelig at forstå for de fleste almindelige mennesker:

Annonce:

Ifølge The Guardian har han vundet prisen for »sit bevis for fano-variationers bundethed og for bidrag til minimalmodelprogrammet.«

Den prestigefulde Fields-medalje er blevet overrakt siden 1936. Prisen overrækkes hvert fjerde år til fire matematikere, der endnu ikke er fyldt 40. Den 40-årige Birkar har altså nået det med nød og næppe.

De andre priser er gået til professor Akshay Venkatesh fra Princeton og Stanford, professor Alessio Figalli fra det tekniske universitet ETH i Zürich og den blot 30-årige professor Peter Scholze fra universitet i Bonn.

mdm