Forskning viser med jævne mellemrum, at egenskaber, som, vi troede, var unikke for mennesket, ikke er det alligevel.
Nu er det så blevet vores hjælpsomheds tur til at blive revideret.
En gruppe forskere fra Duke University i USA har nemlig observeret vilde bonoboer i Congo hjælpe fremmede aber med at finde føde.
Bonoboer hjalp fremmede uden at få noget igen
I det nye studie, publiceret i tidsskriftet Nature Scientific Reports, studerede forskerne vilde bonoboer i Congo.
Forskerne observerede, at bonobo-aberne gerne hjalp en fremmed abe med at få fat i føde, selvom den fremmede ikke kunne give noget tilbage lige med det samme.
\ Læs mere
16 bonobo-aber blev ført enkeltvis ind i 1 af 2 rum, der lå væg til væg op ad hinanden.
Et æble i et reb blev hængt op i det tilstødende rum, hvor en ubekendt bonobo-abe sad.
Æblet var synligt for den fremmede bonobo, men umuligt at få fat i fat uden hjælp.
Forskerne havde så i det første rum lagt en pind frem, der holdt rebet med æblet oppe. For at få fat i pinden, var bonoboen i det første rum nødt til at klatre op ad en væg. Når den hev fat i pinden, faldt æblet ned på gulvet i det tilstødende rum hos den fremmede abe.
Forskerne observerede, at bonobo-aberne var næsten 4 gange så villige til at hive fat i pinden, så frugten blev tilgængelig i det andet rum, når en for dem ubekendt bonoboabe sad i rummet, end når det var en abe, de kendte fra tidligere.
Bonoboerne blev ikke på nogen måde tilskyndet til at hjælpe. De gjorde det helt på egen hånd.
»Impulsen til at være venlig over for andre er formentlig et træk, der udvikler sig blandt arter, hvor det kan betale sig at lære fremmede at kende - uanset omkostningerne,« fortæller en af forskerne bag studiet Jingzhi Tan fra University of California, San Diego i USA.
Jingzhi Tan forklarer, at vi som regel hjælper fremmede, fordi vi håber, at den fremmede er en fremtidig ven eller allieret, der vil hjælpe os, når vi mødes igen.
»Bonoboerne er mere imødekommende end mennesker«
Torfinn Ørmen, zoolog og lektor ved Høyskolen i Oslo og Akershus, er lidt overrasket over resultaterne.
»Jeg tror ikke, det her er almindeligt. For det meste er primatgrupperne ganske fredelige, men der er ofte meget aggression, når to grupper mødes. Den eneste undtagelse er chimpanser, der har tusind gange mere vold inden for grupperne, end mennesker har, og som ofte systematisk dræber medlemmer af andre grupper. Bonoboerne er i den helt modsatte ende af dette spektrum,« fortæller han til forskning.no, videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk’s norske søstersite.
»Blandt andre arter har man observeret, at nogle bavianhanner er søde imod bavianungerne inden for den samme gruppe. Det sker muligvis, så hannen har større chance for at parre sig med ungens moder i fremtiden, men om det er et bevidst valg eller ej, ved man endnu ikke.«
Torfinn Ørmen mener, at det kan virke, som om den bagvedliggende grund til hjælpsomheden mod fremmede er, at et godt indtryk kan gøre gavn i fremtiden - uden at det nødvendigvis er en bevidst overvejelse.
For at få mennesker - og muligvis bonobo-aber - til at gøre en god gerning, der ikke umiddelbart gør gavn, bliver vi psykologisk belønnet med en god følelse.
»Dermed har handlingen sin egen belønning, som er uafhængig af potentiel fremtidig gavn, så det at hjælpe andre har i sig selv værdi,« påpeger Torfinn Ørmen.
Det smitsomme gab
Studiet undersøgte også, om aberne var bevidste om de valg, de tog.
For at teste det, viste forskerne 21 bonobo-aber flere korte filmklip. Nogle af filmklippene viste en kendt gruppe aber, som gabte eller havde helt neutrale udtryk. Andre filmfilm viste en gruppe fremmede aber, der foretog sig det samme.
