På landets universiteter er der stor forskel på, hvor meget der tikker ind på lønkontoen årligt hos forskere og øvrige medarbejdere.
Henrik Wegener, som er Københavns Universitets rektor, topper listen og tjener hvert år 1.897.710 kroner, viser en aktindsigt, Forskerforum har fået, og som de kortlægger her.
Også blandt forskerne tyder det på, det økonomisk set bedst kan betale sig at holde til på Københavns Universitet.
Ifølge Forskerforum indtager forskere herfra nemlig 9 ud af 15 pladser på listen over de 15 bedst betalte forskere i Danmark.
Anderledes ser det ud på landets mindste universitet, ITU, som placerer sig i bunden lønmæssigt sammenlignet med landets øvrige universiteter.
De lavere lønninger skyldes ifølge universitetsdirektør Georg Dam Steffensen blandt andet, at ITU ikke har professorer ansat, som finansieres fra eksternt hold som eksempelvis fonde. Det fortæller han til Forskerforum.
Anderledes ser det ud på CBS, hvor landets højest betalte forsker, portugisiske José Mata, holder til.
Her er det nemlig en donation fra 'A.P. Møller og Hustru Chastine Mc‑Kinney Møllers Fond til almene Formaal', der har muliggjort ansættelsen af Mata og andre internationale topforskere.
Men selv med donationer og fonde i ryggen har danske universiteter svært ved at konkurrere på lønniveauer med mange af deres udlandske pendanter.
Ja, faktisk måtte José Mata, som ellers får en imponerende hyre i dansk regi, gå ned i løn, da han skiftede fra schweiziske HEC Lausanne til CBS, skriver Forskerforum.
I Danmark skal universiteterne nemlig blandt andet følge reglerne for aflønning i staten, hvilket vanskeliggør international konkurrence.
Blandt de mange forskere fra KU, som topper lønningslisten, er flere af ansættelserne da også eksternt finansieret.
Se Forskerforums liste over de 15 højst betalte forskere her:
- 1: José Patacas de Aragão Mata, Department og Strategy and Innovation ved Copenhagen Business School: 1.612.062 kr.
- 2: Jytte Banner, retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet: 1.587.313 kr.
- 3: Joshua mark Brickman. Center for Stem Cell Research and Developmental Biology ved Københavns Universitet: 1.526.277 kr.
- 4: David Hickson, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin: 1.499.568 kr.
- 5: Rudolf G. Johannes Westerdorp, Institut for Folkesundhedsvidenskab: 1.440.276 kr.
- 6: Guillermo Montoya, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet: 1.416.310 kr.
- 7: Michael Jonathan Davies, Department of Biomedical Sciences ved Københavns Universitet: 1.415.020 kr.
- 8: Torben Hansen, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet: 1.378.331 kr.
- 9: Robert John Kauffman, Department og Digitalization ved Copenhagen Business School: 1.371.571 kr.
- 10: Donald E. Canfield, Biologisk Institut ved Syddansk Universitet: 1.368.981 kr.
- 11: Morten Bennedsen, Økonomisk Institut ved Københavns Universitet: 1.365.698 kr.
- 12: Nicolai Juul Foss, Institut for Strategi og Innovation ved Copenhagen Business School: 1.360.143
- 13: Jeremy Warwick Moon, Department og Management, Society and Communication ved Copenhagen Business School: 1.350.522 kr.
- 14: Jan Birkelund Mouritsen, Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi ved Copenhagen Business School: 1.345.954 kr.
- 15: Ole Kiehn, Department og Neuroscience ved Københavns Universitet: 1.345.689 kr.
Hos Forskerforum kan du se flere lister over de bedst lønnede forskere og rektorer på hvert af de danske universiteter.
\ Læs mere
mvh






























