Hvis et væsen fra en fjern planet bad om hjælp til at finde frem til Jorden, ville de fleste af os kunne give en vejbeskrivelse, der lød nogenlunde sådan her:
Jorden kredser rundt om en stjerne ved navn Solen. Og Solen er en af de tusindvis af stjerner i galaksen Mælkevejen.
Men hvor i universet finder man så Mælkevejen?
Det spørgsmål er nu blevet nemmere at besvare, efter at en gruppe forskere har tegnet et helt nyt kort over vores del af universet.
Ifølge kortet er Mælkevejen placeret i en kæmpemæssig samling af galakser – en såkaldt superhob - som de har givet navnet Laniakea.
»Ved at se et kort får man en fornemmelse for, hvor man befinder sig,« siger astronomen Brent Tully fra University of Hawaii til National Geographic.
Han har stået i spidsen for den nye undersøgelse, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Vi døber dig Laniakea ...
I den nye undersøgelse anslår forskerne, at vores lokale superhob Laniakea måler omkring 500 millioner lysår i diameter og inkluderer omkring 100.000 galakser - herunder altså Mælkevejen.
Det betyder ifølge Nature News, at den superhob, som Jorden har adresse i, er omkring 100 gange større end hidtil antaget.
Navnet, som forskerne har givet den gigantiske galaksesamling, er hawaiiansk og kan oversættes til 'umålelig himmel'.
Det er langt fra første gang, at astronomer forsøger at kortlægge vores univers og placere Mælkevejen i forhold til andre nabogalakser.
Men ifølge National Geographic har tidligere kort ikke været i stand til at identificere, hvilke galakser der var bundet sammen af tyngdekraften - og dermed hvor vores lokale superhob sluttede, og en ny superhob begyndte.
Ny definition af superhobe
I den nye undersøgelse foreslår forskerne en helt ny måde at definere, hvad en superhob er.
Indtil nu har forskerne placeret Mælkevejen i Superhoben Virgo, men med den nye definition af en superhob bliver Virgo kun til en del af den meget større superhob Laniakea, skriver Nature News.
Selvom Laniakea i øjeblikket bliver omtalt i medier verden over, så understreger en tysk forsker dog over for Nature News, at vi næppe har hørt det sidste ord om, hvad en superhob er, og hvordan man definerer den.
Så til trods for, at du lige har lært Jordens nye adresse at kende, kan du altså ikke være helt sikker på, at forskerne ikke tegner universets landkort om igen.
Du kan høre meget mere om den nye undersøgelse og definition af superhobe i videoen øverst i artiklen her.
