Den berømte professor i matematik og teoretisk fysik Stephen Hawking er død 76 år gammel. Det skete onsdag 14. marts 2018.
Ud over Hawkings ekstremt vigtige bidrag til videnskaben gennem sin forskning i sorte huller har den britiske fysiker de senere år bidraget væsentligt til samfundsdebatten.
Blandt andet gennem opsigtsvækkende advarsler om menneskehedens møde med diverse trusler.
Vi har i denne artikel samlet fire af de vigtigste bekymringer, Stephen Hawking havde på sine egne, men måske først og fremmest på sine medmenneskers, vegne.
Livet ville være tragisk, hvis ikke det var sjovt.
Stephen Hawking
1. Kontakt ikke aliens
Hawking var overbevist om, at vi mennesker ikke er de eneste intelligente væsener i universet, og at vi med den rette indsats måske vil have held til at finde aliens.
Han var dog samtidig af den overbevisning, at det ville være en stor fejl rent faktisk at forsøge at skabe kontakt til dem.
Med missionen ‘Breakthrough Listen’ ville Stephen Hawking sammen med et hold af videnskabsfolk og investorer finde intelligent liv i universet ved at skanne de nærmeste stjerner for radiosignaler.
»Efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere overbevist end nogensinde om, at vi ikke er alene. Efter at have spekuleret over det i en livstid, vil jeg hjælpe med at lede en ny, global indsats for at finde ud af det,« siger Stephen Hawking i en film med titlen 'Stephen Hawking's Favourite Places’.
Det kan du læse mere om i artiklen 'Stephen Hawking: Stop alle forsøg på at kontakte aliens'.
Folk, der praler med deres IQ, er tabere.
Stephen Hawking
Hawking advarer i filmen mod at prøve at komme i kontakt med aliens - hvis vi finder dem - fordi en fremmed civilisation måske vil se menneskeheden som underlegen og let at overvinde.
'Breakthrough Listen' er blot én ud af rækken af ambitiøse ‘Breakthrough’-missioner. Eksempelvis vil missionen ‘Breakthrough Starshot’ forsøge at sende en rumsonde ud til den nærmeste stjerne.
\ Om Stephen Hawking
Hawking var matematik-professor på Cambridge Universitet i England.
Hans hovedområder var forskningen af kosmos og kvante-tyngdekraft.
Du kan læse meget mere om Hawkings bidrag til forskningen i artiklen ‘Forsker: Hawking har leveret banebrydende viden om universets sorte huller’.
2. Lad ikke kunstig intelligens tænke selv
I sommeren 2015 skrev Stephen Hawking et åbent brev, hvor han advarede verdens ledere om, at kunstig intelligens ikke bør misbruges til at udvikle militære våben, der tænker selv.
Hawkings bekymring omkring kunstig intelligens, også kendt som AI (Artificial Intelligence), gik ikke så meget på, at maskinerne var onde - men at den kunstige intelligens ville have en naturlig trang til at overleve og udvikle sig.
Ligesom at mennesker ikke nødvendigvis er onde og hader myrer, fordi vi træder på dem, eller fordi vi accepterer, at én myretue går til i forbindelse med anlæggelsen af et stort, nyt miljøprojekt.
»Lad os ikke lade os mennesker være den myretue,« lød det fra Stephen Hawking.
Husk at kigge op på stjernerne og ikke ned på dine fødder.
Stephen Hawking
»En ekstremt intelligent AI [vil] sandsynligvis udvikle en trang til overlevelse og anskaffe flere ressourcer som et skridt mod at opfylde sine mål, for overlevelse og ressourcer vil øge dens chancer for at opnå det mål, den har. Det kan skabe problemer for de mennesker, som får frataget deres ressourcer,« skrev Hawking i samme Q&A-session, som du kan læse flere spørgsmål og svar fra i artiklen 'Stephen Hawking på Reddit: »Kunstig intelligens vil have en naturlig trang til at overleve«'.
Denne betragtning var han ikke alene om. Den amerikanske professor i matematik og fysik Steve Omohundro, der forsker i kunstig intelligens, er tidligere kommet med udtalelser i samme boldgade.
