Om det er danske entreprenører, der tænder for gravkoen, eller den lille familie på stranden, der pludselig identifierer et eller andet underligt i sandet: Hvert år finder vi her i Danmark et væld af fysiske spor, der kan gøre os klogere på en for længst svundet tid..
Og det er netop det rige arkæologiske udbytte, Slots- og Kulturstyrelsen hvert år gør opmærksom på og hylder ved at udnævne ti af dem til årets fund, og nu er Top 10 for 2024 altså landet.
Det skriver Kulturministeriet.
Så hvad har vi egentlig fundet?
Det kan du se lige her:
Top 10
Danmarks ældste runeindskrift
På en næsten 2.000 år gammel bronzekniv, fundet i en urnegrav i Odense, har arkæologer fra Museum Odense fundet de måske tidligste runer, vi kender til her hjemme.
Inskriptionen, der kan ses svagt på fotoet, er urnordisk og betyder ‘Lille Sværd’.
Fundet er en del af en omfattende udgravning, som Museum Odense står bag et par kilometer uden for Danmarks tredjestørste by. Her har de fundet et omfattende bopladsområde, sandsynligvis fra ældre jernalder.
Velbevarede jernaldervåben
I forbindelse med udvidelsen af E45 har arkæologer fra Vejlemuseerne fundet ikke så lidt af interesse. Dog er den helt store opmærksomhedstyv de store mængder velbevarede jernaldervåben fundet ved Løsning sydvest for Horsens.
Samlingen tæller »over hundrede lanser, spyd og pilespidser, minimum otte sværd og en ringbrynje« og hertil en hel del andet udstyr, der ifølge pressemeddelelsen »associeres med den sociale og militære elite i den tidlige del af den germanske jernalder.«
Det er også her, der for første gang er blevet fundet en romersk hjelm i Danmark.
Billedet hér er af en særligt velbevaret ringbrynje.
En gravhøj og et hus fra yngre stenalder
Sidste vinter stod en sammenslutning af museer i Roskilde, Lejre og Frederiksund, kendt under akronymet ROMU, bag denne udgraving i nærheden af Ølstykke på Sjælland.
Dronefotoet her viser det toskibede hus, der ligger cirka hundrede meter fra gravhøjen. Plamagen til venstre er en sænkning, hvor man har fundet rester af kornarten emmer, mens de hvide ringe markerer husets stolpehuller.
Et bøjet sværd at trutte i
Selvom denne liste primært består af fund fra professionelle inden for museumsverdenen, så er der også fund, der beviser, at entusiastiske civilister har deres plads.
Det var nemlig en helt almindelig amatørarkæolog med en metaldetektor, der stødte på dette spektakulære, sammenbøjede bronzesværd ved Egedal på Sjælland.
Sværdet er dog ikke kun interessant, i og med at det er sammenbøjet. Det er nemlig en sjælden importvare sydfra – nærmere bestemt er det »et klassisk Hallstatt-sværd«, hvilket arkæolog ved ROMU Emil Winther Struve tidligere har fortalt Videnskab.dk.
Hobbyarkæologen kontaktede hurtigt ROMU, og herefter viste det sig hurtigt, at sværdet var en del af et såkaldt depotfund, altså en mængde af rituelt ofrede genstande. Tilsammen fortæller fundet en unik historie om overgangen fra bronze- til jernalder.
Fyrstens guldberlok
På en mark i Skanderborg Kommune fik to amatørarkæologer med en metaldetektor sig nok noget af en overraskelse. Under den nypløjede muld fandt de nemlig en guldberlok og et fragment af en sølvfibel.
Berlok er egentlig bare et fint ord for pyntegenstand eller vedhæng, mens en fibel er et slags spænde i stil med en sikkerhedsnål.
Museum Skanderborg blev hurtigt kontaktet, og de kunne datere de smukke fund til et sted mellem år 75 og år 175 efter vor tidsregning. Yderligere udgravninger viste desuden, at fundet var en del af en større gravplads fyldt med skatte – måske rester fra en fyrstebegravelse.
1700-tallets mest værdifulde skrald
Københavns Museum fandt under en udgravning i Indre By, hvad Kulturministeriet i pressemeddelelsen kalder et »op til 2,5 meter [tykt] lag af ekstremt genstandsrige lossepladslag«. Skraldet, der primært stammer fra 1700-tallet, giver et unikt indblik i en hverdag, der ellers aldrig er blevet dokumenteret.
Jernalderlanghus med tidligste eksempel på klinkbyg
Det var Museum Midtjylland, der under en udgravning fandt et langhus med bevaret bygningstømmer fra jernalderen. Klinkbyg er noget, vi normalt forbinder med den tids majestætiske træbåde, men med dette fund er det altså bevist, at metoden brugtes til lands, måske endda før den nåede ud til bådbyggerne.
Pragtgrav overset i 100 år
Det var i forbindelse med genudgravningen af to tidligere kendte pragtgrave syd for Horsens, at arkæologerne fik sig en overraskelse: Få meter fra en af de oprindelige fandt de nemlig en tredje, lige så prægtig krigergrav, også fra jernalderen. Graven indeholdt blandt andet to lerkar og to romerske glas.
Velbevarede vikinger
Videnskab.dk var på pletten med en reportage, da man i efteråret fandt intet mindre end 50 grave fra vikingetiden i Åsum øst for Odense. Normalt er det de artefakter, de døde er begravede med, der trækker mest opmærksomhed, og selvom det da ikke lader noget tilbage at ønske, så er de mange skeletter så velbevarede, at forskerne kan foretage en række naturvidenskabelige analyser, der kan fortælle os endnu mere om livet i vikingetiden.
Vangeskattens 26 bronzemønter
Ganske vist var det datidens 50-øre, men de 1.800 år gamle mønter fundet i Vendsyssel er langt fra værdiløse. Det er nemlig romerske mønster med velbevarede motiver af romerske kejsere som Hadrian, Antonius Pius og Marcus Aurelius.
Hvis du vil vide mere om de enkelte fund, så læs hos Kulturministeriet, eller tjek de artikler fra Videnskab.dk, der er linket til i løbet af artiklen.
Hvis du vil følge med i de næste års store fund, så kan du gratis få Videnskab.dk's nyhedsbrev om historie.
\ Krav til top 10
Før et arkæologisk fund kan komme i betragtning til Slots- og Kulturstyrelsens top 10, skal fundet opfylde en række krav og betingelser.
Først og fremmest skal fundet være fremkommet ved en arkæologisk udgravning eller på baggrund af nye videnskabelige resultater fra det pågældende år.
Desuden skal fundet tilføre »betydelig, ny viden til arkæologien og danmarkshistorien.«
