Amerikanske forskere, som får opbakning af ca. 60.000 amerikanske børnelæger, anbefaler, at små børn ikke skal se for meget TV, da det skader sundheden for børn, skriver Berlingske.
Men det er ikke TV’et, der er usundt, viser ny dansk undersøgelse, lavet af Stine Liv Johansen, adjunkt og p.hd. på Århus Universitet inden for medieforskning.
Hun siger:
»Det er klart, hvis man kun ser fjernsyn, så får man formentlig ikke voksen-kontakt nok. Men det er ikke TV’s skyld, det handler mere den sociale sammenhæng, der er omkring medierne.«
Stine, som også selv er mor, siger, at børn nogle gange har brug for en pause alene foran fjernsynet efter en hård dag på institution.





























