Aber har onaneret i 40 millioner år – men hvorfor egentlig?

Dyr onanerer. Fra den mindste gnaver til det mest koldblodede krybdyr. Og dem, der onanerer allermest, synes at være den gruppe af pattedyr, der kaldes primater.

Den rummer aberne, halvaberne og menneskeaberne.

Nu foreslår forskere, at det er en praksis, der går mere end 40 millioner år tilbage i tiden.

Det har en computermodel udregnet på baggrund af det største datasæt over primaters onanivaner nogensinde. Studiet samler data fra 246 forskningsartikler samt 150 spørgeskemaer og observationer fra dyrepassere og primatologer.

Estimatet bygger blandt andet på onanivaner hos nulevende arter, parringsmønstre, forekomsten af seksuelt overførte sygdomme og data om uddøde primatarter.

Forskerne fra University College London viser, at onani praktiseres af en stor del af gruppen af primater, der rummer mere end 500 arter, samt af både hunner og hanner og af primater, hvad end de lever vildt eller i fangenskab.

Det er både veldokumenteret og solidt arbejde ifølge Richard Østerballe, der er biolog og direktør for Givskud Zoo.

Intet i naturen er tilfældigt, fastslår Richard Østerballe. Når mennesker eller dyr gør noget, er der en evolutionær mening med det, og det nye studie bringer os muligvis tættere på en forståelse af onaniens funktion.

»Der er en stærk drivende faktor i, at onani udløser dopamin, som giver en meget positiv følelse. Men hvad ligger der så bagved? Selvom evolutionen har indrettet det sådan, at du får en belønning, skal man stadig lede efter forklaringen på, hvorfor man gør det,« siger han.

Evolutionære gevinster

Hvis evolution handler om reproduktion, giver det ikke umiddelbart megen mening at skyde en udløsning af sted uden modtager.

Men studiet indikerer faktisk, at onanien - i hvert fald for hanners vedkommende - kan gavne reproduktion og nedsætte risikoen for seksuelt overførte sygdomme.

For at nå frem til den konklusion har forskerne afprøvet forskellige hypoteser. Den ene hypotese begynder, før parringsakten går i gang.

• Uden udløsning kan onani øge ophidselsen før sex. Det kan være en nyttig taktik for hanner, der er længere nede i hierarkiet. De vil sandsynligvis blive afbrudt under parringen, og den forudgående onani får dem til at ejakulere hurtigere.
• Med udløsning giver onanien mulighed for at komme af med dårlig sæd og have en frisk portion klar. Forskerne mener, at den forklaring bakkes op af, at onani især har udviklet sig i såkaldte ‘multi male-systemer’ med flere hanner og større konkurrence om hunnernes gunst.

Men onanien kan også forekomme efter en parring. I det tilfælde foreslår forskerne, at formålet kan være en nedsat risiko for at få seksuelt overførte sygdomme. Ejakulation renser nemlig urinrøret.

»Hypotesen om, at hvis man ikke har sædafgang, så kan det bidrage med noget seksuel ophidselse før selve akten, den tror jeg ikke rigtig på,« siger Richard Østerballe.

»Men det er helt sikkert rigtigt, at hvis man har jævnlig sædafgang, så er den portion, der ligger klar, den friskeste. Jeg synes også det er spændende, at de skriver, at onani-praksis især har udviklet sig i de her ‘multi male-systemer’, hvor konkurrencen er størst.«

»Der er typisk en højt rangerende abe, lad os sige en chimpanse, som forventes at være den, der får afkommet i gruppen, men vi ved fra andre studier, at det ikke forholder sig sådan. Hunnerne sniger sig om bag en busk med en lavere rangerende han, og så gælder det for ham om at være klar med god sæd hele tiden,« lyder det fra Richard Østerballe.

Forsker: Det handler om nydelse, ikke evolution

Selv mener forskerne bag studiet, at deres fund »hjælper med at kaste lys over en meget almindelig, men kun lidt forstået, seksuel adfærd.« Det siger en af dem, antropolog Matilda Brindle fra University College London, til Phys.org.

Hun konkluderer, at onani er »en del af repertoiret for sund seksuel adfærd.«

Det syn deler Malene Friis Hansen, der, udover at være antropolog ved Princeton University, hvor hun forsker i langhalede makakaber, leder organisationen 'The Long-Tailed Macaque Project'.

Hun stiller sig til gengæld kritisk over for hele bestræbelsen på at forklare onaniens evolutionære værdi.

Det siger ifølge hende mere om menneskets behov for, at alt skal kunne forklares.

»Jeg skal ikke kunne sige om alt det, de konkluderer, er korrekt, men min tilgang er, at aber, ligesom os, har forskellige personligheder og forskellige erfaringer, og at det har en effekt på deres adfærd,« siger hun og fortsætter:

»Onani er en del af det, og nogle aber nyder det mere end andre. Jeg tror, at meget af den adfærd, vi ser hos dyr, kommer ud af nydelse og selvstændige valg, ikke evolutionær tilpasning eller fysiologiske behov.«

Hun peger på, at den langhalede makak eksempelvis bruger sten til at onanere med.

»Når vi går ind og ser det nødvendigt at forklare andre dyrs adfærd ud fra et evolutionært synspunkt, er det et bevis på vores mangel på respekt og viden om andre dyrs kognitive evner, behov og personligheder,« siger hun.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B.