Skeletter afslører dansk indvandring i England længe før vikingerne

Vikingerne er berømte for deres erobringer og rejselyst - ikke mindst i England, hvor de lykkedes med at få kongemagten med Svend Tveskæg i 1013.

Men allerede længe før vikingerne kom på banen (cirka 800-1050), drog folk fra det nuværende Danmark, Tyskland og Holland på en »storstilet« udvandring mod vest og bosatte sig i England, viser et nyt DNA-studie.

Faktisk var der langt flere folk fra Danmark, som flyttede vestpå til et nyt liv i England, i århundrederne før vikingetiden, lyder det fra forskerne.

»Vi konkluderer, at det meste af den dansk-relaterede herkomst, som vi ser i nutidens englændere - i gennemsnit omkring 40 procent, alt afhængig af regionen - kom til England allerede i den angelsaksiske periode, mens der kun er et mindre bidrag fra vikingetiden,« siger studiets førsteforfatter, Joscha Gretzinger fra det tyske Max Planck Institut for Videnskaber for Menneskets Historie, til Videnskab.dk.

Længe før vikingerne

Med andre ord anslår studiet, at gennemsnitligt 40 procent af nulevende englænderes DNA stammer fra bølgen af indvandring, som formentlig kom fra Danmark, Nordtyskland og Holland i den angelsaksiske periode fra 410-1066 e.v.t.

»De fleste har hørt, at vikingerne bosatte sig i England. Men her kan man vise, at der har været migration i stor skala længe før vikingetiden – helt tilbage til 300-400 tallet. Det er virkelig spændende,« siger Hanna Dahlström, arkæolog ved Københavns Museum og medforfatter til det nye studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Studiet ramler ned i en mangeårig debat blandt historikere og arkæologer, som har været uenige om, hvor mange mennesker der egentlig rejste til England i den angelsaksiske periode.

Tryk på tidslinjen, og følg danske vikingers rejse til England. (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen / Lise Brix)

Farefuld rejse

Migrationen skete, i en tid hvor en tur over havet mod England var en farefuld og vanskelig rejse, og tidligere har arkæologer haft svært ved at tro på, at der vitterligt var tale om en stor bølge af indvandring, fortæller arkæolog Kristian Kristiansen

»I mange år har man diskuteret, om det kun var en lille elite, som slog sig ned i England, eller om der var tale om en egentlig folkevandring,« siger Kristian Kristiansen, som er professor i arkæologi ved Göteborgs Universitet, men ikke har været en del af det nye studie.

»Nu har vi de kolde fakta, som nærmest peger på en egentlig kolonisering. Det var både bønder, krigere og konger, som slog sig ned i England.«

Fra romere til angelsaksere

Indvandringen til England skete i en turbulent tid.

Landet havde i knap 400 år været under romernes herredømme, men i år 410 forlod romerne pludselig England, da stort set alle tropper blev kaldt hjem til Italien for at beskytte Romerriget mod voldsomme angreb.

Dermed stod porten åben for at gribe magten, og en ny æra - den angelsaksiske periode - kunne begynde.

Angelsakserne var en gruppe af germanske stammer – anglerne og sakserne – som fik navn fra deres hjemstavn; Angel og Sachsen i Nordtyskland.

De nyankomne migranter i England kom imidlertid ikke kun fra det nuværende Nordtyskland, men også fra Danmark, Holland og øvrige områder omkring Nordsøen, viser det nye studie.

Historisk stor migration

»Vores studie giver en stærk evidens for en migration i stor skala i perioden mellem det femte og niende århundrede. Begravede mennesker fra disse århundreder nedstammer gennemsnitligt 75 procent fra det nuværende Holland, Nordtyskland og Danmark,« skriver en af studiets hovedforfattere, Stephan Schiffels fra Max Planck Instituttet i Tyskland, til Videnskab.dk.

Han påpeger, at en migration af så stor skala »ikke er sket på noget andet tidspunkt« i Englands historie i de seneste 4.500 år.

Den løbende strøm af migranter i England medbragte store omvæltninger for sproget, arkitekturen, landbruget og kulturen på de britiske øer.

»Det er på grund af angelsakserne, at man taler engelsk i dag og ikke længere taler keltisk i England. Men studiet giver også en forklaring på, hvorfor man stadig taler keltisk i Irland, Skotland og Wales. Her nåede angelsakserne ikke rigtig til,« siger den danske arkæolog Kristian Kristiansen.

Jyderne i England

På trods af angelsaksernes store, kulturelle indflydelse i England har det været til stor debat blandt forskere, hvor mange mennesker der reelt flyttede til England i den angelsaksiske periode.

Der findes kun få skriftlige kilder til perioden. En af dem - ’En kirkelig historie om det engelske folk’ - blev nedfældet af den engelske munk Bede omkring år 731. Bede skriver, at anglerne, sakserne og ’jyderne’ (engelsk ’Jutes’) var blandt de tre største stammer, som bosatte sig i England.

’Jyderne’ er senere blevet fortolket som folk fra Jylland i det nuværende Danmark, og Bede skriver blandt andet, at jyderne slog sig ned i Kent, sydøst for det nuværende London. Men fund af genstande fra datidens Kent tyder nærmere på fransk eller sydtysk indflydelse i området – ikke på dansk.

En elite eller folkevandring?

Den slags »uoverensstemmelser mellem arkæologiske optegnelser og historiske fortællinger« har ifølge det nye studie været brugt til at afvise ideen om en massiv migration til England.

I stedet blev det den »foretrukne teoretiske holdning for mange arkæologer fra 1960’erne og fremefter,« at det kun var en mindre elitegruppe, som flyttede til England.