Hawkings løsning på problemstillingen var at begynde at forske i, hvordan vi udvikler fordelagtig kunstig intelligens frem for retningsløs intelligens.
»Det tager nok nogle årtier at finde ud af, hvordan vi gør det, så lad os begynde at forske i det i dag i stedet for at vente, til natten før den første AI-robot tændes,« lød det fra den britiske forsker.
Vi er bare en avanceret race af aber på en lille planet om en meget gennemsnitlig stjerne.
Stephen Hawking
3. Global opvarmning smadrer vores klode
Et af menneskehedens største problemer er klimaforandringernes store konsekvenser for Jordens liv, og her var Stephen Hawking blandt dem, der malede nogle meget dommedagsvarslende scenarier.
Hawking gik også skridtet længere end de fleste i sine tanker om, hvor Jorden var på vej hen.
»Vi nærmer os et vendepunkt, hvor der ingen vej er tilbage fra den globale opvarmning. Trumps handlinger (beslutningen om at trække sig ud af Paris-aftalen, red.) kan skubbe Jordens klima over randen til at blive som Venus' med temperaturer på 250 grader og syreregn,« fortalte Hawking til BBC News i denne artikel på Videnskab.dk.
At Jorden skulle få et klima så varmt som Venus’ og med syreregn, sår en dansk forsker i samme artikel tvivl om.
Men Stephen Hawking ikke den eneste forsker, der mente, at vi nærmer os et klimamæssigt vendepunkt.
I et åbent brev til offentligheden advarede 15.000 forskere i 2017 om, at vi skal gribe til handling nu for at redde vores jord.
4. Overbefolkning kvæler os
Stephen Hawking gjorde sig også tanker om, hvordan jordkloden skulle blive ved med at holde til menneskehedens eksponentielle vækst.
Allerede i 2010 advarede Hawking første gang mod overbefolkning.
Siden da er Jordens befolkning vokset med en halv milliard, og i dag bor der 7,6 milliarder mennesker på Jorden.
»Hvis den rate fortsætter, vil der være 11 milliarder mennesker på Jorden i år 2100. Luftforeningen er steget de sidste seks år. Mere end 80 procent af indbyggerne i urbane områder er udsat for farlige mængder af luftforurening,« sagde Hawking senest i et interview med den amerikanske studievært Larry King i 2016.
Mit mål er simpelt. Det er en fuldstændig forståelse af universet; hvorfor det er, som det er, og hvorfor det overhovedet eksisterer.
Stephen Hawking
Hawkings tal stammer fra en rapport fra FN, som blev udgivet i 2017. I artiklen her argumenterede Hawkings for, at luftforureningen i fremtiden vil være så høj, at vi mennesker ikke længere vil kunne bo på Jorden.
Han mente derfor, at vi burde gå igang med at kolonisere nye planeter inden for 100 år, hvis vi ville undgå denne tikkende bombe under menneskeheden.
Det stillede den danske professor Ole Hertel, der har forsket i menneskers eksponering for luftforurening, sig dog i samme ombæring kritisk overfor.
»Jeg mener ikke, at man kan bruge luftforurening som begrundelse for, at vi må forlade Jorden,« siger Ole Hertel, som arbejder ved Aarhus Universitets Institut for Miljøvidenskab, i artiklen.
Ifølge Det Internationale Energiagentur dør 6,5 millioner mennesker hvert år på grund af luftforurening – primært fra produktion og forbrug af energi.
Farvel Hawking - vi vil savne dig
At Stephen Hawking selv blev 76 år gammel var langt mere, end nogen nogensinde havde turdet håbe på, da han som 21-årig fik konstateret nervesygdommen ALS.
Dengang vurderede lægerne, at han ville have få år tilbage at leve i. Men forudsigelser går som bekendt ikke altid i opfyldelse.
Selv sagde Hawking, at han holdt op med at forvente sig noget af livet som 21-årig, og at alt derefter bare var en bonus.
Skønt menneskeheden måske nok er under pres på mange punkter, har den været voldsomt priviligeret ved at have haft Stephen Hawking iblandt os, så længe som vi trods alt havde.
Farvel professor Hawking - og tak for dine bidrag til vores verden.
