Det danske forsvar har et ønske: Flere kvinder skal trække i trøjen, og Forsvaret skal gøres mere mangfoldigt og inkluderende.
Men Forsvaret har i årevis haft problemer med krænkelser af kvinder. Og som flere forskere har fortalt til Videnskab.dk, er der stadig »væsentlige problemer« med inklusion af kvinder.
Spørgsmålet er derfor, om den kvindelige værnepligt, som regeringen har foreslået, vil øge ligestillingen i det danske militær?
En række danske forskere er positivt indstillede. Men erfaringer fra Sverige og Norge, der har haft kvindelig værnepligt siden henholdsvis 2018 og 2014, viser, at det ikke har været en snuptagsløsning for ligestillingen.
»En kønsneutral værnepligt i lighed med den svenske og norske model bidrager ikke automatisk til et ligestillet forsvar, hverken kvalitativt eller kvantitativt,« fortæller postdoc i sikkerhedsstudier ved Stockholm Universitet Sanna Strand til Videnskab.dk.
I Norge er effekterne »modsætningsfyldte«, lyder det fra seniorforsker og sociolog ved universitetet OsloMet Dag Ellingsen.
Flere kvinder flytter ganske vist ind på kasernerne, og det har sat en dæmper på machokulturen i militæret, men der er eksempelvis stadig væsentlige problemer med seksuelle krænkelser, forklarer han.
Flere kvindelige værnepligtige i Norge
Lad os begynde med det kvantitative, altså de rå tal.
I Danmark er omtrent 17-20 procent af de værnepligtige kvinder. Trods seks år med ligestillet værnepligt ligger man lige nu på samme niveau i Sverige, påpeger Sanna Strand, der forsker i, hvordan der argumenteres for at rekruttere kvinder til forsvaret i Norge og Sverige.
Små 20 procent af de svenske værnepligtige er kvinder. Det er en stigning fra de 15 procent af kvindelige værnepligtige, der var i 2018. Den svenske regering har dog en målsætning om, at det tal skal stige til 30 procent i 2030.
»Hvorfor kvinder stadig er underrepræsenterede i værnepligten er svært at svare på, men det er tydeligt, at billedet af, hvem man ser som en 'passende’ soldat i forsvaret og samfundets øjne, fortsat er bestemt af kønnet,« siger Sanna Strand.
»For eksempel vurderer svenske kvinder sig selv som både mindre villige og mindre egnede til tjeneste end mænd, og den måde, hvorpå styrke og egnethed måles i løbet af sessionen, har en tendens til at favorisere mænd,« tilføjer hun.
Og så er der Norge. Her er antallet af kvinder i værnepligten fordoblet siden indførslen af ligestillet værnepligt i 2014. I 2023 var hele 33,5 procent af de værnepligtige kvinder.
Altså kan man se en effekt af den ligestillede værnepligt, fortæller Dag Ellingsen, der også er professor ved Politihøgskolen i Oslo:
»Spørgsmålet er så, hvornår vi er tilfredse. Skal det være 50/50? Det er stadig uklart. I politiet er der lige mange mænd og kvinder, der får en eksamen fra politihøjskolen.«
»Men deres arbejdsdeling er stadig skæv. Klart flest mænd arbejder i udrykningsstyrken, mens afdelinger, der arbejder med seksuelle krænkelser af børn, er befolket af kvinder,« forklarer han og henviser til et studie, som han står bag, der viser lignende tendenser for de værnepligtige.
Norge og Sverige har fortsat problemer med seksuelle krænkelser
Tal og procenter er én ting. Hvad med det kvalitative? Er kulturen i den traditionelt set mandlige militærverden blevet mere åben over for kvinder?
Her bliver svarene mere mudrede. Både i Norge og Sverige er seksuelle krænkelser af kvinder i forsvaret stadig et udbredt problem, fremhæver Sanna Strand.
I 2021 var der således en tredobling af sager med seksuelle krænkelser af kvinder i det svenske militær, og der ses ifølge Sanna Strand stadig med for lidt alvor på krænkelsessagerne.
Samme billede ses i Norge. En undersøgelse fra 2023 viser, at halvdelen af alle kvinder under 30 år i det norske forsvar havde været udsat for seksuelle krænkelser i løbet af det seneste år.
Den norske forsvarschef, Eirik Kristoffersen, har også erkendt, at forsvaret står »i en krise«, hvad seksuelle krænkelser angår.
\ Problemer med krænkelser i Forsvaret
I 2019 tog flere medier fat i sager om overgreb, krænkelse og sexisme i Forsvaret.
Siden da er der drypvist kommet lignende historier. Både i 2020, 2021, 2022 og senest i 2023, hvor en undersøgelse af kønskrænkende adfærd blandt Forsvarets medarbejdere viste, at 32 procent af kvinderne inden for det seneste år havde oplevet uønsket seksuel opmærksomhed og chikane.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har i forbindelse med forslaget om kvindelig værnepligt fortalt til Ritzau, at han er opmærksom på seksuelle krænkelser ved værnepligt:
»Det skal vi være opmærksomme på, når vi politisk træffer denne beslutning, fordi alle – uanset køn – skal have en god oplevelse,« siger ministeren.