Det er en kendt fænomen, at vi selv begynder at gabe, når vi taler om det eller ser andre gøre det.
Det samme gælder for bonobo-aberne. Forskerne fandt, at det ikke spillede nogen rolle, om det var bekendte eller fremmede aber; gabene var lige smitsomme.
Det kan ifølge Torfinn Ørmen se ud, som om medlidenhed, eller i hvert fald indlevelse, er involveret, når bonobo-aberne bliver 'smittet' og gaber, når fremmede aber gaber - akkurat ligesom mennesker.
»Det gør chimpanser ikke engang,« fortæller Torfinn Ørmen. Han tilføjer:
»Eftersom bonobo-hunnerne forlader gruppen, når de er kønsmodne, er de nødt til at lære en masse fremmede at kende. Måske er det derfor, at bonoboerne er så ivrige efter at gøre et godt førstehåndsindtryk.«
Forskerne har også spekuleret på, om bonoboerne er så venlige, fordi de lever i områder med masser af plads og føde og derfor ikke skal konkurrere så meget.
Bonoboer og mennesker er mindre aggressive end chimpanser
Torfinn Ørmen mener, at studiet falder lidt på, hvor meget selektion er med i billedet, når det gælder bonoboernes imødekommenhed og venlighed over for fremmede.
»Det ser ud til, at de bruger chimpanser som udgangspunkt, men det er ikke rigtigt. Efter chimpanserne og bonoboer blev skilt fra hinanden (på stamtræet, red.), opstod der en mutation i chimpanselinjen, der fjernede en gensekvens, der er med til at regulere agression,« forklarer Torfinn Ørmen.
Den genetik, som han omtaler, er blevet undersøgt meget grundigt. I både mennesker og bonober eksisterer den oprindelige tilstand stadig, og vi er derfor mindre agressive.
Men eftersom bonobo-aberne er endnu mere imødekommende og venlige over for fremmede, er det noget helt tredje, der er på spil blandt dem?
Uselviskhed og empati er måske forklaringen
Raquel Adriana Hernandez-Aguilar, primatolog ved centret for økologiske og evolutionære synteser ved Universitetet i Oslo, fortæller forskning.no, at hjælpsomheden blandt primater kun er blevet gransket meget lidt, og at vi derfor ikke ved, hvor udbredt imødekommenhed og venlighed er.
Hun fortæller også, at et studie i 2011 viste, at chimpanser var venlige mod hinanden uden at ville have noget tilbage - uafhængigt af slægtskab og rang inden for gruppen
Forskere har også set, at chimpanser har hjulpet fremmede mennesker.
Så ligner chimpanserne og bonoboerne os måske mere, end vi tidligere har troet?
\ Læs mere
Altruisme er en evolutionær fordel
Den altruistiske, eller ikke-egoistiske, adfærd kan have sit udspring i empati eller medfølelse.
»Det interessante spørgsmål her er, om empati eller medfølelse faktisk er ikke-egoistisk,« siger Raquel Adriana Hernandez-Aguilar.
»For at empati og medfølelse overhovedet kan eksistere, skal der være en evolutionær fordel. Ifølge evolutionsteorien har altruisme udviklet sig, fordi det gavner os. Empati er en mekanisme for altruisme, selv om aktøren ikke nødvendigvis tror, at han eller hun får noget ud af det,« fortsætter hun.
Venlighed varer længst?
Bonoboer er mindre voldelige end chimpanserne. Bonoboer bliver ofte modtaget godt i en ny gruppe, og det betyder, at selv helt fremmede bonoboer kan være potentielle partnere.
Torfinn Ørmen fortæller også, at venlighed mod fremmede er noget, der også kan observeres blandt andre arter i naturen; eksempelvis blandt pukkelhvaler, der beskytter søløver mod spækhuggere, flodheste, der redder antiloper fra krokodiller, og ænder, der giver mad til fisk.
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
