Hvert fjerde år hædres matematikkens genier med den prestigefyldte Fieldsmedalje.
Den er blevet kaldt for matematikkens svar på en 'Nobelpris' og uddeles hvert fjerde år af den Internationale Matematiske Union til mellem to og fire ekstraordinære matematikere.
\ Læs mere
Nu afslører nogle gamle breve fra den danske matematiker (og fodboldspiller og bror til Niels Bohr) Harald Bohrs hånd, at medaljen faktisk uddeles på det helt forkerte grundlag, skriver sciencemag.org.
Det er den amerikanske videnskabshistoriker og post doc ved Dartmouth College, Michael Barany, der har fundet brevene, og han fortæller til sciencemag.org, at brevene viser, at prisens oprindelige formål »grundlæggende er den diametrale modsætning til, hvordan Fieldsmedaljen fungerer i dag.«
I brevene, hvor Harald Bohr har sammenfattet de grundlæggende formål med Fieldsmedaljen, som de var blevet aftalt af en syv-personers stor kommitte, fremgår det nemlig, at prisens formål skulle være at hædre en ung og talentfuld matematiker, der endnu havde sit store gennembrud til gode.
Det blev ikke mindst eksemplificeret ved, at den mest oplagte kandidat til prisen, den franske matematiker André Weil, blev skrinlagt i 1950, da han ifølge komitten med sine 41 år var for gammel.
I stedet fik franske Laurent Schwartz og norske Atle Selberg, der henholdsvis var 35 og 33 år, prisen.
Brevene er fra 1949-50 og blev fundet af Michael Barany på Harvard University i nogle mapper i et arkiv, der var markeret med teksten International Mathematical Congress.
Fieldsmedaljen blev første gang uddelt i 1936 i Oslo og uddeles til august i år i Rio de Janeiro i Brasilien.
fghs
