Albinohvaler er uhyre sjældne, og de hører til havets mest sagnomspundne hvaler.
En ny video af en perlemorsfarvet hvalvkalv, der svømmer ud for Australiens kyst, har fået flere til at gisne: Har verden fået en ny Moby Dick, eller er der en mere sandsynlig forklaring?
Det skriver mediet Livescience.
Der er tale om to pukkelhvaler, (Megaptera novaeangliae), en art, der tilhører bardehvalerne, som kan blive cirka 18 meter lang og veje op mod 40 ton.
Videoen er filmet af en drone. Den hvide halvunge blev spottet i juli, hvor den svømmede ved sin mors side. (Video: Jaydyn Mathewson)
Albinisme er en sjælden genetisk tilstand, hvor man mangler pigment, som er hudens brune 'farvestof', der kaldes melanin.
Pukkelhvaler er normalt grå og sorte, men kalven har fået folk til tro, at der kan være tale om en sjælden albinokalv.
Det er dog mere sandsynligt, at der er en anden forklaring, siger Wally Franklin til Livescience. Han har en ph.d i oceanografi fra Southern Cross University i Australien og er grundlægger af NGO'en The Oceania Project:
»Pukkelhvaler fødes med et ydre hudlag, som ser meget hvidt ud i lyset, og derfor forveksles de med albinoer,« siger han og forklarer, at det ydre lag opløses inden for en uges tid, hvorefter kalven får den normale sorte og hvide pigmentering.
Faktisk er farveskift forholdsvis normalt for hvalvkalve. Den hvide belugahval fødes brun, og spækhuggerkalve fødes orange og sorte, inden de får deres karismatiske sorte og hvide mønster.
I følge Franklin er det derfor for tidligt at sige, om der er tale om en sjælden albino, det vil kræve både hudprøver og længerevarende observationer at afgøre.
les






























