Det kan kræve arbejde at pleje sine venskaber, og COVID-19-pandemien har ikke gjort det lettere for os.
Og nedlukning kan have en kraftig effekt på dit forhold til dine venner, forklarer Robert Dunbar, professor i evolutionær psykologi, der i et nyt studie har studeret pandemiens konsekvenser for vores nære forhold.
Det skriver BBC.
Verden er, som bekendt, stor, men menneskets sociale verden og den mængde nære forhold, vi kan holde styr på, er hver især ikke så store igen. Og man kan lære meget om, hvordan vi knytter bånd, ved at se på andre primater.
\ Læs mere
For både aber og mennesker afhænger et forholds kvalitet af, hvor meget tid og energi, der lægges i det.
»Vi har brug for at ses med folk overraskende ofte for at pleje et venskab, og fordi det tager både tid og hjernekapacitet, kan vi kun vedligeholde et bestemt antal (venskaber, red.),« forklarer professor Robert Dunbar fra Oxford University i et interview med BBC:
»Under nedlukning begynder mange at danne venskaber med folk fra deres gade og lokalmiljø, så når der genåbnes, kan nogle af ens mindre venskaber være skubbet til side af de nye.«
Vores næreste venskaber burde kunne overleve en nedlukning, men de hjælpes kun lidt af at kunne ‘mødes’ online.
»Folk er mindre tilfredse med at ses online end at mødes ansigt til ansigt,« siger psykologen Jenny Groarke fra Queen’s University, Belfast, der har studeret ensomhed under pandemien, til BBC: »Og denne manglende tilfredsstillelse hænger sammen med højere ensomhed.«
Det stemmer overens med professor Robert Dunbars studie af social adfærd. Især berøring er det svært at finde en afløser for.
»Den største faktor, der påvirker både vores helbred, glæde og endda ens evne til at blive rask efter en sygdom, er antallet af gode venskaber, man har,« siger Dunbar, og minder om at sætte tid af til at reparere nedslidte forhold, når vi kan.
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society A.
