Hvor længe kan organisk materiale overleve?
Et nyt studie peger på, at det kan være længere end først antaget.
Bruskceller, kromosomer og noget, der opfører sig som fossilt DNA, er nemlig fundet bevaret i 75 millioner år gamle dinosaurfossiler.
Det skriver National Geographic.
Fossilt DNA er rester af DNA (arvemateriale), som er bevaret i biologiske levn fra døde dyr, planter og mennesker, og som kan udvindes fra eksempelvis knogler, tænder, hår eller direkte fra jord, vand eller is.
\ Læs mere
Undersøgelsen, som er blev offentliggjort i National Science Review, ser på to unge kranieknogler fra den plantespisende hadrosaur (Hypacrosaurus stebingeri).
Denne type dinosaur levede i det, der nu er Montana i USA for omkring 75 millioner år siden.
Nogle af cellerne indeholdt mørke kerner, der ligner de cellulære strukturer, der opbevarer DNA.
En anden bruskcelle indeholdt også mørke, aflange strukturer, som, forskerne mener, kan være kromosomer.
»Jeg tænkte først ’oh my God’, det kan ikke passe. Det er et konserveringsniveau, der aldrig er blevet rapporteret før i et hvirveldyr (dyr med en rygsøjle, red.), « siger Alida Bailleul, en forsker ved Det Kinesiske Videnskabsakademi og hovedforfatter til den nye undersøgelse, til National Geographic.
Forskningen i de to kranier begyndte allerede i 1980’erne, men forskerne er stadig påpasselige med at kalde fundet for DNA.
»Der er noget i disse celler, der er kemisk konsistent med og reagerer som DNA,« siger ledende molekylær-palæontolog Mary Schweitzer til National Geographic.
Flere analyser er allerede undervejs, og forskerne håber på, at de i fremtiden kan forstå, hvordan DNA kan fossilisere, og hvilke genetiske informationer det kan indeholde.
Tidligere undersøgelser har fundet, at genetisk materiale nedbrydes i knogler efter et par millioner af år. Det ældste komplette genom, der nogensinde er samlet, kommer fra et 700.000 år gammelt frossent hesteben fundet i Sibirien.
Men Hypacrosaurus-knoglerne er omkring hundrede gange ældre.
\ Læs mere
mhc
