15.000 forskere er bekymrede på vores alle sammens vegne.
Derfor er de gået sammen om at udgive en dyster artikel, som gør status over de seneste 25 års indsats mod menneskeskabte miljø- og klimaproblemer.
Første advarsel fik vi i 1992, hvor forskerne appellerede til at behandle Jorden bedre for de fremtidige generationers skyld.
25 år senere er kun ét område lysnet: Ozonlaget er blevet stabiliseret.
Resten er kun blevet værre.
Derfor skriver forskerne i deres nye artikel nu for anden gang en inderlig opfordring:
»De fleste politiske ledere reagerer på pres, så forskere, medieaktører og borgere skal insistere på, at deres regeringer griber til handling straks.«
Forskerne kommer også med konkrete løsningsforslag, som du kan læse om i bunden af artiklen.
Ved at nå et 'tipping point'
Én af de 15.000 forskere, som kommer fra 184 lande, er danske Anders Barfod, som er lektor ved Institut for Bioscience - Økoinformatik og Biodiversitet ved Aarhus Universitet.
Han ved godt, hvordan sådan en indsats kan se ud i nogles øjne, men det er svært at ignorere den udvikling, vi ser.
»Man kalder sådan nogle som mig 'alarmister', men hvis vi ser på udviklingen helt tilbage til istiderne, må man sige, at det, der sker nu, går rigtig hurtigt,« siger Anders Barfod og forklarer, hvorfor han mener, vi skal sætte bremsen i:
»Vi er ved at nå 'the tipping point' på Jorden, som er et punkt, hvor en række effekter bliver selvforstækende og truer Jordens tilstand yderligere.«
Ingen forbedring på 25 år
I 1992 skrev 1.700 af verdens førende forskere, Union of Concerned Scientists, i en appel til menneskeheden, at »en stor ændring i vores måde at leve på Jorden er påkrævet, hvis vi skal undgå en kæmpe menneskelig tragedie«.
Områderne, hvor der ifølge forskerne var brug for fundamentale ændringer, var:
- det forsvindende ozonlag
- adgang til rent drikkevand
- klimaforandringer
- fortsat voksende befolkning
- tab af skovområder
- forurening af verdenshavene
- døde havzoner (større havområder nær kysten, hvor mængden af ilt i vandet er så lav, at alle højere livsformer er døde eller har søgt væk)
\ Læs mere
Menneskeheden har fejlet på samtlige af områderne, bortset fra ét. Det er lykkedes os at stabilisere ozonlaget.
Størstedelen af de øvrige problemer er desværre blevet meget værre siden 1992, og »særligt bekymrende« er klimaforandringerne som følge af en stigende koncentration af drivhusgasser fra fossile brændstoffer, skriver forskerne.
Anders Barfod mener, som de øvrige af forskerne, at pres på politikere er vejen til handling:
»Der er en masse politikere, som er meget velvillige, men der sker ikke rigtig noget, og vi er ikke i stand til at holde temperaturstigningen under to grader. Vi skal sørge for, at vores regeringer går ind i COP-forhandlingerne (internationale klimaforhandlinger, red.).«
»Patienten har det ikke særlig godt«
Anders Barfod fremhæver særligt ét område som kritisk:
»Vi skal holde op med at bruge fossile brændstoffer, og vi skal omstille til grøn energi,« siger han.
I sin forskning arbejder han med Arktis og de udvikinger, man kan se i området som følge af klimaforandringerne, som, man blandt andet mener, hænger sammen med fossile brændstoffer. Det giver ham en særlig indsigt:
»Arktis er verdens puls. Det er her, vi kan se, hvordan patienten har det, og patienten har det ikke særlig godt,« konstaterer han.
Hvad skal vi gøre?
De 15.000 forskere har nogle konkrete forslag til, hvordan vi konkret kan ændre vores adfærd på Jorden til at blive mere bæredygtig.
Listen er lang, men nogle af forslagene er, at:
- fremme nye, grønne teknologier og skifte til vedvarende energikilder
- bevare naturens økosystem ved at stoppe rydningen af skove og naturområder
- fremme et skift til plantebaseret kost
- sikre, at kvinder og mænd har adgang til uddannelse og frivillige familieplanlægningstjenester og på den måde reducere fødselsrater
- reducere madspild gennem uddannelse og bedre infrastruktur
- reducere økonomisk ulighed ved at omtænke systemet og sikre, at priser og afgifter tager højde for de miljømæssige omkostninger
Ifølge Anders Barfod og de mange tusinde andre forskere står vi midt i en krise - vi kan bare ikke se det. Og så gælder det ifølge Anders Barfod om at 'købe' ekstra tid:
»Det er svært at forudse, præcis hvad der vil ske, så vi bliver nødt til at købe tid, hvis vi skal håndtere effekterne af klimaforandringerne.«
