En pilespids fra Bronzealderen, der blev fundet af arkæologer i Schweiz slutningen af 1800-tallet, viser sig at gemme på en hemmelighed.
I et nyt studie, der er blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Archaeological Science, konkluderer en gruppe forskere, at pilespidsen består af jern fra en meteorit.
Det lykkedes desuden også forskerne at finde ud af, at pilespidsen stammer fra en to tons tung meteorit, der ramte ned i Estland for 3.500 år siden
Forskerne, der blandt andet er fra Bern Historical Museum i Schweiz, hvor pilespidsen er udstillet, gjorde brug af såkaldt ‘gammaspektrometri’ til at undersøge pilespidsen.
Det er en metode, der bruges til at registrere gammastråler fra radioaktive materialer. Det vil sige, at de kan beskrive temmelig præcist de forskellige materialer, som for eksempel en sten - eller en pilespids - består af.
Undersøgelsen viste, at pilespidsen indeholder aluminium-isotoper, der ikke normalt findes på Jorden, og jern og nikkel, som meteoritter ofte indeholder.
De kunne derfor konkludere, at den 3.000 år gamle pilespids er bygget af materiale fra en meteorit.
Undersøgelserne gav også forskerne ledetråde i forhold til, hvor pilespidsen kommer fra.
De forskellige metallers karakteristika stemmer nemlig overens med en to tons tung meteorit, der er fundet i Estland omkring 2.250 kilometer væk.
Forskerne konkluderer, at pilespidsen må være blevet bygget i Estland, formentlig solgt videre og endte sin rejse i Schweiz.
»Det er veldokumenteret, at handel over store afstande var veletableret i Bronzealderen. Det her tidlige folk kendte formentlig til meteornedslaget i år 1500 f.v.t. og viste, at materialet var værdifuldt,« siger Beda Hofmann, der er forsker Natural History Museum of Bern, og som er en af forskerne bag studiet, til Live Science.
Indtil videre kender forskere kun til 55 pilespidser af meteoritjern fra 21 forskellige arkæologiske områder i Europa, Asien og Afrika.
jso
