Fra tid til anden dukker løsrevne historier op om, at vi roligt kan spise oksekød, blandt andet fordi det ikke er værre for klimaet end så mange andre fødevarer.
Det er i direkte modstrid med videnskaben.
Her får du udpluk af artikler på Videnskab.dk, der måske kan give lidt indsigt eller endda skyts til den næste diskussion hen over middagsbordet om vores mads aftryk på klimaet.
Oksekød belaster klimaet på flere måder.
Et grundlæggende problem er ko-bøvser. Hver gang en ko gylper sin mad op for at tygge drøv, ja faktisk hver gang koen trækker vejret, følger metan med op fra koens vom.
Metan er en potent drivhusgas, der er med til at skabe global opvarmning.
Et andet problem er, at produktionen af oksekød lægger beslag på rigtig meget jord.
Det kræver især plads at dyrke foder til verdens køer. Derfor bliver skove fældet eller regnskove afbrændt for at skabe plads til køer.
I processen frigives CO2, der også er en drivhusgas.
\ Klodens køer og grise vejer mere end alle mennesker tilsammen
Vores husdyr – primært kvæg og grise – udgør hele 60 procent af biomassen (vægten) af Jordens pattedyr.
Mennesket selv udgør 36 procent, og dermed udgør vilde dyr – hvaler, hjorte, bævere, isbjørne og lignende – kun 4 procent af biomassen for alle pattedyr på vores klode.
Kilde: Artiklen Mennesker udgør 0,01 % af alt liv – men vi gør stor skade
Klimaregnskabet bliver ekstra sort, hvis du foretrækker at spise din bøf fra lande som USA, Brasilien, Argentina og Australien.
De lande slår sig op på at avle såkaldt kødkvæg, altså køer, der bliver fodret med det eneste formål at blive slagtet og spist.
»Kød fra græssende kvæg er bare en af de mest ineffektive fødevareproduktioner, der findes,« konstaterer siger lektor Jannick Schmidt, der forsker i livscyklusanalyser og fødevarers klimaaftryk ved Aalborg Universitets Institut for Planlægning, i denne artikel på Videnskab.dk.
»Ligegyldigt hvad man gør, vil udskæringer fra fritgående kødkvæg være en af de allermest klimabelastende fødevarer, man kan indtage,« lyder det.
Så meget areal bruger dansk kød-landbrug
I Danmark spiser vi en del mælkekøer, der har lavere klimaaftryk end kødkvæg, fordi malkekøer i løbet af deres levetid også leverer produkter som mælk og ost.
Ikke desto mindre bruger vi her i landet 15 procent af vores areal på alene at holde gang i kvæg og andre drøvtyggere, der også udleder metan.
Hvis det blev samlet på ét sted sammen med al anden dansk konventionel dyreproduktion, ville det fylde hele Jylland nord for Aarhus.
Mindre kød, langt bedre plads
Verdens ’kød-arealer’ kunne i stedet bruges på at plante ny skov, som opsuger CO2, eller på at dyrke plantemad til os selv.
»Lad os for eksemplets skyld antage, at alle mennesker på planeten blev veganere. Det ville betyde, at det globale landbrugsareal kunne reduceres med 75 procent, hvilket svarer til et areal på størrelse med USA, Kina, EU og Australien til sammen.«
»CO2-udledningen fra landbruget ville tilsvarende falde til det halve af det nuværende niveau,« kan du læse i artiklen Kæmpe udregning: Så meget ville det gavne Jorden, hvis vi spiste mindre kød.
\ Dyrehold skaber tung CO2-udledning og jordudnyttelse – men kun lidt protein
Sammenligner man, hvad det kræver oksekødsproducenter med det mindste klimaaftryk at skabe 100 gram oksekød, med hvad det kræver et landbrug at skabe 1000 gram ærter, er CO2-udledningen i kødproduktion 6 gange så høj, mens behovet for landjord er 36 gange større end ved ærteproduktion.
Oksekødsproducenter med det højeste klimaaftryk udleder endda 12 gange mere CO2 og lægger beslag på 50 gange mere jordareal.
Produktionen af kød, dambrug, æg og mælkeprodukter lægger i alt beslag på 83 procent af klodens landbrugsjord – selvom den type madvarer kun giver os 37 procent af det protein, vi spiser, og dækker 18 procent af vores kalorieindtag.
Kilde: Kæmpe udregning: Så meget ville det gavne Jorden, hvis vi spiste mindre kød
»Det simpleste, et individ kan gøre, som har størst betydning for klimaet«
Oksekød belaster også klimaet på andre måder.
Alt i alt er oksekød så klimabelastende, at forskere taler om, at hvis du vælger at skære oksekød væk fra din kost, er du allerede godt i gang med at give klimaet en hjælpende hånd.
»Spis mindre kød, eller erstat oksekød med kylling. Det er nok det simpleste, et individ kan gøre, som har størst betydning for klimaet. Spis mindre kød, og flyv mindre,« konstaterer bæredygtighedsforsker Hannah Ritchie fra University of Oxford i denne artikel.
Faktisk kan du spise kylling eller laks til aftensmad samtlige ugens syv dage, før dit klimaaftryk bliver lige så stort som ved én enkelt middag, hvor menuen står på oksekød.
Hvis du gerne vil skære ned på al kød, kan en klimavenlig erstatning være grove frilandsgrøntsager, helst fra Danmark, fordi lokale varer kræver mindre transport, som udleder CO2.