Kvinder skabte bedre trivsel i Norge
Trods de fortsatte problemer med krænkelser af kvinder ser Dag Ellingsen i sin forskning en »klar« forbedring af kulturen blandt norske værnepligtige, efter at flere kvinder er kommet til.
I et forskningsprojekt har han set nærmere på, hvordan mænd og kvinder oplevede at bo sammen og dele værelser på kasernerne.
»Vi forestillede os, at det var en særlig vanskelig situation at være rumboer, og at der var en høj risiko for overgreb. Men det viste sig, at det var stik modsat. Der var en afseksualiseret atmosfære på kasernerne og rumboerne imellem,« siger Dag Ellingsen.
Faktisk har det øgede antal kvinder på kasernerne skabt en bedre trivsel blandt de værnepligtige:
»Vi ser, at kvinderne har skabt en større accept for at snakke om problemer, om vanskeligheder, om at savne sine forældre og den slags, og det har ledt til, at flere af mændene har fået det psykisk bedre,« forklarer Dag Ellingsen.
\ Positive erfaringer fra Danmark om fælles indkvartering af værnepligtige
Et afgangsprojekt fra Hærens Officersskole i Danmark fandt i 2017 lignende konklusioner som i Norge:
Siden 2016 har kvinder og mænd som led i den danske værnepligt levet sammen med baggrund i Forsvarets mangfoldighedspolitik.
Ifølge afgangsprojektet, der bygger på fokusgruppeinterview med de værnepligtige, var det ligefrem ekstra motiverende »at bo sammen med personer fra det modsatte køn«.
Projektet fortæller også, at »begge køn havde opnået en bedre forståelse for det modsatte køn, og at dette kunne bruges i deres videre arbejde i værnepligten«.
Uniformspørgsmålet
I Danmark har det været beskrevet, hvordan kvindelige soldater mangler uniformer, undertøj, skudsikre veste og andet udstyr, der passer til deres kroppe.
Og det er et problem, man stadig bokser med i Sverige på trods er flere års ligestillet værnepligt, fortæller Sanna Strand:
»Det har længe været indlysende, at den personlige udrustning er designet efter såkaldte mandlige standardmål, og at den derfor er mindre egnet til kvinder,« påpeger hun.
I en undersøgelse fra 2022 har Sanna Strand vist, at det svenske forsvar længe har undladt at tage fat på »uniformsproblemet«, fordi forsvaret har set det som et problem for kvinderne selv. Men den ligestillede værnepligt har sat spot på problemet:
»Den kønsneutrale værnepligt har understreget det urimelige i denne tilgang: Hvis staten nu tvinger kvinder til at tjene i de væbnede styrker, er det helt klart de væbnede styrkers ansvar at give kvinder sikkert og passende udstyr,« forklarer Sanna Strand.
»Uniformsproblemet risikerer også at underminere forsvarets image som en ligestillet organisation og dermed dets legitimitet i samfundet,« tilføjer hun.
Danske forskere er positive over for kvindelig værnepligt
Trods de blandede erfaringer fra Norge og Sverige er flere danske forskere positivt stemte over for den kvindelige værnepligt i Danmark og dens effekter på ligestillingen i Forsvaret.
Én af dem er Rikke Haugegaard, der er antropolog og ph.d.-studerende på Forsvarsakademiet:
»Jeg synes, at en kvindelig værnepligt er en rigtig god idé,« siger hun og peger på, at den nuværende værneret for kvinder kan ses som »en årsag til diskrimination og mobning af kvinder, fordi de kan stoppe, når de vil, mens mændene har pligt til at være der«:
»Det påvirker mandens blik på den kvindelige soldat, at de allerede fra første dag, de møder op som værnepligtige, ikke har samme rettigheder. Det håber jeg, at den kvindelige værnepligt kan slette med et stort viskelæder,« siger Rikke Haugegaard, der har arbejdet som kulturrådgiver i Forsvaret siden 2012.
Thit Gaarskjær Jørgensen er uddannet sprogofficer, har været fuldtidsansat i Forsvaret i tre år og to gange været udsendt til Afghanistan. Nu skriver hun ph.d. i sociologi ved Aalborg Universitet om maskulinitet i hæren.
Hun tror også på, at en kvindelig værnepligt vil forbedre forholdene for kvinder i Forsvaret:
»Forsvaret er en 400 år gammel organisation. Det et kæmpe skib at vende, og sagt med størst mulig kærlighed er det gamle hvide mænd, der er født og opvokset i organisationen, der træffer beslutningerne,« siger Thit Gaarskjær Jørgensen:
»Hvis der kommer flere kvinder ind, bliver Forsvaret nødt til at forholde sig til anderledes kroppe. Hvis det ikke skulle blive en løftestang til at forbedre ligestillingen, så ved jeg ikke, hvordan det nogensinde kan blive bedre,« siger den tidligere sprogofficer, der støtter forslaget om en kvindelig værnepligt.
Om vi får en kvindelig værnepligt i Danmark, må tiden vise. Indtil videre er det stadig blot et forslag fra regeringen, der blev præsenteret i en genåbning af forsvarsforliget 13. marts 2024.
