Elias Witte Thomasen havde godt på fornemmelsen, at der gemte sig noget helt særligt i jorden ved den lille østjyske by Hedensted mellem Vejle og Horsens.
I forbindelse med en udvidelse af E45-motorvejen til tre spor havde han og de andre arkæologer fra Vejle Museerne lavet en forundersøgelse ved Løsning Søndermark uden for byen.
»Der fandt vi to lanser ved en bebyggelse. Så vi havde en anelse om, at der var noget usædvanligt. Men jeg må sige, at vi fik vores forventninger indfriet mangedoblet,« siger Elias Witte Thomasen til Videnskab.dk.
Der skulle nemlig vise sig at ligge meget mere end et par lanser.
Arkæologerne fandt våben nok til at udruste en mindre hær samt en ringbrynje, som kun de allermest magtfulde mennesker havde i jernalderen. Alt sammen gravet ned ved nogle huse fra den tid.
Xenia Pauli Jensen, arkæolog og seniorforsker ved Moesgaard Museum, står ikke bag fundet, men er enig i, at det er spektakulært. Det er ikke våbenofringer i sig selv, som er opsigtsvækkende, fortæller hun, men derimod, at fundene er blevet fundet ved huse, hvor de er blevet ofret.
»Det bryder med vores fastfrosne idé om, at kultdyrkelse kun fandt sted ved moser. Det her fund viser, at kultdyrkelsen foregik over det hele,« siger hun.
Afsindigt rig stormand
Våbnene blev fundet ved to bygninger, der begge er fra omkring år 400 e.v.t i jernalderen. Nogle af genstandene blev ofret og lagt ned i jorden, da man nedlagde en af de to bygninger. Der fjernede man stolperne og lagde de ødelagte våben ned i hullerne, de efterlod.
I den anden bygning blev våbnene ofret og lagt rundt om de bærende stolper, da man opførte bygningen. En bygning, som arkæologerne mener, var en stormands residens.
Samlet set har arkæologerne fundet 119 lanser og spyd, 8 sværd, 5 knive, 3 pilespidser, 1 økse og 1 ringbrynje. Man mener, våbnene har tilhørt en anden hær, som er blevet besejret i kamp.
Dermed fortæller våbnene også noget om den magt, stormanden, der har besejret hærens krigere, har haft.
»Hvis man har kunnet besejre en fjende med det her udstyr og sikret sig det, har man haft en stor magtbase og været i stand til at samle mange mænd i området,« siger Elias Witte Thomasen.
Særligt ringbrynjen er opsigtsvækkende, mener han. På denne tid i jernalderen var det en uhyre sjælden genstand, som kun den absolutte elite ejede.
»Så det at give afkald på sådan en ringbrynje viser jo overskud,« siger Elias Witte Thomasen.
Det er Xenia Pauli Jensen enig i. Hun mener, der har været tale om en ekstremt rig person, der har kunnet lave en sådan ofring. Hun er overbevist om, at ofringen har været en del af en løbende magtdemonstration.
»Man kan forestille sig, at det har været en plads, der har haft betydning ikke kun for de lokale. Det var et alliancesamfund, så når man lavede ofringer, inviterede man sine venner med. Det har været begivenheder, hvor stormanden har villet signalere: ’Se, hvor stærk og magtfuld jeg er’.«
\ Læs også
På sporet af de første konger
Arkæologerne fra Vejle Museerne er ikke færdige med at undersøge fundene fra udgravningen endnu. De vil løbende publicere nye fund og analyser.
Det glæder Xenia Pauli Jensen sig til at følge. Fundet ved Hedensted minder nemlig om et tidligere fund ved en udgravning i Fæsted af arkæologer fra Museum Sønderskov i 2018.
»Der fandt man også våben, der var ødelagt og lagt i stolper. Dengang troede vi, det var unikt. Men nu ser vi det samme i Hedensted. Det ser altså ud, som om vi tidligere har misset noget,« siger hun.
Og så er vi tilbage til hendes pointe om, at ofringerne ikke kun var noget, der skete ved moserne, men også foregik ’hjemme’ hos stormændene selv.
»Moserne har typisk kun fortalt os noget om dem, der har tabt, fordi man har ofret deres våben, hvorimod sejrherrerne, der har ofret dem, har været anonyme,« siger hun.
»Men med våbenofringer i stormændenes egne huse, kan vi også sige noget om dem, der har vundet.«
På den måde kan man måske begynde at sammenligne dem, der har vundet, med dem, der har tabt, og finde mønstre mellem bebyggelser og moseofringer.
Det kan hjælpe arkæologer og historikere med at undersøge, om der på denne tid har været de første antydninger af en centralisering af magten i Danmark.
»Populært sagt kan man spørge sig selv, om fundene i Hedensted er nogle af de første tegn på, hvad der skulle blive de første konger i Danmark,« afslutter hun.