Konkret kunne det være kartofler, rødbeder, gulerod, pastinak og alle typer kål, fortæller forsker i artiklen Se på bøf, bil og bolig: Tre gode råd til en klimavenlig hverdag.
\ Sådan kan du let gøre dine retter mere klimavenlige
Du kan i hverdagen følge enkelte simple tips til at gøre din mad lidt mere klimavenlig, lyder det i artiklen Forskere: Sådan kan dansk mad blive mere klimavenlig.
- Prøv i første omgang at spæde kødsovsen op med grøntsager som revne squash eller server nogle grøntsager til, som du ved, børnene kan lide.
- Kig mod det indiske køkken, som har en rig tradition for grøntsagsmad
- Skær ned på ris, hvis det er dyrket i Asien. Mere klimavenligt tilbehør til din mad er kartofler, bønner, perlebyg, couscous og bulgur.
- Tag små skridt. Server lidt vegetarisk mad for børnene og bliv så ved med det og arbejd gradvist frem mod helt at droppe kødet, hvis det er det, du ønsker.
I en anden artikel får du konkrete råd til, hvad du kan gøre mere klimavenligt i fire tilfælde:
- Gullaschs klimabelastning kan blive 46 % mindre ved at halvere kødindholdet og i stedet spise brød til.
- Bøf Stroganoff kan forårsage 41 % mindre drivhusgasudslip ved at erstatte knap halvdelen af kødet med løg.
- Lasagne med grøntsager i stedet for kød er 77 % mindre klimabelastende.
- Rejesalat kan erstattes af muslingesalat, der er fire gange så klimavenlig.
Mere i artiklen Din mad kan blive tre gange så klimavenlig.
Grønnere mad redder menneskeliv
Grundlæggende giver det i det hele taget god mening for klimaet og såmænd også mennesker selv, hvis vi spiser mere grønt:
»Hvis alle mennesker på kloden med tiden kan spise sundt og bæredygtigt, vil det ikke bare redde planeten, men også 11 millioner menneskeliv om året.«
»Det vil nemlig hindre, at folk dør af fejlernæring, om det så er, fordi de spiser for meget, for lidt eller forkert,« lyder det i artiklen Kæmpestudie: Mad-revolution påkrævet, hvis vi skal redde verden.
Anbefalingen fra en stor gruppe anerkendte forskere lyder, at vi på Jorden skal spise under halvt så meget rødt kød og sukker, mens vi skal spise mere end dobbelt så mange nødder, frugter, bælgfrugter og grøntsager.
Okse og andet kød er faktisk med i grafikken. Men du skal helt ned i den lille boks til højre mod bunden for at finde den anbefalede andel af din samlede kost ifølge forsker-kommissionen EAT-Lancet.
Mere konkret bør du i gennemsnit hver dag spise:
- 0-14 gram okse- eller lammekød (i dag spiser vi i Danmark 75 gram)
- Op mod 600 gram frugt og grønt (i dag spiser vi 380 gram)
- 0 gram smør (i dag spiser vi 5 gram)
- 232 gram fuldkorn (i dag spiser vi 55 gram)
- Højst 31 gram sukker, sødemidler og lignende – gerne nærmere 0 (i dag spiser vi 49 gram).
Hvis dansk landbrug lagde sig om i retning af anbefalingerne fra EAT-Lancet-kommissionen, kunne landbruget i øvrigt skære hele 86 procent af CO2-udledningen på grund af skiftet fra den store kødproduktion til mere plantebaseret mad, melder danske forskere.
Professor: Regningen for dit oksekød ender hos dine børnebørn
Det er så centralt, at vi vælger at skære ned på vores CO2-aftryk fra oksekød, at forskere endda kalder på hjælp udefra.
Eksempelvis ved at anbefale en afgift på oksekød, som det er sket i artiklen Klimaforsker: Det skal være dyrt for dig at spise kød.
»For det, du jo gør med dit kødforbrug, er, at du i virkeligheden sender regningen videre til dine børn i kraft af voldsomme klimaændringer, som går hen og bliver dyre.«
»Det kommer måske ikke til at koste dig så mange penge, men det kommer til at koste dine børn og børnebørn rigtig mange penge – og det kan du eddermame ikke være bekendt!« konstaterer professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet i artiklen.
Skovlandbrug og færre bøvser kan måske hjælpe
Andre forskere forsøger at bane vej for et lavere klimaaftryk fra oksekød ved at afdække, om der findes grønnere måder at drive landbrug på.
Én af overvejelserne lyder, at skovlandbrug kan være en vej frem.
Skovlandbrug går kort sagt ud på, at landmanden dyrker for eksempel grøntsager eller frugter på samme arealer, som dyr græsser.
»Planter, buske og træer på landmændenes marker lokker flere dyr til, binder næringsstoffer i jorden, trækker CO2 ud af luften og øger måske endda udbyttet for den enkelte landmand,« kan du læse i artiklen Skovlandbrug kan gavne både klima og biodiversitet.
Forskere forsøger også at manipulere køer til at bøvse mindre metan, for eksempel ved at justere foderet.
Eller undersøger mulighederne for, at vi kan spise noget, der minder om oksekød, uden at det rent faktisk er det. Læs mere om det i artiklen Kultiveret kød: I fremtiden bliver slagterier til kødbryggerier.
Ah – sidder du i øvrigt tilbage med en overvejelse om, at det måske gør en forskel for klimaet, at din bøf er økologisk i stedet for konventionel? Så bare drop den tanke.
De to er lige dårlige for klimaet. Dog er den økologiske bedre for miljø og biodiversitet, hvilket du kan læse i denne artikel på Videnskab.dk.
