’Carmarthens sorte bog’.
Sådan lyder titlen på en af de ældste middelalderlige tekster, som udelukkende er skrevet på walisisk.
Bogen er en samling af digte, som blandt andet har referencer til legenden om den britiske Kong Arthur og hans troldmand Merlin, og nu har forskere fundet opdaget flere vers og tegninger i bogen, som har været slettet fra historien i århundreder.
»Man kan nemt tro, at vi ved alt, hvad der er at vide om et manuskript som ’Den Sorte Bog’, og det har været utrolig spændende pludselig at se disse spøgelser fra fortiden blive bragt til live for øjnene af os. De tegninger og vers, som vi er i færd med at gendanne, viser værdien i at kigge på den slags bøger med nye briller,« udtaler middelalderforsker Myriah Williams i en pressemeddelelse fra det britiske Cambridge University.
Heltene fra ridderne af det runde bord
’Carmarthens sorte bog’ er skrevet i 1250, og ifølge pressemeddelelsen fra Cambridge University er den »en af Storbritanniens vigtigste manuskripter fra middelalderen.«
Digtene i bogen er både religiøse og sekulære og handler om folkehelte fra Wales – blandt andet kendt fra legenderne om ’Ridderne om det runde bord’.
»Man har mange latinske tekster, som går længere tilbage end år 1250, og som omhandler de samme britiske legender. Men det interessante ved ’Den Sorte bog’ er, at teksten er på nationalsproget. Derfor er den relativt vigtig for folk i Wales og Storbritannien,« forklarer Christian Troelsgaard, som er lektor og koordinator ved Center for europæiske middelalderstudier på Københavns Universitet.
Ultraviolet lys afslørede gamle skriblerier
Forskerne fra Cambridge har blandt andet belyst de gamle tekster med ultraviolet lys og behandlet optagelserne af teksten digitalt. Dermed dukkede der pludselig ukendte håndskrifter og spøgelseslignende ansigter op på siderne i bogen.
»Ultraviolet lys har være brugt til at læse vanskelige steder i middelalderlige håndskrifter i over halvtreds år. Det nye ved teknikken er, at man nu kan billedbehandle resultaterne, og at man kan arbejde med mange forskellige lysfrekvenser og undersøge for netop de indstillinger, der giver de bedste konturer af det, som er vanskeligt at læse,« fortæller Christian Troelsgård.
Skrevet af tidligere ejere af bogen
\ Fakta
'The Black Book of Carmarthen' er skrevet omkring 1250. Bogen måler 17 gange 12,5 centimeter og har 54 sider. Siderne er af velin (dyreskind). Bogen skiller sig ud fra andre samtidige tekster, fordi den udelukkende skrevet på walisisk - på den tid skrev man mest på latin. Bogen blev købt af National Library of Wales i 1904. Kilder: Cambridge University
De nyfundne vers og tegninger i bogen er tilsyneladende skrevet af de forskellige folk, som har ejet bogen i århundrederne efter, at den blev skrevet i 1250.
I øjeblikket er teksterne meget fragmenterede og ikke fuldt ud forstået af forskerne, men det ser blandt andet ud til at en del af de slettede skriblerier er fortsættelsen af et digt fra de foregående sider.
Ifølge pressemeddelelsen fra Cambridge University mener forskerne, at en mand ved navn Jaspar Gryffyth, som ejede bogen i det 1500-tallet, slettede alle tilføjelser og tegninger fra de tidligere ejere af bogen.
»Det ser ud til, at nogen har visket alle tilføjelserne til bogen ud i 1500-tallet, fordi de ville gøre bogen pæn. At man nu har genfundet de ting, som tidligere blev skrevet i margenen på bogen, er nok mest interessant for waliserne, fordi det siger noget om, hvordan walisisk nationallitteratur blev brugt i årene efter, at de tidligste bøger blev skrevet,« fortæller Christian Troelsgaard.
Moderne at se på marginalier
Christian Troelsgaard fortæller, at netop de ting, som er tilføjet i margenen af gamle skrifter – de såkaldte marginalier – har vakt særlig interesse blandt forskere i de senere år.
»Det er blevet lidt af en trend at studere marginalierne på gamle håndskrifter. Det er en ny måde at gå til håndskrifterne på – i stedet for at se bogen som et færdigt og afsluttet ’monument’ fra 1250, som i dette her tilfælde, så ser man på, hvad der senere er skrevet i margenen på bogen, og hvilken kontekst bogen indgår i.«
»Ideen er, at marginalierne fortæller noget om, hvordan håndskrifterne er blevet brugt, hvad man tænkte om skrifterne, og hvilken funktion de havde senere hen,« forklarer Christian Troelsgaard.
Han har for nyligt selv nærstuderet marginalerne i et latinsk musikhåndskrift fra 1413, som blev skrevet i Svendborg. Her opdagede han den hidtil ældste daterbare reference til de gamle danske ordsprog.






























