Hvorfor er ko-bøvser og -prutter medskyldige i klimakrisen?
Køer bøvser og prutter metan ud til højre og venstre. Men hvorfor er det egentlig så markant en belastning for klimaet?
Det er en kendsgerning, at køer bøvser og prutter så meget, at de er en belastning for klimaet.
Men hvorfor er køerne og deres metanholdige maver egentlig så store syndere, når det kommer til de stigende temperaturer på Jorden?
Det spørgsmål har Henrik, en af Videnskab.dk’s læsere, sendt ind til os i håb om, at Spørg Videnskaben kan give ham en forklaring.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk
Vi har taget spørgsmålet under armen og har kontaktet Christian Friis Børsting for at få svar.
Han er seniorrådgiver på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet og beskæftiger sig med ernæring og fysiologi hos kvæg.
En helt særlig mave
Mennesker er ikke i stand til at leve af græs og lignende fiberrige planter. Det har vi ganske enkelt ikke maverne til.
Køer har til gengæld en helt særlig mave - eller nærmere maver - der gør dem i stand til at nedbryde fiberstofferne. Fire maver for at være præcis.
Annonce:
Koens fire maver
Koen har fire maver: Vommen, netmaven, bladmaven og løben, der alle har forskellige funktioner.
- Vommen er den første mave, maden kommer ned i. Det er også den største mave. I vommen lever bakterier, som opløser foderet. Bakterierne sørger for, at koen kan fordøje foder som græs og hø.
- Netmaven er en lille mave, som hænger sammen med vommen.
- Bladmaven optager vand og salte fra foderet.
- Løben minder om vores mave. Her er der saltsyre, som slår bakterier og svampe ihjel. Derefter flyder foderet til tarmen, hvor der udskilles enzymer, der nedbryder foderet til næringsstoffer, der kan optages og udnyttes af køerne.
Illustration: Shutterstock
Kilder: Åbent Landbrug, Christian Friis Børsting
.
For at forstå hvorfor køer udleder så meget metan, er det især interessant at kigge på den af de fire, der hedder ‘vommen’.
»Køer har en vom, der er fyldt med mikrober og bakterier, som kan nedbryde fiberstoffer. Bakterierne lever af det, som køerne æder, og i bytte producerer bakterierne protein, som køerne skal bruge,« siger Christian Friis Børsting.
Det er netop bakterierne, der gør køer i stand til at fordøje de fiberrige planter og afgrøder.
Gylper, gumler, gylper, gumler
Køer er såkaldte drøvtyggere. Det betyder, at de har behov for at fordøje deres foder på en helt særlig måde, der foregår nogenlunde sådan her:
Cirka en time efter, at en ko har spist en masse foder, lægger den sig ned og tygger drøv. Det vil sige, at den gylper foderet fra maven op i munden.
Det gentager sig igen og igen. Den gylper en klump foder op fra munden, gumler på det, synker det og gylper en ny portion op - ikke for at smage på det et par ekstra gange, men for at gumle det i endnu finere stykker, så bakterierne bedre kan nedbryde det nede i maven.
Annonce:
»De tygger og tygger - næsten halvdelen af døgnet - og efterhånden som det er findelt nok, løber foderet videre til de andre maver,« siger Christian Friis Børsting.
Men mens køer gylper foderet op igen og igen, kommer der bøvser med - og så har vi balladen.
\ Hvad med grise, får og fjerkræ?
Andre produktionsdyr er ikke lige så problematiske som køer.
For de fleste af dem, såsom grise og fjerkræ, skyldes det, at de ikke er drøvtyggere. De har ikke et ‘forgæringskammer’ som koens vom, der giver anledning til at bøvse de samme mængder metan op.
En gris udleder for eksempel kun cirka en tiendedel metan af, hvad en ko udleder.
I Danmark har vi dog mange grise, så lige præcis grise tæller også en hel del i regnestykket herhjemme. Især også, fordi der dannes metan fra gødningen i grisestaldene og fra gylletanke, hvis det ikke køres til et biogasanlæg.
Men på verdensplan er køer et større problem.
Får og geder er til gengæld også drøvtyggere og bliver anset som et problem på lige fod med køer.
Kilde: Christian Friis Børsting
En indre gæringsproces
Når bakterierne nedbryder fiberstofferne i det foder, som køerne spiser, opstår en gæringsproces, der producerer brint i køernes vom.
I vommen findes der små mikroorganismer, der hedder arkæer. De kan leve af brint, men problemet er, at de blandt andet udskiller metan i processen.
Metan er nemlig op til 25 gange værre for klimaet sammenlignet med CO2, når det kommer til global opvarmning.
»Og metan bliver udskilt, når køerne bøvser og gennem deres åndedræt. Metanen skal ud af vommen. Ellers ville køerne simpelthen springe i luften,« siger Christian Friis Børsting.
Drivhusgas med kort levetid
Metan er ligesom CO2 en drivhusgas. Ligesom vinduerne i et drivhus er det med til at fange varmen fra solens stråler.
Annonce:
»Molekylerne fra metanen er med til at beholde varmen på Jorden. Hvis der ikke var drivhusgasser som metan, ville der være minus 18 grader på vores klode,« siger Christian Friis Børsting.
Siden industrialiseringen er mængden af metangas i atmosfæren steget med 150 procent, og cirka 18 procent af den globale opvarmning stammer fra husdyr.
»Men den gode nyhed er, at metan har en halveringstid på en otte-ni år. Hvis man gør noget ved problemet i en fart, kan det meget hurtigt reducere opvarmningen af kloden,« siger Christian Friis Børsting.
Til sammenligning har CO2 en halveringstid på flere hundrede år. Alle de fossile brændstoffer som kul, olie og gas, der er blevet gravet op af jorden gennem århundreder, er et blivende problem.
Men hvis forskere finder en metode, der kan få køer til at udlede mindre metan, vil det være mærkbart på klimakrisen inden for kort tid.
Men hvordan står det så til med en løsning? Det har Videnskab.dk skrevet en artikel om, som du kan læse her.
Tak for spørgsmålet til Henrik. Det bliver kvitteret med en Videnskab.dk-T-shirt. Hvis du har et spørgsmål, du synes, vi skal tage op, kan du skrive til os på sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.
Annonce:
