Hvad sker der med bagerens daggamle brød? Romkugler, tænker du måske, og det er nok også rigtigt for en del af brødet – men langt, langt størstedelen ender i containeren i baggården, på trods af at det sagtens kan spises.
Kort sagt: Det går til spilde – og det spild skal stoppes, siger forfatteren og madspildskritkeren Tristram Stuart i en video optaget fra en af de populære TED-konferencer.
Vi skal blive bedre til at spise op
I årevis har Tristram Stuart undersøgt og dokumenteret al den mad, som ikke ender i vores maver, men som smides ud – enten fordi det har overskredet en salgsdato, fordi vi ikke kunne spise op, eller fordi det bliver kasseret for ikke at se pænt nok ud.
Endeskiver for eksempel. Hvem gider også at spise en sandwich af endeskiver? Svaret er ingen, ifølge den brødfabrik som Tristram Stuart besøgte i 2008.
Uden for fabrikken fandt han en container fyldt til randen med endeskiver – omkring 13.000 fik han at vide, der var. Den samme mængde brødskiver som blev smidt ud hver dag, sagde de.
Madspil fjerner føden fra de fattigste
Madspildet bekymrer Tristram Stuart, og i videoen kan du se ham præsentere sine frustrationer. For sandheden er, siger han, at størstedelen af den mad, som vi smider ud hver dag, sagtens kan spises.
Og det burde den, mener han:
»Hver gang vi smider mad ud i skraldespanden – hvadend det er i England eller i resten af verden – så tager vi mad fra alle de sultne mennesker, som virkelig er afængige af den,« siger han i videoen.
I 2008 – det samme år som Tristram Stuart besøgte brødfabrikken – var han også i Pakistan, hvor store dele af befolkningen var nær hungersnød. Årsagen var ikke kun årets fejlslagne høst, men i høj grad de høje fødevarepriser, som raser verden over. Og madspil får kun fødevarepriserne til at stige, siger Tristram Stuart.
Hver dansker kan spise fire gange så meget som nødvendigt
Vestlige lande er de største madspildere. Ifølge Tristram Stuarts beregninger har størstedelen af europæiske og nordamerikanske lande mellem 50 og 100 procent mere mad på butikshylderne og i deres restauranter, end deres befolkning har brug.
Inkluderer man mængden af mad, som går til at fodre husdyr – majs, soja og hvede der sagtens kunne spises af mennesker, siger Tristram Stuart – så ser det endnu værre ud.
»De fleste rige lande har mellem tre og fire gange den mængde mad, som er påkrævet af deres befolkning,« siger han.
Danmark ligger i top 5 med et fødevareindeks på knap 400 procent af det nødvendige – kun overgået af Frankrig, Grækenland og USA.
Tristram Stuart siger, at vi er nødt til at sætte ind mod det store spild. På længere sigt har menneskeheden simpelthen ikke råd til at smide mad ud, siger han.
