KORT NYT FRA DANSKE UNIVERSITETER:
Er det en god ide at samle og spise sin egen tang?
Institutdirektør fra DTU Fødevareinstituttet Jørgen Schlundt svarer nu igen på kritikken af instituttets udmeldinger om tang i det seneste nummer af Aktuel Naturvidenskab.
Ifølge en pressemeddelelse fra DTU skal Jørgen Schlundts kommentar ses som et svar på professor Ole G. Mouritzen kritik af DTU Fødevareinstituttets udmeldinger om, at det kan være sundhedsskadeligt at spise tang.
I juli frikendte Ole Mouritzen og andre forskere fra Syddansk Universitet (SDU) den danske tangart søl fra at være skadelig, idet de ifølge en pressemeddelelse lavede en videnskabelig undersøgelse, som viste, at tangarten ikke – som DTU Fødevareinstituttet ellers havde udmeldt - indeholder nervegiften kainsyre, som kan give hjerneskader.
»Professor Ole G. Mouritsen fra Syddansk Universitet rejser i julinummeret af Aktuel Naturvidenskab en debat om, hvornår forskere bør melde ud om fødevaresikkerhed. Han bruger DTU Fødevareinstituttets udmelding om tang som eksempel på en udmelding, han ser som for bastant og skadelig for samfundet,« skriver DTU Fødevareinstituttet i en ny pressemeddelelse.
I sit svar på Ole G. Mouritzens kritik skriver DTU Fødevareinstituttets direktør Jørgen Schlundt, at tangarter ligesom svampe og planter har forskellige indholdsstoffer, og at det ikke er alle arter, man kan spise uden risiko.
Nogle tangarter skal man ifølge institutdirektøren holde sig fra, være forsigtige med at spise eller håndtere på særlig vis.
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb
LÆS OGSÅ:





























