Du har sikkert oplevet at se eller læse noget, som ender i den vildeste cliffhanger.
Men følelsen af at ville vide mere, selvom man må slippe bogen eller filmen uden at få vished om, hvordan det hele ender, opfatter vi ikke som så irriterende, som man måske skulle tro ifølge nyt studie.
Det skriver University of Buffalo i en pressemeddelelse.
Et hold af forskere fra University of Buffalo har sat sig for at undersøge, hvilket forhold vi har til cliffhangers, da forskningen på området hidtil har været sparsom.
Generelt ved forskerne, at publikum godt kan lide en drejebog, hvor de gode vinder til sidst, mens slutninger, hvor de onde vinder, ikke er så populære.
Men det viser sig, at de adspurgte 500 i undersøgelsen ikke havde noget imod slutninger, hvor de ‘skal blive hængende’.
»Studiet peger på, at cliffhangers får publikum til at vende tilbage for at få mere,« siger Lindsay Hahn, der er assisterende professor i kommunikation ved College of Arts and Science og medforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.
I studiet blev deltagerne præsenteret for en fortælling med tre forskellige slutninger:
- en med cliffhanger, hvor de hverken vidste, om helten eller skurken ville vinde
- en anden, hvor helten vandt
- og sidst en tredje, hvor skurken vandt
Her viste det sig, at deltagerne opfattede klimaks i historien som værende ‘ved toppen af klippen’ - altså der, hvor cliffhangeren er - inden slutningen.
Der er altså ikke behov for, at publikum får den forløsning, som man higer efter, når der sker noget spændende i en bog eller en film.
Publikum kan således godt blive efterladt med en åben slutning, foreslår studiet.
»Cliffhangers er en god måde, hvorpå man kan motivere publikum til at fortsætte til næste kapitel [red.], men kan også godt benyttes af forfattere som narrativt greb, uden de skal være bekymrede for at miste dele af publikum på vejen« siger Lindsay Hahn i pressemeddelelsen.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Media Psychology.
mls
