Torsdag 8. juni bliver kreative formater i journalistik hyldet til uddelingen af Danske Mediers Design- og Innovationspriser.
Videnskab.dk er i den forbindelse nomineret i kategorien Årets Innovative Design for den spritnye visuelle identitet og hjemmeside.
Det skriver Danske Medier i en pressemeddelelse.
Forperson for årets jury, Marianne Bahl, er imponeret over formaternes høje kvalitet og brugen af visuelle greb og tværmedielle elementer i design og innovation.
»De indstillede projekter tager på fornem vis brugeren i hånden og sørger for, at man bliver fulgt hele vejen rundt i de forskellige historier. Det har derfor været inspirerende og en kæmpe fornøjelse at gennemgå alle indstillingerne i selskab med den kompetente jury, og jeg glæder mig til at hylde medierne og overrække de velfortjente priser 8. juni,« siger Marianne Bahl i pressemeddelelsen.
De to andre nominerede i kategorien Årets Innovative Design udover Videnskab.dk er Det Nordjyske Mediehus og Politiken.
jso






























