Se værktøjskasse fra vikingetiden blive åbnet

Jorden på billedet til højre udgør et af de mest opsigtsvækkende fund fra Danmarks femte vikingeborg, Borgring.

Klumpen er taget fra en af borgens fire porte og gemmer på en værktøjssamling, formentlig hvad der engang har været en værktøjskasse, fra vikingetiden.

Et helt unikt fund.

Dels fordi værktøjet er første direkte tegn på, at mennesker har opholdt sig på borgen, dels fordi lignende fund kun er gjort ganske få andre steder i verden.

Videnskab.dk fik lov til at komme med arkæolog Nanna Holm på arbejde, da værktøjskassen blev åbnet for første gang i 1.000 år. I videoen herover kan du se, hvordan det så ud fra start til slut.

Scannede kassen på sygehus

I første omgang vidste arkæologerne selvfølgelig ikke, at der var tale om en værktøjskasse. Men da Nanna Holm hørte, at amatørarkæologerne Kent og Knuds metaldetektorer havde givet udslag i et stort område omkring Borgrings østport, var hendes nysgerrighed straks vakt.

»Lagmæssigt kunne vi se, at det lå nede i de lag, der var i østporten. Hvis der havde været et stort udslag oppe i muldlaget, kunne det bare have været et plovskær, men det var nede i de spændende lag. Derfor tog vi det op og kontaktede Køge Sygehus for at få lov til at bruge deres CT-skanner,« fortæller Nanna Holm.

Det viste sig ganske rigtigt, at der var tale om en stor samling jern, som umiddelbart lignede værktøj. Selve kassen var ikke længere at se – træ forsvinder, når det ligger i jorden i så mange år – men genstandenes placering vidnede alligevel om, at de formentlig ikke bare var lagt tilfældigt på jorden.

Første direkte tegn på liv i Borgring

Værktøjssamlinger fra vikingetiden er sjældne. Meget sjældne, endda.

Jern udgjorde en stor værdi i vikingetiden, og hvis nogen havde fundet en forladt kiste fyldt med værktøj, havde de smeltet det om til noget andet, fortæller Nanna Holm.

»Værktøjskassen er det første direkte tegn på liv, vi finder i forbindelse med borgen, og dens lige findes kun ganske få andre steder i verden. Jeg er meget spændt på at få mulighed for at kigge nærmere på genstandene og få en bedre forståelse af, hvad det er for en type håndværker, vi har med at gøre,« siger hun.

Fra CT-skanningen kunne Nanna Holm se, at der formentlig lå nogle skebor og et trækjern i jorden. Skebor er bor, som bruges til at lave huller i træ, mens trækjern er et redskab, der bliver brugt til at lave metaltråd.

»Umiddelbart ligner det, at det er noget træarbejde. Det er det første, der falder mig ind,« siger hun.

I grafikken herunder vises Nanna Holms kvalificerede midtvejsvurdering af, hvad de forskellige genstande kunne være, da det første jordlag var fjernet:

Porten har været brugt efter brand

Derudover er det interessant i sig selv, at værktøjet er fundet i borgens østport. Her har arkæologerne nemlig også fundet rester efter gulv og ildsteder og dermed - sammen med værktøjet - de foreløbig eneste direkte tegn på, at der overhovedet har været mennesker på Borgring.

Men de kan også se, at det eller de mennesker, som har opholdt sig i østporten, formentlig har gjort det efter en brand.

»Vi arbejder lige nu med at finde ud af, om det har været brugt som bolig eller værksted i en fase efter selve borgen,« forklarer Nanna Holm, som understreger, at det er en tolkning hun og hendes kollegaer diskuterer internt.

»Som jeg ser det lige nu, bliver volden og porten bygget i anden halvdel af 900-tallet, og det er også der, den brænder; men ikke så meget at den skvatter sammen. Umiddelbart ligner det, at man har fået slukket ilden, før den har bredt sig, og at der så i en periode efter bliver lagt to lergulve inde i porten. I hvert gulvlag finder vi et ildsted, og det er på det yngste lag, at vi finder værktøjskassen.«

Du kan læse mere om dateringen af såvel Borgring som porten og værktøjskassen i boksen under artiklen.

Værktøjet lå godt begravet

I østporten har håndværkeren antageligvis boet meget godt, uanset om han har brugt den som bolig eller værksted: 30-40 kvadratmeter overdækket rum, et godt ildsted og så selvfølgelig den værdifulde værktøjssamling, som mange ville misunde ham.

Så hvorfor har han på et tidspunkt følt sig nødsaget til at efterlade sin gode port og sit dyrebare værktøj?

Måske fordi porten efter noget tid simpelthen er styrtet sammen, gætter Nanna Holm.

»Vi finder værktøjet under stolperne, så noget tyder på, at porten er styrtet sammen, og det gør den nok, fordi stolperne er rådne, gamle og ustabile. Det, vi finder arkæologisk, er selve skorpen af stolperne, og det tyder på, at resten af dem er rådnet væk. Værktøjet har ligget godt begravet og simpelthen ikke været til at komme til efterfølgende.«

Heldigt for os; for af samme grund står vi i dag – i år 2016 – med en værktøjssamling foran os, som er lige til at dykke ned i og gå på jagt i fortiden.

14 genstande i kassen

Det tager to dage at komme igennem jordklumpen, som rummer, hvad der i dag er tilbage af værktøjskassen. Møjsommeligt bliver jordlag efter jordlag skrabet væk og afslører i alt 14 genstande.

Du kan se, hvordan det så ud, da jorden blev fjernet, i timelapsevideoen her:

Nogle af dem fremstod tydeligt på CT-skanningen - skeborene og trækjernet eksempelvis - men flere andre var i for ringe forfatning eller indeholdt for lidt jern til at vise sig på skanningen.

»Jeg er meget tilfreds, for vi finder mange genstande på meget lidt plads, og det er spændende, at der er så mange ting, vi ikke kunne se på skanningen. Jeg havde dog håbet på, at tingene ikke var så korroderede (utilsigtet nedbrydning af metaller, red.), så jeg kunne have sagt endeligt, hvad det hele er,« siger Nanna Holm, som er tilfreds med ’kun’ at finde værktøj i kisten, men stadig håber også at finde aftryk af det træ, det har ligget op af.

»Jeg tør ikke sige det endeligt endnu, men der ligger nogle beslag, som godt kunne ligne, at de har ligget op af træet. Nu sender vi dem til analyse, og så må vi se.«

Røntgen vil kunne give flere svar

Næste skridt bliver at få røntgenfotograferet genstandene i værktøjskassen. Røntgen vil formentlig kunne give Nanna Holm det sidste skub for endeligt at afklare, hvad mange af genstandene er.

»For eksempel ligner det, at et af skeborene måske i virkeligheden kunne være en pincet eller en tang. Det vil røntgen kunne afsløre,« siger hun.

Arbejdet med værktøjskassen fortsætter nogle uger endnu. Konservatorer skal undersøge genstandene enkeltvis og vurdere, hvordan man får dem til at træde klarest muligt frem og samtidig bedst bevarer dem for eftertiden. Til næste år skal de udstilles på Borgring lige uden for Køge.

»De ser ikke ud af meget nu, men konservatorerne er knalddygtige; når de er færdige med at få det bedste frem i genstandene, skal de nok blive klar til udstilling,« slutter Nanna Holm.