Ugens podcast: Mød kvinden bag Skrydstrupkvinden

Måske læste du med, da Videnskab.dk for nyligt afslørede, at Skrydstrupkvinden var indvandrer. Det kan også være, at du har set det i DR-serien 'Historien om Danmark'.

I så fald vil du måske kunne genkende Nationalmuseets Karin Margarita Frei, der er danmarks første professor i arkæometri.

Det var nemlig hende, der lavede de afslørende analyser af Skrydstrupkvindens tænder og hår, som viste at kvinden fra bronzealderen var vokset op udenfor Danmark. Det var også hende, der to år tidligere viste, at Egtvedpigen også var indvandrer.

I denne uges podcast får du mulighed for at møde kvinden bag de to skelsættende opdagelser.

»Der danner sig et billede af, at der er flere højstatuskvinder, som er kommet til Danmark udefra for at skabe forbindelser på en eller anden måde,« fortæller hun i podcasten.

LÆS OGSÅ: Nyt bronzealder-chok: Skrydstrup-kvinden var også indvandrer

Skrydstrupkvinden kan være kommet fra Tjekkiet, Frankrig eller Tyskland

Karin Margarita Frei arbejder indenfor det forholdsvist nye forskningsfelt kaldet arkæometri, som er en blanding af geokemi og arkæologi.

Hun har udviklet en analysemetode, som gør det muligt at undersøge, hvor et individ stammer fra ved hjælp af grundstoffet strontium.

Der optræder forskellige isotoper af strontium i forskellige geologiske områder, og disse isotoper lagres i tandemaljen i barndommen gennem fødevarer og drikkevand. Kender man sammensætningen af isotoper hos et individ, kan man derfor sige noget om, hvor de er opvokset henne.

LÆS OGSÅ: Karin Frei: I Danmark er jeg ikke født, men der har jeg hjemme

Metoden kræver dog også en kortlægning af strontium i områdets geologiske profil. Det har Karin Margarita Frei været med til at lave for Danmark, men det findes ikke i store dele af Europa, og derfor kan hun ikke sige med garanti, hvor kvinden kommer fra - blot, at det ikke er Danmark.

»De områder, der ser ud til at være mest sandsynlige, er den nordlige del af Tjekkiet, nogle steder i Frankrig og nogle steder midt i Tyskland,« fortæller Karin Margarita Frei i podcasten.

Du kan høre mere om Skrydstrupkvindens vej til Sønderjylland i ugens podcast, der ligger øverst i artiklen.

Skal man komme is på skader?

Hvis vi får et spark over skinnebenet til fodbold, falder på rulleskøjter eller bare får en bule i panden, mens vi kigger dybt efter noget lækkert i køkkenskabet, så hører vi tit det samme råd: Kom is på.

Men en af Videnskab.dk’s læsere er stødt på en artikel på nettet, der påstår, at isposen faktisk ikke hjælper, tværtimod skulle den stoppe de celler, der vil reparere skaden.

»Det er så langt fra min børnelærdom, at jeg er nødt til at vide, om det holder vand,« skriver Niels Randrup-Thomsen til Spørg Videnskaben.

I ugens podcast fortæller kan du høre nærmere om, om is rent faktisk er gavnligt for en skade, hvor forskerne også giver deres bud på, hvad man ellers kan gøre.

LÆS OGSÅ: Skal man lægge is på en skade?