Det ser måske ikke ud af meget, når dovendyr hænger i timevis fra træerne uden at bevæge sig, men de er overraskende stærke.
Et forskerhold har set nærmere på dovendyret og fandt, at de er utroligt stærke i deres gribemuskulatur, men mest i den vestre side.
Det viser et nyt studie publiceret i Journal of Zoology, skriver mediet ScienceAlert.
Kun få pattedyr er specialiseret i at tilbringe det meste af livet med hovedet nedad.
Et af dem er brunstrubet tretået dovendyr (bradypus variegatus). De ynder at hænge i trætoppene i Central- og Sydamerikas regnskove, hvor de spiser blade med et så lavt energiindhold, at dovendyret har specialiseret sig i at bruge mindst mulige kræfter.
Dovendyret har udviklet anatomiske spidskompetencer, der hjælper dem til at hænge og holde godt fast. Deres særlige, forlængede klør hjælper dem med at holde ordentlig fast, uden at de spilder unødig energi og muskelkraft.
For at måle dovendyrets styrke byggede forskerne en trækonstruktion med en måleenhed, som dovendyret kunne hænge fra, mens den målte styrken i dyrets ben og arme.
De fandt, at i forhold til dens størrelse har dovendyret omkring dobbelt så meget styrke i bøjemusklerne i deres hænder og fødder, end mennesker og andre primater har.
Dovendyret kunne uden besvær hænge i sin fod eller hånd og bære mere end sin egen kropsvægt. Derimod er primater stærkere i deres bagben, hvor de gennemsnitligt bærer på 50-70 procent af deres kropsvægt.
Dovendyret distribuerer gerne kropsvægten mere jævnt ved at holde fast med hænder og fødder, men overraskende fandt forskerne også, at de i gennemsnit var 16 procent stærkere i deres venstre side end deres højre. Forskerne kender endnu ikke forklaringen på denne forskel.