Andre arkæologer har derimod været overbeviste om, at der ikke kun var tale om indflydelse fra en lille elite-gruppe, men derimod en større bølge af indvandring i England i den angelsaksiske periode.

»Der har været to modeller, og man har ikke kunnet blive enige, for arkæologien har ikke givet mulighed for at drage sikre konklusioner. Men nu viser genetikken fuldstændig klart, at der var tale om en meget omfattende migration,« siger arkæolog Kristian Kristiansen, som har beskæftiget sig med DNA-forskning gennem et mangeårigt samarbejde med DNA-forsker Eske Willerslev.

DNA fra skeletter

Studiet bygger både på arkæologiske fund og på analyser af gammelt DNA, som er blevet trukket ud af knogler fra 460 mennesker, som døde i perioden mellem år 200 til 1300 e.v.t.

278 af disse mennesker var begravet i England, mens resten kom fra det nordvestlige Europa. Københavns Museum har eksempelvis har bidraget med 16 skeletter fra 1000-1200-tallets København.

»Vi kan se, at migrationen til England involverede både kvinder og mænd, og at de fra begyndelsen må have blandet sig med den lokale, ’britiske’ befolkning,« fortæller Stephan Schiffels, som er forskningsgruppeleder indenfor populationsgenetik ved afdelingen for arkæologenetik på Max Planck Instituttet til Videnskab.dk.

»For eksempel kunne vi rekonstruere et stamtræ i en familie fra kontinentet (indvandrere eller efterkommere af indvandrere, red.), som blev giftet med en lokal og producerede blandede børn,« tilføjer han.

Etnisk adskillelse?

Det er imidlertid ikke alle steder, at forskerne ser tegn på, at de nytilkomne blandede sig og fik børn med de lokale englændere.

»Andre steder, såsom Apple Down i West Sussex, blev folk med immigrant- og lokal herkomst begravet separat på kirkegården. Måske er det tegn på en grad af social adskillelse på dette sted,« siger Duncan Sayer, arkæolog ved University of Central Lancashire og en af hovedforfatterne bag studiet.

Netop studiets evne til at integrere arkæologiske data i de genetiske resultater høster ros fra DNA-forsker Ellen Røyrvik, som selv har forsket i indvandring i fortidens England.

»Imponerende« studie

»Det er et vældigt imponerende og grundigt studie,« siger Ellen Røyrvik, som er DNA-forsker ved Folkehelseinstituttet i Norge, men ikke har været involveret i det nye studie.

»Tidligere har et af problemerne ved at kigge på gammelt DNA været, at man kun havde DNA fra få individer. Men nu begynder man at få bedre og bedre data fra mange mennesker. Så det var netop sådan et studie, som dette, man havde gået og håbet på.«

Hun har selv været med til at kortlægge historiske indvandringer i England ud fra nulevende englænderes DNA, og hun påpeger, at de nye resultater passer udmærket med fundene derfra.

Danmark forbundet med England

Arkæolog Kristian Kristiansen er også begejstret for det nye studie, men han undrer sig over, at studiet ikke refererer til en berømt grav, kaldet Sutton Hoo, fra 600-700-tallets England.

»Det er en fantastisk smuk og rig grav, og den har sine nærmeste paralleller i grave fra Skandinavien. Det kunne ligeså godt være en dansk-svensk konge, som ligger i graven i England,« siger Kristian Kristiansen.

»Graven viser, at der var tætte forbindelser mellem Danmark og England, og at kongeslægterne var tæt forbundne i perioden,«tilføjer han.

Vikinger kæmpede mod egne slægtninge

For at bakke sin pointe op henviser han også til et berømt angelsaksisk heltekvad, kaldet Beovulfkvadet, som blev nedfældet i England på et tidspunkt mellem år 975 og 1025.

»Beovulfkvadet handler om Danmarks ældste konger, men der er nærmest ingen i Danmark, som kender det, for det blev overleveret i England hos angelsakserne. Angelsakserne kunne skrive fortællingen ned, før vi kunne gøre det i Danmark, men historien er i virkeligheden mere dansk end engelsk,« siger Kristian Kristiansen.

Dermed understøtter Beovulfkvadet ifølge Kristian Kristiansen historien om den massive indvandring i England ved at være endnu et bevis på, at England og det nuværende Danmark var tæt forbundne i den angelsaksiske periode.

»Så da vikingerne senere kommer til England og kæmper med angelsakserne er det i virkeligheden deres gamle slægtninge, som de kæmper mod,« påpeger han.

Strid om vikinger i England

Som tidligere beskrevet på Videnskab.dk har der også været stor strid blandt forskerne om, hvor mange mennesker der flyttede til England i vikingetiden.

I et studie fra 2016 regner Ellen Røyvik og hendes kollega sig frem til, at det var omkring 20-35.000 danske vikinger, som drog vestover og bosatte sig i England – men tallet er usikkert og omdiskuteret.

Forskerne bag det nye studie vil da heller ikke komme med konkrete bud på, hvor mange vikinger der rejste til England, ligesom de heller ikke har nogen bud på, hvor mange mennesker fra Danmark eller de øvrige Nordeuropæiske lande, som bosatte sig i England i den angelsaksiske periode – studiet kan blot udlede at indvandringen til England skete i »stor skala«.

Hovedforfatter Stephan Schiffels påpeger, at det vil kræve en helt anden form for matematisk modellering at komme med estimater af størrelsesordenen, end hvad studiet bringer på banen.

»Så desværre efterlader vores studie stadig dette spørgsmål ubesvaret,« slutter han.